-
The Devil Wears Prada - ZII
4.5
Can you make it till dawn?
Zombier, jordens undergang og samtidsrelevans. Det er tematikker, man ikke nødvendigvis forventer på en EP fra et metalcoreband som kalder sig The Devil Wears Prada. Men denne overraskende kombination samt musisk kunnen, er, hvad der gør de fem sange på ZII til et af årets absolut bedste små overraskelser.
Udsletter al tvivl
The Devil Wears Prada er efterhånden i over ti år blevet set som ikoner inden for den amerikanske metalcore. Siden deres tredje album With Roots Above and Branches Below i 2009, har de genereret respekt både fra inkarnerede metalheads verdenen over, men også den lidt mere mainstream alternative scene i deres hjemland. Da de i 2019 udgav The Act, var det til en noget blandet modtagelse fra bandets fans.
Tematikken var noget mere seriøs og moden i sin udpensling, og tempoet og aggressionen, man kender fra drengene, var lidt tilbageholdt på flere steder. Det resulterede i et interessant album, som delte vandene, men som også fik mange til at stille de spørgsmål, man nu engang stiller, når et band så drastisk ændrer tone. Blandt andet var mange i tvivl om, hvorvidt forsangeren Mike Hranica stadig var i stand til at levere det samme bidske skrig og growl, som man kender ham for.
Om de spørgsmål har spillet nogen rolle i bandets valg om at lave en efterfølger til 2010’s meget roste Zombie EP vides ikke, men der går ikke et minut, før første track, “Nightfall”, har komplet udraderet alle tvivlsomheder om ikke bare Hranicas vokal, men hele bandets evne til at gå til den, som i de ‘gamle’ dage.
Apokalyptisk og relevant
Temaet omkring et udbrud af en virus, som de også fulgte på deres tidligere EP, er mere relevant end nogensinde i disse tider. Selvom lyrikken på albummet ikke nødvendigvis er poesi på højt niveau, så lykkedes det stadig for Hranica at konstruere fortællinger, som sidder lige i skabet i forhold til zombie-stilen.
På samme tid er der nogle tydelige sammenligninger med vores moderne samfunds håndtering af den igangværende pandemi. Især er lyrik som det første vers i sangen “Termination” meget rammende taget i betragtning af især USA’s beskyttelse, eller mangel på samme, af frontline-personale:
“ Acquiring against will
Shovelled around living bodies
In the sense of projection
An offering for the economy ”
Det er ret fedt at se, at sådan kritik kan sigtes, uden at det egentlig går på kompromis med den meget science fiction- og horrorinspirerede atmosfære, som bandet går efter. Når dette kombineres med dejlige, chunky guitarrytmer fra leadguitarist Kyle Sipress og rytmeguitarist Jeremy DePoyster, så er det svært ikke at høre hele EP’en igennem, hver gang den startes.
DePoysters baggrundsvokal fortjener også lidt ekstra cadeau, da hans rene sang på intet tidspunkt føles påtrængende eller upassende i det ellers meget aggressive, soniske lydbillede, som ZII præsenterer lytteren for. Det er stadig melodisk metalcore helt ind til benet, men noget dejligt brutalt af slagsen.
20 minutter i metalcore-himmelen
Når en EP efterlader én sulten efter mere, kunne man nogle gange ønske, at man havde fået et helt album i stedet for. De fleste vil nok være enige i, at denne udgivelse er yderst tilfredsstillende fra ende til anden. Selvom man godt kan være træt af, hvor hurtigt det faktisk er overstået, så er en fantastisk passionsfyldt EP altid at foretrække fremfor et tvunget fuldt album.
Det er tydeligt, at The Devil Wears Prada ikke bare følte sig nødsaget til at lave disse, for så laver man jo ikke en fortsættelse til en EP fra over et årti siden. Det er et projekt skabt af rent og skært engagement for det, de laver. Når den så samtidig kan modsige al pessimisme, der fulgte deres lidt mere eksperimentelle album, så er det blot en fed bonus. Derudover også en god grund til, at alle, inklusive gamle fans, skal holde vågent øje med, hvad bandet finder på i fremtiden.
ZII er uden tvivl en af de mest fyldestgørende metalcoreoplevelser, vi har fået indtil videre i 2021, og vi snakker ikke kun EP’er. Hvis du trænger til en stemningsfuld, men samtidigt moshvenlig pick-me-up, inden vi alle kan gå amok til liveshows igen, så kan dit første lyt kun komme for langsomt.
Trackliste:
- Nightfall
- Forlorn
- Termination
- Nora
- Contagion
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews / Editorial Tasks
Active since: 09-09-2019
Favorite genres: Punk / Hardcore / Metal in all shapes and sizes
Abkehr
Antrisch