-
Volturian – Crimson
2.5
Sådan udgiver man italiensk powermetal under Covid-19 pandemien
Hvordan laver man musik, når verden er lukket ned? Er det muligt at være kreative sammen hver for sig? Hvordan er det muligt at skabe noget sammen, når man sidder alene? Selvom albummet allerede var indspillet, så måtte der findes løsninger til andre udfordringer, man har som band, når man står foran sin første udgivelse midt i en krisetid.
Et moderne metalprojekt
Selvom Crimson er Volturians debutalbum, så er det ikke uerfarne musikere, vi hører her. Musikken er skrevet af Federico Mondelli fra Frozen Crown, der spiller guitar og keyboard. Selve projektet er sat sammen af Mondelli og sangerinden, Federica Lanna, fra Sleeping Romance. Trommeslageren, Alberto Mezzanotte, er også fra Frozen Crown. Kun bassisten, Massimiliano Rossi, har umiddelbart ikke nogen fortid i et band, men det er ikke mærkbart undervejs. De kalder deres musik for ”a Modern Metal project”, og det er et projekt, der er værd at bruge tid på.
Virkeligheden gemt i symbolik
Med et lidt anonymt coverbillede af et slot i rød brand og sorte fugle flyvende under en himmel af tunge skyer, regnede jeg med nogle mørke historier fra en tidløs fantasiverden. Det holder jeg meget af, og bliver sjældent skuffet over, men det var ikke det, pakken indeholdt. Tværtimod er det langt mere moderne i sit udtryk, og det understreges af de elektroniske elementer, der er til stede på det meste af albummet. I starten var jeg ikke begejstret for det, men efter et par gennemlytninger, synes jeg det bidrager til et personligt udtryk. På mange måder minder de om hollandske Delain. Fokus er på det indre liv, og der skal være plads til alt det, vi mennesker indeholder. Historien findes i det nutidige og det virkelige – ikke i fantasien. Det kan let blive kedeligt og klichéfyldt, hvis ikke man passer på, men ligesom Delain har de helt styr på, hvordan det skal gøres.
Det er tydeligt, at selvom det er bandets debutalbum, så er det ikke musikernes første album. Der er en fastlagt stil, men der er stadig variation numrene imellem. Lidt mere afveksling i energien kunne nok have givet et mere spændende album, men det er i småtingsafdelingen.
Volturian kan ikke kaldes et unikt band. Stilmæssigt er de på mange måder set før, men det behøver ikke være en dårlig ting, og det bliver de ikke kedelige af. For eksempel har de officielt én sanger, men flere steder optræder den efterhånden traditionelle Beauty and the Beast duet, hvor en clean, blid vokal (som regel kvindelig) blandes med f.eks. growl (som regel mandlig). Det giver ofte et dynamisk lydbillede, og Lanna og Mondellis stemmer klæder hinanden. På ”In a Heartbeat” har de desuden besøg af Frozen Crowns forsanger, Giada “Jade” Etro, hvis kraftige alto giver et godt modspil til Lannas fine sopran.
Der er ét væsentligt problem med det her album, og det er længden. Det er kun 36 minutter langt, og det er ærgerligt, for de har tydeligvis rigeligt at byde på, så det kunne sagtens være et kvarter længere uden at gå på kompromis med kvaliteten. Albummet afsluttes med et cover af svenske Roxettes ”Fading Like a Flower”, som faktisk er bedre end det gennemsnitlige covernummer, men det betyder, at der kun er lidt over en halv time af deres egen musik. Det tæller en smule ned nu, og det går ikke næste gang, Volturian. Jeg anbefaler en ballade med stor følelsesmæssig desperation. Den ville klæde jer.
Når begrænsninger føder kreativitet
Når der ikke kan fortælles om kommende koncerter, kan der fortælles en historie om videoen nedenunder. Volturian har lavet en musikvideo til ”Broken”, og den er naturligvis vedlagt. Ved første blik ser den ud til at være skrabet for alt overflødigt. Dette skyldes som regel én af to ting: et bevidst ønske om et skrabet look, eller et begrænset budget, der har gjort det til en nødvendighed. Her er grunden en tredje: det var ikke muligt at mødes og indspille den, fordi Italien var lukket ned, så de havde hver især indspillet deres dele, og så er det klippet sammen. Det er en kreativ løsning, som er endt med et resultat, der er lige så skrabet som deres cover, og i øvrigt holder farvetemaet. men som ikke går på kompromis med sammenhængen mellem video og musik.
Udgivelsen af Crimson har uden tvivl været op ad bakke flere steder for Volturian. Men de lader til at klare det med et smil og nogle uortodokse løsninger. Selvom albummet i sig selv ikke er helt så originalt, så fortjener det stadig en gennemlytning eller tre, hvis du nyder ”Broken”. Når mange af os er nødt til at være alene for tiden, så er Crimson ganske god at være alene med.
Trackliste:
- Crimson Dust
- New Life
- Haunting Symphony
- Broken
- The Killing Joke
- In a Heartbeat
- Between the Sleepers
- Days Before You Died
- Forevermore
- Fading Like a Flower
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases
Active since: 07-02-2020
Favorite genres: Power Metal / Heavy Metal / Symphonic Metal
Trick or Treat 
Withering Surface