Fra de dybere hjørner af din egen psyke vækkes angsten i form af hallucinationer. Hallucinationer og ektase er temaet på Black Magnets nye udgivelse Hallucination Scene. Angsten kan man også høre i lyden, med både vrede vokaler og aggressiv synthesizer. James Hammontree fylder ængsteligt vores ører med sin melankoli. Dette er en mand, som skal finde sig selv, mens hans ego nedbrydes.
Innovativ lyd
James Hammontree er solisten kendt som Black Magnet, han har inspiration fra midt halvfemsernes elektroniske musikscene. Han er som opstået ud af ingenting, først med det ukendte album opkaldt efter bandet selv. Senere udgav han også Singlen Trustfucker, som støtte til ’The Trevor Projekt’, en NGO som skal hjælpe LGBT-personer med at håndtere selvmordstanker.
Hammontree serverer os et ensemble af synthesizers som er programmeret fra bunden. Denne innovation er også med til at give Black Magnet en lyd som ikke bare er til at finde andre steder. Hverken i deres inspiration af Nine Inch Nails eller Psyclon Nine, jeg hørte endda noget Suicide Commando i en af numrene.
Egoets fald kender Hammontree også til. I et interview med Regenmag.com forklarer solisten, hvordan han selv har kæmpet med selvmordstanker og angst. Han fortæller han også om hans forbindelse til LGBT-miljøet, hvordan han har set op til de LGBT-personer han har arbejdet med, deres styrke og deres kamp.
Paranoid og kold industrial
Intronummeret ”Divination Equipment” skærer ind i ørerne med tævende kaos. Sangen er tydeligt inspireret af den paranoide angst. Hele vokalen et billede af én, som forsøger at holde fast i det sidste ved deres personlighed. Det er så intenst i udtrykket, at man bliver fanget med det samme. Rent teknisk er det et perfekt ’hook’ for albummet.
Singlen ”Trustfucker”, der også er på albummet, er et klassisk techno-industrial nummer som en mellemting mellem Suicide Commando og Ministry. En headbang-indbydende ørehænger som desværre slutter alt for tidligt.
I sidste sang får jeg en følelse af Einsturzende Neübautens første album og Suicide Commando. Lyden af et gammelt maskineri, som er ved at gå til. Det skaber en stemning af forgængelighed. Indslaget er ikke helt så headbang-indbydende, men til gengæld er der elementer fra Cold Meat Industry-genren, som giver nummeret denne modbydeligt gode lyd.
For kort et album
Hallucination Scene er panisk, mørk og selvhadende. De dystre toner er Hammontrees egne kreationer. I interviewet med Regenmag.com fortæller Hammontree om, hvordan Black Magnet er hans emotionelle rum til at udfolde sig i. Dette kan man også høre skinner igennem og giver sangene det ekstra spark, som bare gør det federe. Godt nok er albummet for kort for mig med sølle 25 minutter, men til gengæld er alle sangene værd at lytte til.
Det, vi får med fra ”Hallucination Scene” er bragende trommer, ængstelig vokal og en fyr, som ikke følger reglerne indenfor industrial, og det får ham til at skille sig godt ud. Godt nok drager Hammontree inspiration fra kendte industrial-bands, men samtidig kan vi høre, at han har sin egen lyd. Jeg vil ikke selv være i tvivl, hvis jeg tilfældigt hørte Black Magnet, og derfor rangerer jeg Hammontree højt.
Scenen er sat til mørke og dystre toner. Angsten trækker sig, og klarsynet er tilbage. Hvis du kan lide Author and Punisher, anbefaler jeg at lytte til Black Magnet, for de har samme energi omkring dem. Black Magnet er det andet udspil jeg hører, i hvad der kan blive en reformering af industrial metal. Så har han også et tydeligt fokus på de hurtige og aggressive riffs, som man kender fra metallen, men også de beats man kan danse til fra industrial. Jeg ser frem til Hammontrees næste udspil.
Trackliste:
- Divination Equipment
- Anubis
- Punishment Map
- Neuroprophet
- Trustfucker
- Crush Me
- Hegemon
- Walking in The Dark
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews
Active since: 29-09-2019
Favorite genres: Post Punk / Darkwave / Classic Rock / Industrial / Ambient