Grib dit sværd og en slagkofte, og så er du klar til Dark Forests nye album
Powermetal er nutidens heltekvad, og det er britiske Dark Forest fuldstændig klar over. Der er gravet dybt i hjemlandets muld for at finde de gode myter og historier fra før England blev et imperium. De angelsaksiske skjaldes kvad drager os ind Avalons tåger, hvor man aldrig ved, hvilke eventyr der møder en. Spids ører og lyt med.
Eksisterer der engelsk powermetal?
Normalt er England ikke et sted, jeg forbinder med powermetal, men jeg er tydeligvis gået glip af noget. Det er her, Dark Forest har holdt til de sidste 18 år, og de er nu ude med deres femte album, Oak, Ash & Thorn.
Her er alt, hvad man kan ønske sig af et godt powermetalalbum: En forunderlig verden, et ønske om at udforske den og de storslåede oplevelser, der venter én. Der gik ikke mange sekunder, før jeg lod mig gribe af stemningen.
Myter & Melodi
Allerede på coveret gør Dark Forest det tydeligt for os, at de har rødderne solidt plantet i deres egen historie, og det glemmer de ikke undervejs. Efter en stemningsskabende intro med det noget iøjnefaldende navn ”Ælfscýne”, er de klar til at skrue tempoet op og stilen er lagt fra start. Det er klassisk powermetal, og det er tydeligt. Vi starter for alvor med ”Wayfarer’s Eve”, og alt er, som det skal være. Guitar og trommer giver det genreskabende lydbillede og så tilsættes en sanger, der kan fortælle historien. Det gør de også virkelig godt. På intet tidspunkt under det 52 minutter lange album taber de tråden bare en enkelt gang undervejs. Det kan høres i lydbilledet, at bandet ikke har en bassist, men det gør faktisk ikke noget, for det mangler ikke.
Det kræver en vis portion selvtillid at lave et track, der er næsten 12 minutter langt, men det kaster Dark Forest sig frygtløst ud i med albummets titelnummer ”Oak, Ash & Thorn”. Det begynder med Josh Winnards stemme i ekkofyldt tomhed, efterfulgt af halvandet minut instrumental. Flere gange forandres både tempo og stemning, men man mister aldrig følelsen af, at det var et sammenhængende nummer, som er nødt til at være så langt, hvis historien skal fortælles.
Godt, men ikke genialt
Oak, Ash & Thorn er et solidt og stilsikkert men samtidig varieret album, der holder energien fra start til slut. Numrene flyder ikke sammen. Det er spændende at høre mere end en enkelt gang. Der er dog ikke meget nyskabende ved det, og det er ærgerligt, for Horton, Winnard, Jenkins og Sidaway er dygtige, og de kunne godt have eksperimenteret lidt mere med at gøre deres lyd en anelse mindre genretypisk.
Som link har jeg valgt et af mine yndlingsnumre fra albummet, ”The Woodlander”.
Nu hvor kvadene er til ende, har vi fået eventyrene om både Avalon, elverfolk og andre britiske sagn. Tågerne er lettet og vi ser nu klarere, at England har masser at byde på, selvom powermetal ikke er den genre, de har mest af. Så har de noget andet, nemlig utallige gode sagn og myter, som sagtens kan holde tilhøreren tryllebundet i de 52 minutter, albummet varer.
Trackliste:
- Ælfscýne
- Wayfarer’s Eve
- The Midnight Folk
- Relics
- Avalon Rising
- Oak, Ash & Thorn
- The Woodlander
- Eadric’s Return
- Heart of the Rose
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases
Active since: 07-02-2020
Favorite genres: Power Metal / Heavy Metal / Symphonic Metal