-
Katla
-
Bæst
4.25
Forventningerne er høje, kun overgået af mit humør. Begejstringen over atter at kunne komme ud og opleve kvalitetsmusik af højeste kaliber til en af årets første stående metalkoncerter, er meget svær at rumme. Bæst og Katla byder på udsolgte sale denne aften i Temple of Doom i Lyngby, og man kan på ingen måde være i tvivl om, at det fremmødte publikum måske endda er endnu mere opstemte end undertegnede. Pandemien har efterladt et hul og et savn hos os alle, og i aften skal sulten stilles og vores indre bæst slippes løs.
Katla
Flere kender Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren fra deres barndom: Med i historien er den skrækindjagende drage, Katla. Tager man et smut forbi Island, er en af deres største vulkaner også navngivet Katla. Begge dele kan indgyde børn som voksne med en god portion respekt og ydmyghed. Dog ikke noget som kan måle sig med den oplevelse vi fik denne lørdag i Templet i Lyngby, med doom metalbandet af samme navn som de to ildsprudlende giganter. På mange måder kan man sige, at ild er forbundet med navnet Katla.
Denne danske metalgruppe blev født i Helvede – nærmere bestemt til Copenhell 2017. Det begyndte som en gnist af en idé dybt i sjælen på tre unge, københavnske gutter fra Nordvestkvarteret, og antændtes hurtigt til en brusende dommedagsild. Som langsomt, beskidt lava, strømmede deres musik fra studiet ud i årerne på os alle og fik blodet til at koge i en grad der fik både kritikere og rosende anmeldere til tasterne. Og dette med god grund, for trioen er bestemt et anderledes setup både live- og lydmæssigt.
Først og fremmest er de nok det første metalband, jeg nogensinde har oplevet med et trommesæt i front på scenen – men ikke bare det: det er også bag disse trommeskind man kan finde den ene af de to vokaler. Nemlig Rasmus Bang, endnu en ting der er utraditionel for denne musikgenre. Lyden skiller sig også en del ud fra hvad man ellers er vant til ved doom stilarten. Den er beskidt og ru, som Motörheads Lemmy ville have lydt, såfremt han havde valgt at skifte til metal i stedet for rocken. ”Der er doom, og så er der Katla, og jeg er ikke vild med doom”. Denne udtalelse fik jeg med på vejen da turen vanen tro gik rundt blandt publikum for at høre om deres oplevelse af koncerten. Det er en meget præcis beskrivelse af præcis de rå metalheads vi oplevede på scenen netop i aften.
Templets gæster kogte af høj stemning og glæde, og uanset hvor man vendte sig hen, var der headbanging, crowdsurfing eller moshpit i højt tempo. En tilskuer levede sig så meget ind de blytunge dommedagsrytmer, at han headbangede ned i en ølflaske der smadrede, og gav ham et lille, blodigt hak i panden. Dette afholdt ham ikke fra at fortsætte til koncerten var slut, hvor han gik i baren og fik plaster på såret – altså dét i panden. Cirka halvvejs gennem sættet fik vi nummeret ”Satan”, en humoristisk hyldest til flammernes underjordiske hersker – igen en parallel til ildens univers. Katlas har en evne til at fastholde sit publikum i et jerngreb af indlevelse. Gennem medrivende og teknisk dygtigt spillet metalmusik, kombineret med humor, grimasser og læssevis af karisma, stadfæstedes i dén grad bandets plads på den danske metalscene. Vi må håbe, at der snart er en label som vil få øje på dem og tage dem i stald, så vi kan få det længe ventede album smidt i støbeskeen og ud til folket.
Sætliste:
- Warmongering Luciferians pt. 1
- The Great Wandering
- Satan
- Warcries
- Manslayer
- Dragonlord
Bæst
Som en trold af en æske blev bæstet sluppet ud. Med titelnummeret fra deres anden og seneste EP, Genesis, blev aftenens brag af en koncert brølet i gang. Hvis du endnu ikke kender til dette band, har du enten mistet både syns- og høresansen, eller også har du bare været alt for langt væk fra alle former for lyd- og billedmedier såsom streaming, tv og radio. For de her drenge, der mødtes for snart seks år siden, har virkelig formået at brede sig og invadere ikke bare vores hjerter men også vores hjem. De har på dette lidt over halve årti præsteret at producere tre albums, to EP’er, to håndfulde singler og en dokumentarfilm: ”Den Satans Familie”.
Tal om et brølende Bæst! Det lufttryk af energi der nærmest blæste den bugnende fulde sal omkuld, pustede kraftigt til de stadigt ulmende gløder fra den stemningsbrand, Katla fik antændt. Vi kender alle til advarslen om at man ikke må åbne en dør eller et vindue ind til en ildebrand, men disse formaninger var Bæst helt overhørig. Selvom begejstringen var høj under Katla, var den blot som en stille pejseild sammenlignet med hvordan hele menneskemængden nærmest blæste taget af Templet og moshpittede, hoppede, headbangede, kastede horn, skrålede, stagedivede og crowdsurfede til samfulde 15 numre, vi fik serveret. Som fotograf var det et farligt job, for der var mennesker overalt, og der var ingen fotopit. Men man kunne kun lade sig rive med af den vilde stemning, og lade euforien bruse i blodet mens man krampagtigt holdt fast i sit kamera og forsøgte at indfange den tornado af energi, der sugede én rundt i lokalet.
Sætlisten var mindst lige så tight som pladsen på gulvet foran scenen. Vi fik et bredt repertoire af sange fra hele gruppens forholdsvis korte men meget succesrige karriere. Faktisk manglede vi kun ”The Forge”, så havde vi fået glæden af at høre hele Necro Sapiens albummet, der udkom for lidt over et halvt års tid siden. Hvert bandmedlem har deres helt egen mimik, når de er koncentreret om hvert deres instrument. Især guitaristen Lasse Revsbech var helt unik. Jeg tror, vi fik set et bredt udvalg af hans hjernes helt egen sætliste af grimasser, grin og skøre påfund, i løbet af deres optræden – hvilket også vil kunne ses på billederne herunder. Som kronen på værket sluttede han aftenen af ved et crowdsurf med sin el-spade ned gennem lokalet og tilbage igen, hvor kammeraterne hjalp ham op på sikker grund. Også forsangeren Simon Olsen var langt ude over scenekanten, faktisk så langt, at han stod på flere af tilskuernes skuldre og brølede dem ned i ansigtet i slutningen af koncerten.
Sjældent har man set så energisk en strenge-ekvilibrist til en dødsmetalkoncert, som den i aften. Men det var tydeligvis heller ikke kun publikum, der var høje på dopamin og endorfiner. Bæst opførte sig som et dyr, der havde været lukket inde alt for længe, og fyrede den maksimum af; spilleglæden var stor, publikumskontakten skruet helt op og energien slog gnister. Det gav nærmest déjà vu til koncerten på CopenHell i 2019. På trods af scenens og spillestedets begrænsede areal – bandet var helt i topform. Publikums eneste anke var, at de følte, Bæst fortjente en meget større scene at boltre sig på, og dertil passende fremmøde til at nyde dem. Men her er der ingen forskelsbehandling: om det er et lille spillested, en festival eller en hel spillearena Bæst optræder på, så gives der hele armen – og lidt til!
Sætliste:
- Genesis
- Czar
- Vitriol Lament
- Gula
- Goregasm
- Wormlord
- Atra Mors
- Marie (Magdalene)
- Purification Through Mutilation
- Abattoir
- Towers of Suffocation
- Meathook Massacre
- Sea of Vomit
- Crosswhore
- Necro Sapiens
Jeg er sikker på, at folk sent vil glemme denne meget intime og intense koncertoplevelse. Begge bands gav sig 120 procent og både lyd- og lysfolk i Templet fuldendte blot det hele, for flere af de adspurgte tilskuere. For mig selv var det også noget helt særligt, at merchbodens folk havde så meget overskud at de tilbød at løfte mig op, så I kunne få nogle endnu federe billeder fra oven fra begge de to på én gang ens og alligevel så forskellige grupper. De kom, de spillede, og de stjal vores sjæl og hjerter – dragen og bæstet! Hvis du er en af de heldige som skal til en af de mange andre udsolgte koncerter, har du virkelig meget at se frem til!
Katla
Bæst
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal
Zornheym
Peter Hesselø