Tease The Demon
A Series of Unfortunate Events
Udgivelsesdato: 24. december 2020
Køb den her: iTunes
Label: Independent / Unsigned
Type: Album
Genre: Melodic Death Metal / Thrash Metal / Groove Metal
Antal Numre: 12
Type: Album
Genre: Melodic Death Metal / Thrash Metal / Groove Metal
Antal Numre: 12
A series of (un)fortunate events
Når et band støder på bump i vejen i forbindelse med skabelsen et album, kan dette desværre ofte høres på det færdige produkt. Tease The Demon er dog et unikum på dette punkt, da de ikke bare har overkommet forhindring på forhindring i deres jagt på deres debutudgivelse, men også samtidigt har leveret noget, som er nærmest fri for samtlige skavanker, man normalt forbinder med et debutalbum.
Metal med tydelig glød og passion
Tease The Demon har teknisk set været et band siden 2015. Meget har dog nået at ændre sig en del, siden rytmeguitarist Omar Alabed startede projektet for godt fem år siden. Musikere er kommet og gået, alt imens ideer langsomt har materialiseret sig til færdige sange, klar til kunne komme på bandets fremtidige album. Men først i løbet af de seneste par år har det for alvor taget fart. Bandet fik en aftale med et studie, og selv en manglende leadguitar satte ikke en stopper for deres forestående album. At der kom så mange pludselige skift i lineuppet, og sådan en vigtig brik som en førsteguitarist skulle findes nærmest i sidste øjeblik, skulle man ellers tro at man kunne høre på albummet, men her overrasker Tease The Demon virkelig positivt.
Efter det stemningsopbyggende introtrack, så bryder helvede løs på nummeret “Death For Pride”, og man er straks imponeret over, hvor rutineret al musikken er produceret. Der er måske ikke meget, der vil overraske hardcore genrefans, men der er på den anden side heller ikke noget, som forhindrer en i straks at få lyst til at rocke med. Vokalen fra Mads Buur er måske undtagelsen, når vi snakker om overraskelser. Man bliver nok overrasket over den range, vi har meget at gøre her. Især når Buur kommer helt op i de høje toner, vækker det en smule minder om sangeren Cam Pipes fra bandet 3 Inches of Blood. Dette, kombineret med hans mere traditionelle, men stadigt gennemslående, dødsvokal og thrash-skrig, giver os store forventninger om, at inden for det første par numre om er der en vild metal-rutsjebanetur på vej.
Respektindgydende debut
Normalt har min personlige musiksmag lidt svært ved både moderne thrash metal og unge bands, som forsøger at blande mere end to primære elementer ind i deres musik. A Series of Unfortunate Events gør dog begge disse, lad os kalde dem fordomme, til skamme. Tease The Demon lykkes med at blande tempoet fra thrash med de catchy riffs fra melodic death og den generelle føling og rytmiske elementer fra groove metal-genren. En af grundende til, at dette lykkes for dem er, at de ikke forsøger konstant at gøre alting synkront. De ved, hvornår der skal være tid til det ene, og hvornår der skal være plads til det andet. Det er også den succesfulde mix af disse førnævnte elementer som gør, at selv de lidt mere langtrukne numre ikke bliver decideret kedelige på noget tidspunkt.
Den eneste tydelige udfordring bandet har, er, at de numre, som varer mere end fire minutter, ofte har svært ved at retfærdiggøre deres længde. Det er ikke fordi, de er direkte dårlige, men det føles lidt som om nogle af numrene er tvunget ud i en unødig overtid, som de egentlig ikke har brug for. Derudover bliver man flere gange nervøs for, om Buurs opmærksomhedsfangende høje vokaler er helt forsvundet fra albummet. Lad os håbe, at disse vil få endnu mere fokus på fremtidige albums.
Der er dog ikke meget, man decideret kan klage over her. Tematikken i både musikken og lyrikken er tilpas brutal og cheesy på samme tid, så selv de længere numre er aldrig noget, der får en til at tage sig til hovedet eller række ud efter skip-knappen. Det er, når alt kommer til alt, en super fed albumoplevelse. Det er næsten garanteret, at hvis det her album afspejler virkeligheden bare lidt, så har de her gutter en god energi, og giver et pokkers til sjovt live show, som vi vil se frem til at se i Danmark efter pandemien.
En lys fremtid er let at forestille sig
A Series of Unfortunate Events er et mere gennemført projekt, end man nok kunne turde håbe på, når man læser de bump bandet skulle over for at få det færdiggjort. Det bliver meget spændende at se, hvad bandet vil bringe os i fremtiden, når de forhåbentligt har fået lov til at være rystet sammen i mere end et par år, uden mandefald og andre forhindringer eller udfordringer. For potentialet for noget rigtig, rigtig godt i fremtiden er at finde på dette album.
Det vil måske ikke blæse dig bagover ud af stolen af ren og skær genialitet. Men hvis du har bare en smule interesse i de genrer der bliver berørt på dette album, vil du nok blive yderst tilfredsstillet, og vente med spændingsfyldt iver på, hvad de her fyre bringer os i de kommende år.
Trackliste:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews / Editorial Tasks
Active since: 09-09-2019
Favorite genres: Punk / Hardcore / Metal in all shapes and sizes