-
Idaslet - Lurernes Glammen
3.5
Så er der nyt viking- og folk-musik, der maler lydbilledet blodrødt
Et nyt band er på banen, og de har tænkt sig at samle folkemængderne til fællessang, mens de dykker ned i vikingernes verden med musikalske fortællinger, forheksede våben, druk og meget mere. Da bandmedlemmerne bor i forskellige dele af landet, kunne man være fristet til at forestille sig, at de sejler rundt i vikingeskibe, når de skal mødes.
Kombineret erfaring
Magnus Berthelsen, der er tidligere har være frontmand i Xettia, står nu forrest som sangskriver i bandet Idaslet, der er stiftet i 2019, og nu er udkommet med deres første album Lurernes Glammen den 1. marts. Idaslets navn har rødder i den nordiske mytologi, og falder i med den heftige viking-stil, hvor der samtidig er budt op til folk-strømninger og plads til, at man kan falde i kor. Bandets medlemmer kommer fra forskellige sludge- og thrash-baggrunde, hvor det virker til, at de seks personer passer godt sammen, og kan bidrage med hver sit talent til musikken.
Musik med masser af energi
Selvom de lige er kommet på markedet, og mange stadig har til gode at høre bandets nye musik, kommer gruppen virkelig med et solidt første album, og hvis de fortsætter af samme kurs, tror jeg, bandet har potentiale til at komme op i den mere eftertragtede klasse.
Ser man bort fra, at Idaslet er en ny gruppe, kan man tydeligt høre, at de forskellige medlemmer kommer med egne erfaringer, hvilket giver en kvalitet i musikken, der får det hele til at flyde lidt bedre. Det er også en nødvendighed, for der er fuld kraft på, når bandet spiller: Tunge, mørke riffs, hurtige tempi og harmonikamusik. Sidstnævnte er jeg stor fan af, da det giver en enorm fed kontrast i musikken, og så tilføjer det bare en masse fed energi til de forskellige numre.
Vi skal også lige snakke lidt mere om Berthelsen, frontvokalen i bandet, for udover et fantastisk brøl, så er lyrikken dansk digtning, hvor diverse strofer er fortællinger om alt lige fra brændende kirker til blodfærd. Her stopper det dog ikke, for på det sidste nummer i albummet, ”Tyrfing”, er det meste af vokalen indspillet mere melodisk med en ren stemme fra Kristian Ellingsøe. Det viser en anden side af vokalerne, som de ikke behøver at være bange for at bruge.
En spændene fremtid
Det er ikke et langt album, men det gør heller ikke noget i det her tilfælde, for det fungerer rigtig godt som appetizer for dem, der gerne vil lære bandet og dets musik at kende. Der er en god variation på albummet som jeg tror, kunne være den stilretning, vi kommer til at høre mere til fra dem i fremtiden. Bandet er selvfølgelig kun ved at finde sig til rette på markedet, og der kan ske meget endnu – men jeg tror godt med tiden, at der kunne være gode muligheder for, at vi så en hel del mere til denne gruppe.
Jeg er desværre ret overbevist om, at bandet ikke sejler i vikingeskibe, når de skal mødes – selvom det kunne være en fed, skæv detalje. På trods af, hvordan bandet mødes, synes jeg, de fuldender deres stil alligevel, og får deres lyrik ud på en voldsom og brutal måde, der dykker en tand længere ned i den dystre del, end hvad man er vant til at se, og det er fedt.
Trackliste:
- Lurernes Glammen
- Fald på Knæ
- Blodfærd
- Kongestrid på Hedehøj
- Kvadet om Hyt
- Tyrfing
Peter Hesseloe
Body Count