-
Natjager
-
The Interbeing
3.75
I aften er det…. Nej, det er ikke juleaften men releaseaften for The Interbeings tredje fuldlængde – det afsluttende kapitel på historien om det dystopiske mellemvæsen. Med sig som support har de taget vennerne Natjager, et band der med sin stil virkelig prøver at revolutionere metalsounden. Der er lagt godt an i kakkelovnen på Loppen denne aften, med store chancer for voldsomme energiudladninger og garnrystende oplevelser.
Natjager
Med en baggrund fra hiphop-miljøet, en forkærlighed for tunge riffs, chugs og breakdowns, samt for nutidens trend med brug af autotune, syntes det helt oplagt at danne en metalgruppe, der inkorporerer netop disse elementer. Et mashup af post-hardcore, nu-metal og hip-hop krydret med en del prog hist og her, lagde dermed grundstenen til bandet Natjager. Dette skete for snart seks år siden, og de har siden da fået udgivet både et par EP’er og to albums, heraf det seneste i maj 2022.
Når man taler med folk om oplevelsen af netop aftenens koncert med Natjager, så er vandene grundigt delt. Dog er alle folk enige om at det er meget få koncerter hvor man kan opleve en energi på niveau med den som vi blev vidner til i aften. Man kan heller ikke sætte en finger på den instrumentale professionalisme som samtlige bandmedlemmer byder på. Især multikunstneren Torben Vestergaard bør fremhæves. Han stod lidt for skjult i mørket i baggrunden og sørgede for alt lige fra clean voice vokal, keyboards, samples. Ikke mindst ekvibrillierede han som backing-guitar.
Lyden drillede lidt på sættet, en monitor satte ud i starten og det var af og til lidt svært at skelne de enkelte ord fra hinanden i forsangeren Jon Kirkhoffs ellers velskrevne og dybfølte lyrik. Bortset fra dette var både de optrædende og gæsterne i salen 120 procent oppe at ringe. Overalt hvor man så sig omkring blev der smilet, hoppet rundt, headbanget og skrålet med. Trods de føromtalte delte vande, virkede det faktisk til, at folk elskede det hele og nemt lod sig rive med af den enorme energieksplosion, som bragede imod dem fra den lille scene.
Natjager selv formåede at levere stort set alle tracks fra det seneste album At Kende Bølge Fra Hav, kun et par enkelte skæringer var udeladt. Skeler man til andre siders anmeldelser var det også de numre, der havde fået den hårdeste kritik. Det virker, som om selve sangskrivningen meget drejer sig om hvad der generelt går og rør sig i Kirkhoffs tanker i hverdagen. Dette understreger bare den autenticitet og identitet som Natjager nu har fået stadfæstet med den seneste udgivelse.
Det er svært at håndplukke en sang fra sætlisten at fremhæve. Alligevel skiller ”Overdosis” sig ud ved at være en kende mere ørehængende, elektronisk og specielt. Som de selv sagde: ”Ikke så meget snak, lad os få noget mere dak”. Også ”K.V.V. H.” som er skrevet og indspillet i samarbejde med Hearteaters Emil Breuning blev af flere adspurgte gæster pointeret som noget af det bedste de havde hørt.
At omkvæd og lyrik er skrevet så genialt at det er svært at få ud af hovedet bagefter, det understreger blot at netop dette band er det friske pust som metalfolket måske har brug for. Især efter en opslidende pandemi og til tider alt for konservativ fastholdelse af, hvad man bare ikke må pille ved i netop metal- og rockmusikken. Det bliver spændende at se hvad fremtiden byder på fra de her gutter, det er nok en god idé at holde et vågent øje med dem, det vil vi i hvert fald gøre…!
Sætliste:
- Konkylie
- Elendighed
- Batteri 666
- Skind & Ben
- Skær Her
- Overdosis
- K.V.V.H (Kender Vi Virkelig Hinanden)
- Alt Under Himlen
- Skygge Og Blide Bølger
The Interbeing
Aftenens hovednavn behøver nok ikke den helt store introduktion mere. På Ravenrocksite.dk har vi fulgt gruppen siden deres debutalbum i 2011. Vi har gæstet i snit én årlig koncert med dem siden 2018 og hver gang har publikum taget godt imod dem med karakterer over middel. Gruppen har eksisteret siden 2006 men smed dog først Edge of the Obscure på gaden et halvt årti senere. Skarpt efterfulgt af den svære toer Among the Amorphous seks år senere.
Der er ikke sket de store udskiftninger i de mere end 15 år, de har været sammen. Andreas Bjerno kom dog til i slutningen af 2018 som erstatning for Torben, der på grund af sit job desværre måtte rejse til udlandet. Andreas har sat sit helt eget tydelige præg på The Interbeings sound. Hvor Dara Toibin før var den fremtrædende vokal, har Bjerno nu tilføjet en ekstra nuance til vokalbilledet som clean voice, uden dog at fratage Dara sin position som frontfigur og ansigt udadtil.
Godt varmet op af Natjager var det blot et lille pust fra Dara der skulle til, før jublen og energien igen blussede op i lys lue på det lille spillested Loppen. Hvor lyd og teknik drillede en smule hos det foregående band, sad de to ting lige i skabet hos headlineren. Dog virkede det til at lysmanden havde sparet lidt for meget på lyset – hvilket jo også er oppe i tiden at gøre – men knap så heldigt, eftersom vi var flere som syntes at det havde været ret mørkt og svært at se alle bandmedlemmer af og til.
Normalt er traditionen ved et releaseparty, at gæsterne får lov at høre hele udgivelsens trackliste. Men denne skik blev brudt idet man havde valgt at folk også skulle høre noget musik de kunne genkende. Derfor bestod sætlisten af nogenlunde lige dele numre fra alle tre albummer The Interbeing har smidt på gaden gennem deres karriere. Dette gik ikke ubemærket hen: nogle undrede sig, andre nød blot at kunne synge med.
De to numre ”Black Halo” og ” Lies of Descent” fra Icon of the Hopeless har tilsammen haft mere end 30.000 afspilninger på Spotify. Det lod til at en stor del af de fremmødte var iblandt den skare. De kunne i hvert fald meget af sangteksten, som de skrålede i kor med Dara, når han gik helt up-close-and-personal og brølede ind i fjæset på de forreste ved scenen.
Nogen vil måske mene, at hvis man sammenligner den nye musik med den gamle, er der ikke meget nytænkning at finde. Dette til trods, så var der et par julegave-overraskelser på programmet. Først under melodien ”Rhesus Artificial”, hvor Daniel Lønberg fra Lamentari kom på scenen og gav en helt ny og dybere dimension til nummeret, der bare gjorde det endnu federe live.
Dernæst under ”Sum of Singularity” hvor Toibin beordrede folk på gulvet delt op i to rækker tæt på en af søjlerne. De blev holdt tilbage i mindst 30 sekunder, før han endelig gav dem fri og en voldsom Wall of Death løb af stablen. Dette viste til fulde hvor meget The Interbeings forsanger har publikum i sin hule hånd, og hvor langt ud over scenekanten det er muligt at komme med den rette karisma og energi.
Det lader til at kvintetten har valgt at køre alle tre fuldlængder i samme spor, uden at vige fra den sti på noget tidspunkt. Derfor bliver det spændende i fremtiden, om det nye kapitel der begynder nu skal være noget helt uventet og anderledes? Mon mellemvæsenet bliver ondere og lydbilledet følger med på den rejse? Dette er spørgsmål nogle af gæsterne på Christiania denne aften bragte op, da vi spurgte om de havde en spådom om hvad fremtiden mon ville være for The Interbeing. Det er jo i aften at trilogien skal afsluttes med dette brag af en releasefest.
Én ting er sikkert, det er svært at forestille sig at The Interbeing afviger fra sci-fi-emnet, men det måtte afgjort gerne blive mere mørkt og dystert, måske ligefrem gå over til at blive blackened industrial. Det ville være en helt ny delgenre som ikke før er set på den danske metalscene… Hvem ved? Uanset hvad der sker så vil vi til enhver tid opleve en fantastisk energisk og karismatisk liveoptræden fra de fem dygtige musikere, det skal der ikke herske tvivl om.
Sætliste:
- Spiral Into Existence
- Black Halo
- Celestial Flames
- Lies Of Descent
- Deceptive Signal
- Rhesus Artificial
- Pinnacle Of The Strain
- Sum Of Singularity
- Synthetic Bloodline
- Face Deletion
- Eternal Eclipse
- Pulse Within The Paradox
- Among The Amorphous
Uagtet om man mest er til revolutionerende autotuned metal med rap-elementer, eller til dystopiske fortællinger fra et intergalaktisk mellemvæsen, så bugnede merchandise-boden af gode julegaveidéer: Alt lige fra muleposer og ølbrikker til signede LP’er, CD’er og tøj. Der var afgjort noget for enhver smag, og ovenpå den energiudladning på gulvet såvel som på scenen, kunne man måske godt trænge til at skifte til en ren, tør og knap-så-svedlugtende t-shirt inden man frekventerede baren for at skylle den tørre hals og hilse på musikerne efter de havde spillet.
Natjager
The Interbeing
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal
Peter Hesselø
Skarnet