Odense står for nogen som et symbol på sommer, solskin, ferie og hygge, men nu også godt metal med initiativer som Bhaal Fest og Cirkus Metal. I denne weekend var der dog godt gang i den over hele landet med både metalfestival i København og Baest i Jylland. Derfor var det desværre lidt småt med mennesker til koncerten Bhaalfest XI på Posten. Til gengæld forstod de, der var mødt op, at have det sjovt. De tre bands stod for at levere en masse god energi fra scenen. Man må nok sige, at det vidunderlige publikum virkelig forstod at løfte stemningen til nye højder efter gårsdagens Copenhagen Metal Fest.
The Vice
I 2012 udgav The Vice deres første EP dengang var bandet en quartet og deres stil en del punket. Den blev efterfuldt af et selvtitlet album i 2016, men i 2017 blev gruppen til en trio og det blev starten på noget nyt. Faktisk så nyt at man måske skulle have overvejet et navneskift; stilen blevet hårdere og mere rå, rock n’ roll med inspiration fra metalgenrerne black, doom og sludge. Det blev til udgivelsen White Teeth Rebellion i 2020, en titel som handler om at tage tingene seriøst og have fuld fokus fremad.
Det kan godt være, at der ikke var mange mennesker til denne koncert, og selvom det måske kan være lidt tarveligt at være opvarmning til så få publikummer, så virkede det ikke videre til at påvirke bandet, som i den grad virkelig var mere tændte end de fremmødte.
De havde lavet en omrokering af Demolizer og The Vice i sidste øjeblik. Med deres meget doomede elementer, kan det godt være lidt sværere at hive folk op i gear, så spørgsmålet er om det var det rigtige valg. Lyset var lidt til den mørke side og der var kun lys bagfra det gjorde det til tider var svært at se bandet. Musikalsk fungerede det godt med den kraftfulde energi i musikken og den tunge bas til den mere spinkle, og eneste, guitar på scenen.
Det jeg savnede mest, var en smule mere power på guitaren, som nogle gange kunne forsvinde lidt i lydbilledet. The Vice har gang i et godt fundament og er midt i et nyere stilskift, der er altså en del potentiale at bygge videre på og det kunne godt gå hen og blive interessant at følge bandet på sigt, hvis de viser deres tænder og sætter fuld fart fremad med fokus.
Sætliste:
- A Barren State
- White Teeth Rebellion
- Cradle and to ease
- Antizeit
- Reaper
- Heights
- XIII Years
- Deluge
Demolizer
I 2014 begyndte et par unge fyre at spille sammen, og udgav i 2018 deres første EP Ghoul. Efter at have deltaget i Wacken Open Air-finalen i 2019 tog det fart på for københavnerdrengene der i 2020 udgav deres første album Trashmageddon. Bandet har allerede fået en del følgere og af gode grunde med deres vidunderlige stil af intensiv og aggressiv thrash med elementer af groove metal.
Demolizer udstråler energi og virker ikke til at gøre tingene halvt, og energien bliver smidt ud til tilhørerne i salen, det gør også at vi får en mindre mosh-pit, ja til og med en 4-5 mands wall of death. Der var lidt problemer med vokallyden under første nummer, men da det først var blevet rettet op, svingede det bare. Lys og lyd virkede ganske fint resten af koncerten.
Demolizers thrash er ret ligetil og hård hvilket fungerer virkelig godt, men det er når bandet begynder at groove, de virkelig får løftet sig, og denne aften er det også her det svinger mest gennem salen. Det er tight spillet og der er masser af humor og jokes der bliver fyret af. Alle medlemmer ser ud til at have en fest på scenen, med Limfjordsporteren godt placeret i nærheden af deres positioner.
Demolizer udgiver deres EP Upgrade den 1. oktober 2021. Du kan jo smide dem et like på Facebook, og følge med i forhold til den kommende udgivelse. Der er rig lejlighed for at opleve Demolizer livei København det næste stykke tid: Først fredag den 24. september 2021 på Lygtens Kro, dernæst på High Voltage den 11. December 2021.
Sætliste:
- Ghoul
- Bloodshot Eyes
- Get Out
- Capital Punishment
- Fascist State
- Until the day I die
- GORE
- N.T.C
- B.O.S
- CPH Burning
- Cancer
Zornheym
Sidste gruppe på scenen kommer ligesom The Vice også fra Sverige, og blev dannet i 2014 ud fra en vision som guitaristen Zorn har haft. Med mange forskellige inspirationer har han haft en ide om at danne et konceptband basereret på historier relateret til et sindssygehospital med navnet Zornheym. Det var et ønske om at skabe symfonisk ekstrem-metal, hvor man benytter sig af rigtige instrumenter og ikke ved hjælp af keyboard til at skabe det musiske univers, som Zornheym er. De udgav deres første plade Where Hatred Dwells and Darkness Reign tilbage i 2017.
Zornheym gik på scenen med fuld knald på, og masser af showmanship, men teknikken virkede til at drille et par gange den aften, og også her forsvandt vokallyden en smule på andet nummer. Der er så meget lyst og power i deres musik, at Zornheym ville kunne gå hen og blive rigtig interessant med en masse mere live erfaring og bedre styr på teknikken. Publikum var også enormt nysgerrige og lavede også lidt sjov med råb efter ”ekstra nummer” i en af de her tekniske fejl-perioder.
Faktisk var Zorn og Bendler så gode til at komme ud til folk at Scucca kommer til at forsvinde over i hjørnet af scenen, hvor han ellers stod pænt og nørklede løs. Men jeg vil helt klart råde dem til at arbejde mere på at få alle frem på scenen. Det kan selvfølgelig altid være lidt svært med trommeslageren, men han fik da omend stadig skudt rundt med trommestikkerne og dermed tildraget sig en masse opmærksomhed denne aften.
Det var ikke kun gode ting, jeg havde at tilføje om publikum denne aften og da Bendler præsenterede nummeret ”Decessit Vita Patris” blev der udøvet lidt for meget snakken, hvilket kun var endnu tydeligere på grund af fremmødet. Det var en kende respektløst, men gudskelov så det ikke ud til at påvirke bandet, som forsatte ufortrødent.
Zornheym kommer ud med et nyt album, The Zornheim Sleep Experiment, den 22. oktober 2021, til den bliver der også udgivet en fantastisk grafisk novelle. Så følg dem endelig, særligt hvis du nød ”Keep The Devil Away”, lige så meget som Bendler nød at synge den til koncerten, det skulle være et album der har lidt mere af alt.
Sætliste:
- The Opposed
- A Silent God
- Keep The Devil Away
- Trifecta of Horrors
- Whom the Night Brings
- Decessit Vita Patris
- Hestia
- Slumber Comes In Time
- Creeping Death (Metallica Cover)
Vejret var ganske udemærket for en septemberdag i Odense, og Bhaalfest formåede at bringe metal til øen, ærligt at det ikke lykkes at få trukket flere mennesker til: det er en god by, men også med et rigtigt hyggeligt metal miljø, og det er faktisk slet ikke så slemt at komme til og fra stedet. De er blevet rigtig gode til at bringe interessante navne til øen. Her til aften i hvert fald tre forskellige grupper med masser af potentiale, og det er i virkeligheden der hvor det er fedest at opdage nyt, når det virkelig er på vej fremad. Så sæt dig ned, og tjek de her bands og arrangementer ud, for de kan noget.
Fotos venligst udlånt af: Rudi Buhl
The Vice
Demolizer
Zornheym
About the author:
Assignments: Reviews of Releases and Concerts and Interviews. Nerd on all levels (finding releases, bands and labels) - Giving the editor gray hairs...
Active: 13-12-2019 - 27-08-2022
Favorite genres: Blackened Death Metal - but listens to all kinds of metal and rock!