-
Hearteater
-
Aphyxion
4
På en trist, mørk og våd efterårsaften har man nogle gange bare brug for at smide hæmningerne, brøle aggressionerne ud og lade musikken gå i blodet og føre sig. Skulle dette være tilfældet og man skal have behovet stillet så er Stengade i aften det bedste sted at befinde sig.
Hearteater
Det er kun anden gang jeg oplever en liveoptræden med Hearteater, og siden sidst har de smidt deres anmelderroste album A House In Rapture på gaden, hvilket også prægede aftenens sætliste betydeligt. Men i aften var scenen simpelthen for lille til forsanger Emil Breuning. På High Voltage i januar kunne han slippe lidt væk fra scenen og ud blandt publikum, men her til aften var han fanget på grund af det tætpakkede gulv og måtte løbe frem og tilbage som et rovdyr i et alt for lille bur. Heldigvis ændrede det på ingen måde ved den ulmende energi der konstant var til på gulvet såvel som på scenen.
Hearteater har ikke det største bagkatalog, men alligevel formår de at pumpe så meget energi ind i deres optræden at publikum nærmest koger over. Trods størrelsen på det føromtalte bagkatalog, så lader det til, at bandet har udråbt nummeret ”Mare” til at væres deres signaturtrack til alle deres koncerter. Det er da også et meget catchy nummer, som samtidig også er deres allerførste udgivne singlenummer, så jeg forstår dem godt. Men personligt er et af mine absolut favoritnumre faktisk ”Teeth (With Which To Eat)”, da det ligger lige på grænsen mellem hardcore og metalcore genren, og bare går rent ind i nakkemusklerne imens det indbyder til en grundig omgang headbanging.
Lyssætningen i aften var en anelse mørk og det var af og til svært at ane alt hvad der foregik på scenen, men til gengæld sad lyden lige i skabet. Adspurgt var der flere af tilskuerne der ligesom jeg selv var overrasket af at sådan et lille sted næsten havde bedre lyd end de større spillesteder ofte har. Der var bestemt heller ikke mangel på publikumskontakt – tværtimod – Emil var helt nede i fjæset på de hårsvingende metalheads på forreste række mindst lige så ofte som han var helt oppe under loftet og kravle.
De tunge riffs, samt de mange skift mellem skrig og ren vokal, gav publikum et flot sammenhængende og nuanceret lydbillede. Dette viste os, at bandet bestemt ikke er nybegyndere i faget, trods det faktum at det kun er få år siden de blev dannet. For dem som ikke allerede har oplevet Hearteater live, så har de meget at glæde sig til i fremtiden, for man går bestemt ikke skuffet hjem efter en koncert fyldt med deres smittende energi.
Sætliste:
- … She Whispered The World
- Teeth (With Which to Eat)
- While We Fall
- Carcosa
- Mare
- Building & Burning
- A House in Rapture
Aphyxion
Aphyxion er kun lige akkurat gået ind i deres teenageår som band, og har med deres anmelderroste album Void, som de udgav for få måneder siden, slået fast at de er et Danmarks bedste melodiske dødsmetalbands. Med gennemsnitlig én udgivelse om året siden de blev dannet i 2006 har bandet også vist, at de ikke er til at stoppe.
Efter et kort backtrack indledtes koncerten af en dunkende pulslyd, og få sekunder efter tordnede trommerne derud af i fin synergi med den tungt buldrende bas og de galoperende guitarriffs til tonerne fra ”Fork Tongued”. Et nummer der meget hurtigt fik revet publikum med i sådan en grad, at det var svært ikke at blive viklet ind i den voksende malstrøm af en moshpit, der opstod midt på gulvet. Heldigvis passer man på hinanden i metalmiljøet, så et par venlige sjæle forsøgte at beskytte os fotografer mod at blive opslugt af den glade folkemængde, der hvirvlede rundt.
Hvis energien var høj under Hearteater, så eksploderede den ligefrem, da Aphyxion gik på scenen og gik amok. Under hele koncerten var der gang i publikum, hvor de enten moshpittede, headbangede, eller hoppede til det musikalske inferno af vellyd fra de veloplagte bandmedlemmer på den lille scene. Under hele koncerten var der gang i publikum, hvor de enten moshpittede, headbangede, eller hoppede til det musikalske inferno af vellyd fra de tændte bandmedlemmer på den lille scene. Det vilde udtryk i øjnene på forsanger Michael Vahl, både forskrækkede og fascinerede flere af tilskuerne på én gang og nærmest tryllebandt dem til stedet. Mens røgen stod om ørerne på os alle, sørgede bandet for at komme helt ud over scenekanten og vise os, at de nød den opmærksomhed, som de fik fra de fremmødte.
Aftenens sætliste bestod hovedsageligt af numre fra det nye album Void. Men der var også plads til de tre populære numre ”Dark Stains On Ivory”, ”Some Kind of Different” og ”Destined To Fail” fra det forrige album, hvilket folk tydeligvis elskede og sang med på langt hen ad vejen. Disse tre numre sammenflettede helt organisk de to seneste albums på en måde, der markant viste bandets progressive udvikling fra deres første EP’er og debutalbummet Earth Entangled. Når det er sagt, så må jeg indrømme at for mig var aftenens to højdepunkter numrene ”Pain” og ”Sleepwalkers”, hvor bassisten Jais og forsangeren Michaels stemmer er som Jekyll og Hyde, den perfekte symbiose mellem lyset og mørket. Jeg håber at bandet i fremtiden vil bruge meget mere af den slags. At de sluttede aftenen af med ”Sleepwalkers” var virkelig at slutte af på toppen, lige der hvor stemningen bare ikke kunne blive højere.
Sætliste:
- Fork Tongued
- Dark Stains on Ivory
- Restless Nights
- Some Kind of Different
- Void
- Pain
- Happily Apathetic
- Crown of Thorns
- Destined to Fail
- Sleepwalkers
Koncerterne er slut og for nogen går turen nu hjem i gråvejret, for andre fortsætter festen på Escobar til den lyse morgen. Men fælles for os alle er, at humøret er højt og at vores puls fortsat dunker af rytmerne fra musikken og sætter takten for vores skridt og kroppen hungrer efter mere. Heldigvis er koncertsæsonen først lige for alvor startet, og der er flere gode koncerter lige om hjørnet.
Hearteater
Aphyxion
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal
Alexander Wilstrup
Carl Emil Okholm