Før Corona lukkede landet ned, var det meningen, at Ghost Iris og The Interbeing skulle have væltet Forbrændingen i Albertslund, men dette måtte de udsætte til denne aften. Det er også længe siden at man har haft mulighed for, at se dem live i Københavnsområdet, så det er med store forventninger at kursen går mod spillestedet denne fredag. Selv har jeg et stille håb om at høre mere til noget af det nye, som The Interbeing har teaset med at have i støbeskeen i forbindelse med det kommende album. Allerede ved ankomsten kunne jeg se, at folk, ligesom undertegnede, også havde savnet de to bands, og havde fundet deres forskellige band-merchandise frem fra gemmerne.
Ghost Iris
Et sted i København fødtes der for knap ni år siden en idé til et nyt band, over de næste par år faldt deres koncept og samspil på plads, og Ghost Iris var en realitet. Efter et år i øveren gik de i studiet og gruppens første fuldlængde så dagens lys: Anecdotes of Science and Soul. Hver andet år lige siden er der dukket et nyt album op i februar. Men den seneste udgivelse, Comatose, blev dog cirka tre måneder forsinket, om det var på grund af Corona eller en anden årsag, dét er uvist.
Tager man et kig på streamingtjenesternes hitlister lader det dog til at det mest populære er Apple of Discord fra 2019. To af numrene herfra, ”The Rat And The Snake” og ”Final Tale”, har mere end 1 million afspilninger på eksempelvis Spotify, og var også at finde på aftenens sætliste sammen med tracks fra Comatose. Da jeg var rundt at spørge publikum om deres oplevelse af koncerten, var der bred enighed om at åbningsnummeret faktisk var det bedste. Man kan gisne om, hvorvidt det var strategisk valgt af bandet, at de netop havde de to tracks med, som folk bedst kunne lide.
Flere i salen havde fejlagtigt opfattelsen af at opvarmningsbandet Ghost Iris allerede skulle starte klokken 20.00, og derfor var de nok lidt sløve i optrækket, da gruppen præcis klokken 21.00 tonede frem gennem røgen i skæret fra de flotte løbelys og andet gear der var opstillet på scenen. Da de så begyndte at spille, bevægede publikum sig som zombier: langsomt nærmere, og rockede vagt med på rytmen. De kvikkede en smule op efter afspilningen af det tredje nummer, for så igen at falde hen i en sløv slummer. Energien blandt aftenens gæster virkede til at komme og gå i bølger og det var en hård omgang for musikerne at vække dem til live. Dette til trods for at Ghost Iris virkelig gjorde et ihærdigt forsøg på at peppe mængden op.
Bandets forsanger Jesper Vicencio Gün, virkede en smule introvert med sin kasket, pilot-solbriller og handsker, og de resterende på scenen havde trods en god indlevelse i selve musikken, også lidt svært ved at komme ud til kanten og til publikum. Jesper forsøgte at vække de sløve tilskuere og råbte på ”MOSHPIT!”. To-tre af gæsterne forsøgte da også at starte det op, men det døde desværre ret hurtigt ud igen. Da Ghost Iris spillede på Templet i Lyngby, var publikumsstemningen en helt anden og energien slog alle rekorder, dette kunne man godt savne lidt i aften, desværre!
Da koncerten lakkede mod enden lod det til, at Ghost Iris alligevel havde fået vækket folk så meget, at de var kommet helt hen til scenen og nogle få headbangede mens andre blot kastede horn og rockede stille med. Lige så brat som koncerten startede, var den slut, og flere stod tilbage forundrede, idet de havde forventet mere. Om det var fordi bandet havde travlt og skulle hurtigt hjem eller der var en anden grund, det vides ikke – men i hvert fald forsvandt de fleste alt for hurtigt fra spillestedet, til fleres ærgrelse, da de gerne lige ville have hilst på dem ved merchandise-boden.
Sætliste:
- The Rat And The Snake
- Former Self
- Final Tale
- Coma
- Paper Tiger
- Cult
- Coda
- Power Schism
- Desert Dread
The Interbeing
De danske konger af industrialgenren er tilbage efter to år i lockdown. Alt den tilbageholdte energi skal brændes af, og gerne med et brag af en koncert. De erfarne gutter har – lige på nær en enkelt udskiftning af guitaristen i 2018, holdt sammen i mere end 14 år. I aften havde de desuden 10-års jubilæum for udgivelsen af deres første album, Edge of the Obscure. Siden deres koncert på Copenhell i 2014, er fanskaren vokset substantielt: længslen efter flere udgivelser fra gruppen boomede for alvor efter de smed singlen ”Depressor” på gaden under deres show på Beta2300 i 2018.
Aftenens publikum var tidligere ret tunge i optrækket, men nu var de tilsyneladende helt trukket op, for pludselig vågnede alle til live samtidig med at Dara Toibin, og de andre fra The Interbeing, kom løbende ind på scenen. På et nanosekund havde de hele salen i deres hule hånd. Bare synet af den energi, de fem musikere lagde for dagen, kunne tage pusten fra et helt marathonhold, allerede før de var begyndt at løbe.
Menuen i aften stod på nogenlunde lige dele af numre fra bandets to fuldlængder, smukt krydret med singlen ”Depressor”, og den hemmelige ingrediens ”Black Halo” fra det kommende album. Sidstnævnte bar tydeligt præg af selve essensen af The Interbeing og deres klassiske tilgang til sci-fien. Menukortet var smukt startet med åbningstracket fra første skive, og sluttede af med sluttracket fra den nyeste plade. Alt-i-alt blev vi præsenteret for samtlige af deres karrieres største og mest populære hits serveret direkte ind i fjæset på de forreste af gæsterne.
Selvom røgmaskinerne kørte mere eller mindre konstant til begge koncerter, formåede strengeekvilibristerne og Dara alligevel at få kæmpet sig gennem tågerne og ud over scenekanten – og dybt ind i sjælen på tilhørerne. Her var der ikke behov for at anmode om moshpit, det skete bare! … og det fyldte hurtigt hele gulvet foran de spillende artister. Folk sang med, dansede, headbangede, hoppede og væltede rundt i hinanden, og var i højt humør. En ting som man virkelig værdsatte, var, at der trods det hastige tempo, alting blev fyret af med, alligevel var tid til at hilse på publikum, præsentere næste nummer og starte diverse nedtællinger til yderligere action.
Trods det faktum at sætlisten faktisk var meget lang med dens 13 sange, så føltes den alt for kort – folk råbte på ekstranummer, efter at bandfotoet var taget, men selvom de ikke fik det, var der ingen sure miner. De vidste at lige så snart alle bandmedlemmerne havde fået pustet ud, skyllet ganen, og skiftet det svedgennemblødte tøj, ville de vanen tro troppe op i merchandise-boden. Hvor alting i øvrigt var sat ned til halv pris, og nærmest blev revet væk af den store fanskare foran bordene, og jeg er overbevist om at det bestemt ikke var på grund af de nedsatte priser.
Sætliste:
- Elusive Atmosphere
- Pulse within the Paradox
- Deceptive Signal
- Sins of the Mechanical
- Spiral into Existence
- Fields of Grey
- Black Halo (nyt nummer)
- Shadow Drift
- Face Deletion
- Purge the Deviant
- Depressor
- Rhesus Artificial
- Among the Amorphous
Man kan sige meget skidt om Covid-19 nedlukningen af verden, men noget godt kom der da ud af den – nemlig at en masse bands fik tid til at gå i øvelokalerne og studierne for at producere ny og lækker musik til folket. Man siger desuden at kærlighed vokser gennem savn, og det så vi et tydeligt bevis på netop i aften hos både gæsterne og de optrædende. Vi fik et nyt nummer fra The Interbeing, og fik endelig set numrene fra Ghost Iris’ seneste album live. Publikum og musikere kan nu gå hjem med fred i sjælen, strålende øjne og rytmerne fortsat dunkende i blodet. Jeg er ikke i tvivl om at livemusikken vil blomstre og blive udsolgt flere steder oven på pandemien, og det er den vel undt.
Ghost Iris

The Interbeing

About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal