-
The Foreign Resort
-
Actors
4
Torsdag aften flokkedes unge som gamle københavnske ravne til Stengade, som var de tilkaldt af den lokkende mørke musik. En dystopisk romantisme fyldte koncertsalen, og alle var euforisk tryllebundet. Stengade blev stedet, hvor vi alle glemte at være, men bare eksisterede.
The Foreign Resort
Det er første gang jeg har set The Foreign Resort, men jeg har hørt meget om dem førhen. Jeg kan kun sige, at de lever op til det hele. Både med god energi og godt kammeratskab. De tre musikere havde fuld kontrol over deres instrumenter, og rockede rundt på scenen, som om de stadig var 20 år. Hvis man kender lidt til bandet, så ved man, at de har rutine fra deres tours i Tyskland og USA, men det bruger de ikke til at fange opmærksomheden. Man kan sagtens mærke, at de her drenge har været ude og spille med de store gothbands, som She Past Away og Cold Dive.
Koncerten går i gang, og hurtigt samler publikum sig foran scenen. Trommerne er aggressive og guitaren har en The Cure Pornography lyd. Da The Foreign Resort begynder at spille titelgiveren til deres album, Outnumbered, stopper publikum medbare at nikke med deres hoveder, og begynder at danse til musikken. Da de begyndte at spille nummeret Colleen, måtte jeg bevæge mig foran for at danse med. Til sidst i sættet mistede jeg dog koncentrationen om musikken og bevægede mig udenfor.
Lyset var komplementært til hele koncerten, og badede bandet i en iskold blå tone. Lyden var jeg positivt overrasket over. Man kan mærke at Stengade har lagt nogle penge i nyt udstyr, i forhold til foregående sæsoner. Det bedste var dog, at man kunne mærke at The Foreign Resort stadig gerne ville spille selv med 10 år på bagen. Og det ville ikke overraske mig, hvis en del af publikum også var der til deres koncerter for 10 år siden. Jeg ville sikkert også komme igen, hvis jeg så at de spillede, men jeg ville dog ikke købe en billet bare for at se dem. Jeg endte med at gå efter seks numre, da det var meget ens i udtrykket.
Sætliste:
- Obsessing
- Hearts Fade Out
- Suburban Depression
- She is Lost
- Colleen
- Flushed
- Dead End Roads
- Outnumbered
- Send Your Heart to Riot
- Dark White
Actors
Jeg må begynde med et ord: Wow. Canadiske Actors ved hvad de gør, og de gør det bedre end jeg har set Slipknot, Ghost eller Hatari gøre det. Med kun et år på bagen, har de taget Canada med storm, og nu kom de endelig til Danmark. Med en lyd der lander et sted mellem Zanias og Gary Numan indtog de Stengade.
Jeg må da indrømme at førstehåndsindtrykket ikke var godt. Klinisk hvidt lys badede scenen hvor de stod, publikum var spredt ud omkring i salen og de fire artister så ikke ud til at nyde at være der. Og det glippede i mit hjerte, da forsangeren Jason Corbett stoppede koncerten efter første nummer.
Salen blev stille.
Fra den canadiske kæmpe lød det:“Our monitors aren’t working, and can we get some smoother light? Feels like a fish tank up here”.
Hurtigt og præcist blev det ordnet. Scenen blev indhyllet i blødt gult lys, bandet sagde god for at de kunne høre deres monitors, og efter at have kaldt publikum til at stå lige foran scenen, begyndte de at spille igen. Jason Corbett formåede at skabe en intimitet omkring musikken, som jeg ikke har set på Stengade før. Energien blev så overvældende euforisk, at man kunne mærke det helt ind i hjertet. Alle publikummer bevægede sig fra start til slut. Aldrig fik man øjnene fra Corbett, som gav et show, hvor han formåede at lave sjov med både sit band, publikum og ikke mindst sig selv.Det hele var så dynamisk, at man blev draget ind i det. Halvvejs i koncerten stoppede jeg med at tage noter til bandet, da jeg måtte opleve det som fan og ikke som skribent. Allerstørst var min skuffelse, da koncerten sluttede og jeg ville købe en CD. Jeg fik stille at vide, at deres truck med band merch havde været ude for en ulykke i Sverige, og de kun havde T-shirts.
Actors er allerede på vej til at tryllebinde Europas darkwave scene, og det vil de gøre med den storm de kom med til Stengade. De er allerede på vej til Tyskland, Frankrig og derefter Spanien. Jeg er sikker på at deres nytænkning af Post-punk og deres attitude vil bringe dem langt på scenen. Men samtidig tror jeg ikke, at jeg ville have nydt det lige så meget, hvis der ikke havde været den episode i starten. For den episode viste professionalisme og selvsikkerhed, som bare skinnede igennem hele koncerten. Det smittede af på musikken og publikum, og gjorde det hele ti gange federe.
Sætliste:
- It Goes Away
- How Deep is The Hole
- Cappelle Davide
- Slaves
- Face Meets Glass
- Post Traumatic Love
- Nightlife
- Crystal
- We Don’t Have to Dance
- Let it Grow
- Bury Me
- Like You
The Foreign Resort
Actors
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews
Active since: 29-09-2019
Favorite genres: Post Punk / Darkwave / Classic Rock / Industrial / Ambient
Peter Hesseloe
Naiomi Westh Møllegård