Naglfar sagde engang, at fem år var alt for længe mellem udgivelser, synes de så at otte år var alt for længe?
Hej, mit navn er Jane, og jeg er fra rock- og metal webzine Ravenrocksite.dk og jeg håber at jeg kan få lov til at stille nogle spørgsmål. Efter at have snakket lidt om forskellene mellem de svenske og danske Covid-19 restriktioner, var jeg da også heldig nok til at få Kristoffer Olivius til at svare på mine spørgsmål!
Fortid:
- Kan du introducere dig selv?
Mit navn er Kris, jeg er grundlægger og vokalist i det svenske ekstreme hardrockband Naglfar, det er ekstremt svært at sige noget specielt interessant. Bortset fra at vi nu reklamerer for vores nye album, der er det første album, der er blevet udgivet af Naglfar i otte år. Det er stort set alt, hvad jeg kan sige om mig selv.
- Hvordan mødtes I og formede Naglfar?
Vi gik på skole sammen fordi vi var meget unge, da Naglfar blev dannet. Vi var 15-16 år gamle og dengang var det bandet, vi havde sammen og trænede og øvede sammen om aftenen.
- I startede op i 1992, og da jeg planlagde dette interview, og fortalte det til en kollega var hun hurtig til at proklamere, at det var et gammelt band. Det fik mig til at føle mig frygtelig gammel, for jeg havde ikke helt set det sådan, men for et black metal band i anden bølge, så er I nogle af de ældre derude, hvordan har I holdt sammen så længe, og hvordan holder I stemningen kørende?
Den vigtigste opskrift for os var, at vi for næsten 15 – 17 år siden, besluttede at stoppe med at have vores band som et fuldtidsjob. Vi var tidligere et band, der turnerede meget, vi turnerede blandt andet i Nordamerika og det europæiske kontinent, samt Asien og lignende steder.
Vi levede af bandet i måske to år, hvor vi havde en god indkomst fra bandet. Det var ikke noget, jeg følte, jeg kunne lide, og jeg var ikke glad for det. Jeg følte, jeg altid var væk hjemmefra, og jeg kan godt lide mit liv, og jeg er tilfreds med de ting, som jeg er interesseret i udover musik også, som hovedsageligt er at være i skoven og på jagt.
Jeg føler, at dette også var grunden til, at vi ikke ville have Naglfar, som et middel til en indkomst, men at alle, der ville blive i bandet, skulle have et normalt job, og være i stand til at leve af jobbet. Det betyder ikke, at vi er et billigt band, vi sælger ikke os selv som værende et billig band, men vi er et meget skaleret og populært band. Vi vil bare ikke have, at bandet er til for at betale regninger, vi vil have, at det skulle være en interesse.
På den måde føler jeg, at vi naturligvis har opretholdt den oprindelige årsag til bandet for os. Et broderskab af gamle venner med muligheden for at have bandet som forum sammen. Jeg mener, vi har kendt hinanden i hele vores liv. Vi lever ganske forskellige og adskilte liv uden for bandet, og ved siden af dette hænger vi overhovedet ikke ud sammen.
Det er en ære og en velsignelse, og det er noget, som jeg behandler med meget respekt, fordi jeg føler, at alle andre i bandet er meget glade for denne måde at se det på. Dette er ikke noget, vi har til at betale regningerne. Det er noget vi har sammen, for at lave sjove ting, og være i stand til at komme steder hen, hvor vi ikke har været før, og det er et af hovedmålene for vores bands, at kunne spille steder, som vi ikke har spillet før. Ikke bare gøre det, fordi vi kan gøre det, men fordi vi vil det, det er et kald, synes jeg.
- Jeg har set i mange interviews, at I er blevet spurgt hvad I synes om at blive sammenlignet med Dissection og at dette er en smule trættende…
Jeg kan selvfølgelig se den melodiske del af det, men du må også forstå, at vi var et band, der kom ud på samme tid. Alle kendte hinanden, og der var visse elementer, der var meget ens.
Du ved med mange bands, men for mig er det lidt trættende altid at tale om Dissection, fordi det var et andet band, og det var et band, som folk kunne have mange meninger om, og som nu ikke længere er aktive…
- 4.a. Jeg ville også hellere spørge, hvad er jeres inspirationer og har disse ændret sig fra 1992 til nu?
Nej, jeg tror ikke, at de har ændret sig, fordi vores inspiration altid har været andre ting end bands, det er ikke fordi, at vi ikke lytter til andre ekstreme metal bands eller lignende.
Litteratur er især noget, der har været meget vigtigt for Andreas og mig, når det kommer til at få inspiration til at skrive tekster, men litteraturen er også noget, som jeg føler kan inspirere til fremstilling af musik. På den anden side, så ser Andreas mange horrorfilm og går i biografen generelt. Hvor jeg derimod finder meget fred og ro, i at være en friluftsmand, jeg kan godt lide dyr og at gå på jagt, og jeg kan godt lide friheden i det, og det ikke at være begrænset.
- I 2005 stoppede Jens Rydén, føler du, at der har været en væsentlig ændring af Naglfar, har det ændret noget på den måde, I laver musik på?
Nahh ikke rigtig, lidt i starten, fordi det var en af fyrene, vi skrev musik og en masse af det sammen, og fordi vi ikke erstattede ham med en ny sangskriver. På den anden side er det stadig den samme Naglfar vision, og jeg føler, at musikken har udviklet sig på samme måde. Vi prøver aldrig at lave det samme album to gange. Vi føler, at vi har denne Naglfar-lyd, og at vi prøver at udforske forskellige slags temaer her indenfor, når det kommer til musik og sådan.
Nutid:
- Jeg læste i et interview, at fem år var alt for lang tid imellem to udgivelser, nu er der gået otte år siden den sidste udgivelse, har det været alt for længe, eller har tiden været helt rigtigt?
* griner * Vi har været optaget, så det ville jeg ikke sige, at det er, selvfølgelig er det pinligt at vente så længe. På den anden side følte vi aldrig rigtig, at vi havde nogen grund til at indspille et nyt album det første år. Og så kom alt samtidig med, at jeg fik mit første barn, så på grund af det følte jeg, at jeg ville trække mig lidt tilbage fra det hele og bare prøve at få det hele til at give mening, med at have et barn og alt det.
Men det er også, når du venter så længe, så føler du pludselig, at du har lyst til at lave musik igen, så bliver det endnu mere presserende, så vi har arbejdet med dette nye album i over to år. Og musikken til dette album var allerede færdig sidste sommer, vi besluttede at lade det marinere i næsten et helt år. Det gav os også mere plads til at skrive mere poesi og gode tekster og lignende ting til dette nye album, det synes jeg er meget, meget vigtigt. Det er noget, jeg føler, er vores varemærke, at der er kvalitetsskrivning i vores stabile musik.
- I årene imellem, har I haft andre projekter end Naglfar?
Personligt har jeg spillet med et band kaldet Bloodline, som er et industrielt black metal, og så i Bewitched, vi har dog ikke rigtig spillet live med Bewitched.
Men ikke rigtig – Nej, vi har stadig i alle disse otte år lavet næsten en koncert hver måned, jeg har regnet med, at det har været mellem otte eller tolv shows hvert år, som vi har spillet. Så har det været en af de her ting: Festivaler, indendørs festivaler, alle mulige forskellige steder, i Asien og en eller to koncerter i USA her og der. Så vi har altid været omkring her og der.
Vi har altid haft god mulighed for at mødes med hinanden, og diskutere alt, men det var mere et spørgsmål om: Hvorfor skulle vi lave ny musik nu? Jeg følte, at når vi så fandt inspiration, og alt det der, løste sig på en bedre måde, end hvis vi ville have forsøgt at tvinge det – Naturligvis ikke at det nogensinde var en mulighed med dette album.
- Når du forbereder et album, sætter du på en eller anden måde tid af til det og har deadlines? Eller skriver du ting, og lader det tage den tid, det har brug for?
Ja, jeg føler, at det skal jeg gøre, for ellers sker der ikke noget. Selvfølgelig gør alle det på forskellige måder, men personligt føler jeg, at jeg skal sætte enheder op i blokke, hvor jeg gør forskellige ting, og så tæller jeg ned.
- Har I nogle planer for Naglfar i Covid-19-perioden?
Nah – Ikke ud over at lave fire eller fem interviews om dagen – det synes jeg, er nok. Jeg mener, vi mødes stadig mig, Andreas og Marcus, altid, fordi vi er bedste venner på en måde. I går mødtes vi, selvom det er en karantæne og alt, vi gik til øvelseslokalet, og her indspillede vi et cover til den japanske udgave – et bonustrack. Det er sådanne ting, som vi laver, men for det meste prøver vi at distancere os selv som alle andre, og – ja, se hvad der sker, jeg tror, at lige meget hvad vil jorden fortsætte med at dreje. Jorden vil fortsætte lige meget hvad.
- Naglfar har eksisteret I nu 28 år, har i stadig noget nyt at tilføje til den ekstreme metalscene?
Jeg ved ikke, om vi har noget nyt på den måde. Men jeg tror stadig, at vi har flere gode sange, som vi ikke har udgivet endnu. Som vi stadig ikke har sat sammen, så jeg føler, vi har flere albums i os. Det er interessant, og det er også samtidig en god følelse.
- Er der et track af jeres som du kan lide at spille mere end andre til livekoncerter?
Det lidt forskelligt. Nej, jeg føler, at de fleste af alle numrene er der en grund til, at vi spiller. Vi har et ganske bredt katalog at vælge fra. Så vi spiller næsten aldrig sange, som nogen hader – hvis sådanne tracks findes, så lader vi dem ligge.
Nej, det er svært for mig at forklare, fordi det kommer an på hvilken slags stemning, jeg er i, når jeg leverer en bestemt lyrik, undertiden føles det meget drænende, og andre gange give det mig en følelse af et energiboost, så ja.
- Hvilket nummer har været det mest interessante at arbejde med af numrene på dit kommende album?
Jeg ved ikke. For mig måske, og det er på ingen måde fordi jeg vil angive, at dette er min yndlingssang – for det er den ikke! Men på den anden side var det en meget interessant sang at lave. Vi lavede en sang, den var mere dødsmetal-orienteret meget, meget mere, end hvad vi nogensinde har arbejdet med før.
Det var meget et meget amerikansk dødsmetal-orienteret track (Morbid Angel agtigt). Sangen kaldte vi “Cry of the Serafim”. Jeg følte, at det var meget interessant at arbejde med, fordi jeg selv aldrig har været særlig meget til dødsmetal som dette, jeg har altid følt, at meget af det var kedeligt, og det var musik uden sjæl.
Det er en af grundene til, at jeg i alle disse år har lavet arbejdet med den slags musik som jeg har, fordi jeg kan lide, hvis musik er mere sjælfuld, det er min personlige mening, men jeg vil have det mere sjælfuldt end jeg finder det meste dødsmetal. Det var interessant at prøve at lave noget i en anden stil og prøve at få det opbygget, puste noget liv i det. Jeg føler, at “Cry of the Serafim” er en meget ond og okkult dødsmetal-sang af Naglfar, og det var en interessant sang.
- Er der et overordnet tema på Cerecloth, eller er det ni individuelle tracks?
Nej ikke rigtig, fordi sangene næsten altid er skrevet ud fra en persons perspektiv, og på dette album har den største sangskriver eller hoved-lyrikeren på dette album været Andreas.
Jeg føler, at Andreas og jeg er meget ens, når det kommer til det tema, som vi holder fast ved, når vi skriver, det handler næsten altid om følelser, og vi forsøger at forklare forskellige slags følelser som had, raseri, sorg, frygt, vrede og sådanne ting, Så det er mere sådan, jeg vil sige at det er vores generelle hovedtemaer, men ellers synes jeg, at sangene står for sig selv.
Fremtid:
- Som du også tidligere har sagt, så er Naglfar ikke så meget et turnéband, men Naglfar har vel en økonomi, der løber rundt på egen hånd, hvad gør du for at få den til at løbe rundt, har du nogle koncerter planlagt?
Ja, vi har haft en hel masse koncertplaner planlagt til dette år, men som jeg ser det nu er alt annulleret – tror jeg. Så vi er nødt til at tage det til et andet år, og hvornår det bliver, og hvordan det skal ske, det får vi at se, det er meget svært for mig at sige.
- Hvor mange år går der før vi får et nyt album fra Naglfar?
Det er meget svært at sige, det kan være, at nogen bliver forvandlet af disse covid-19 ting og begynder at skabe noget, men mest sandsynligt vil jeg sige, at det vil tage 3 – 4 år.
- 15.a. Ikke otte?
Man ved aldrig, det kan også være at dette er vores sidste album.
- Jeg har hørt, at showet, du spillede i Danmark i 2018, var ganske lille, og at det måske endda gjorde, at det var en rigtig dejlig aften. Har du koncerter på vej i Danmark i 2020 eller 2021?
Nej ingenting. Vi kender ikke rigtig så mange mennesker i Danmark, det er sandsynligvis også en af grundene til, at du ikke har været i stand til at se os så meget der gennem årene. Det er ikke så langt væk, men det gælder alligevel om at have de rigtige forbindelser og lignende.
Jeg mener, ja, vi har spillet i Danmark, men det har altid været på meget underlige datoer, som torsdag på Christiania, hvor ikke så mange mennesker går ud.
- Naglfar havde noget af en opstart, har du nogle råd til folk derude, der vil starter et nyt band?
Jeg tror, du virkelig skal spørge dig selv, om dette er noget, du vil lægge en helvedesmasse interesse og kræfter i. Hvis du ikke har planer om at gøre alt det, dine venner gør, med regulære jobs med mere. Men hvis du er okay med at leve på et minimum, og ikke være en velhavende person, så er det bare at gå til øvelseslokalet og begynde at øve, det er alt, hvad jeg kan sige om det. Men jeg vil aldrig anbefale nogen at lave kunst, jeg føler, at kunst er noget, der kører dig af sporet, enten er det noget, jeg gør lidt modvilligt eller noget, jeg gør for berømmelse og anerkendelse, og det er ikke det, jeg handler om.
- Hvis I blev spurgt om I ville spille på Copenhell, ville I så tage den chance?
Vi vil gerne spille der, men først må vi se, hvad der sker med alt, og hvordan miljøet er med det og spille koncerter, hvordan det ser ud med krav og alting når alt åbner op igen. Ting som promovering har stort set været dybt umuligt, og mange steder har mistet en masse penge, og vil måske slet ikke være i stand til at åbne op igen. Jeg plejede at arbejde med dette selv, og jeg føler meget for dem, der ikke kan arrangere koncerter. Og derfor ikke ville have mulighed, for at fortsætte efter denne krise. Vi må se, hvad der sker.
- Er der et spørgsmål du føler, jeg burde have spurgt om, som du måske kunne have lyst til at svare på her.
*griner* Nej ikke rigtigt, jeg synes det var et rigtig godt interview.
Jeg vil virkelig gerne sige tak til Naglfar og holdet bag dem, for at få dette interview op og stå, og i særdeleshed til Kris, for at besvare alle mine spørgsmål. Jeg håber ikke, dette bliver det sidste album fra Naglfar, for som du sagde, I har stadig sange tilbage at give, så bliver vi bare nødt til at se, hvor lang tid der vil være imellem, forhåbentlig tid nok til at fange jer på tour.
About the author:
Assignments: Reviews of Releases and Concerts and Interviews. Nerd on all levels (finding releases, bands and labels) - Giving the editor gray hairs...
Active: 13-12-2019 - 27-08-2022
Favorite genres: Blackened Death Metal - but listens to all kinds of metal and rock!