Body Count er klar med deres syvende album Carnivore
Ice-T med bandet Body Count er tilbage, så nu får jeg chancen for at lære dem og deres musik bedre at kende. Bandet kommer med meget historie, men jeg vil forsøge at tage udgangspunkt i deres nye og spændende album, som er fuld af elementer, der involverer alt lige fra kunstnerisk lyrik til respektfulde hyldester. Alt sammen i typisk Body Count stil, der har været under udvikling siden starten af 90’erne.
Et band der følger med i tiden
Body Count kommer ud med deres nye og syvende album, Carnivore, og navnet refererer ikke direkte til den kendte køddiæt, men derimod til os mennesker som blodtørstige væsner. Body Count blev stiftet tilbage i 1990 af Ice-T i Los Angeles, og har udviklet sig gennem tiden, hvor de i dag består af syv bandmedlemmer. På det nye album samarbejder gruppen andre musikere som Riley Gale (Power Trip), Jamey Jasta (Hatebreed) og Amy Lee (Evanescence). Det giver udgivelsen et skub i en mere nytænkende retning, der viser, selvom bandet har nogle år på bagen, er de stadig med i gamet.
Et album fuld af potentiale
Body Count blev i særdeleshed kendt med nummeret ”Cop Killer”, der i sin tid skabte en del kontroverser, men jeg synes også mange af deres nye numre har potentiale. Albummet er gennemarbejdet, og der er lagt vægt på kunstneriske provokationer i musikken, blandt andet i ”Bum-Rush” med lyrikken, da den kaster lys over regeringer og pressen, der prøver at holde folk adskilte.
Tracket ”Ace of Spades” er også værd at nævne, for her giver bandet et shoutout til Lemmy Kilmister fra Motörhead for inspiration og motivation til Body Counts eget musik. Det er en speciel gestus, da Kilmister afgik ved døden tilbage i 2015. Ligeledes er de tre numre, hvor der er indgået samarbejde med andre musikere, værd at nævne. Særligt ”When I’m Gone” er jeg stor fan af: Det her nummer har fanget mig, på trods af den triste historie; den er nemlig skrevet til ære for Ermias Joseph Asghedom – også kendt som Nipsey Hussle, der blev skudt og dræbt foran hans butik i Los Angeles. Men det, der virkelig fik min opmærksomhed, var samarbejdet med Amy Lee, for hendes stemme passer bare supergodt ind og skaber en rigtig god kontrast i hele vokalopbygningen – det er et fedt og veludført track, som jeg klart kan anbefale.
Mange års erfaring gør det muligt
Bandets kunstneriske side kommer pænt frem med deres budskabsfyldte lyrik, som samtidig mindes og hylder blandt andet afdøde Lemmy Kilmister og Nipsey Hussle – noget, jeg synes er yderst flot og respektfuldt. Samtidig er man ikke i tvivl om, at musikerne kan deres kram og følger med i tiden, både stilmæssigt men også med de numre, hvor de har samarbejdet med andre musikere. Body Count har været aktive i mange år, og har derfor meget historie med sig, men også meget erfaring, som de gør brug af, hvilket er med til at give dem det her professionelle resultat i form at et album, der ikke kun indeholder god musik, men som også er fuld af meningsfulde elementer. Skulle man få lyst til at opleve dem live, kommer de til Berlin i juni måned.
Her er i hvert fald et band, der tydeligt viser deres erfaring og overskud i de komplekse lyrikker og hyldester til dem, der har været en inspiration for bandet selv. Jeg synes, det har været fedt at arbejde med det her album, og lære lidt til Body Counts måde at gøre tingene på, for det er mange års livshistorie de har med sig i bagagen. Ikke alle årene har være lige gode, men på trods af det, er de stadig til for deres fans.
Trackliste:
- Carnivore
- Ace of Spades
- Point the Finger (feat. Riley Gale)
- Bum-Rush
- Another Level (feat. Jamey Jasta)
- Colors – 2020
- No Remorse
- When I’m Gone (feat. Amy Lee)
- Thee Critical Beatdown
- The Hate Is Real
- 6 In Tha Morning – 2020 (Unreleased Demo)
- No Lives Matter – Live in Australia 2017
- Black Hoodie – Live in Australia 2017