Posts

Dørene åbner: 16:00

 

PRIME FEST er et spritnyt 2-dages event med fokus på moderne metal. Egentlig skulle eventet have haft sin debut i 2020, men kunne ikke gennemføres grundet COVID-19. Det har dog ikke slået gå på modet ihjel hos Prime Collective, der siger kvit eller dobbelt, og nu gør festen til et to dages event i Amager Bio den 25 og 26 juni 2021.

“Vi havde høje forventninger sidste år, og et ret imponerende billetsalg for et ret lille event. Og selvom vi begræder de tab vi har lidt, så har vi lært en del, og derfor bliver årets plakat en forbedring. Vi forsøger at give et fingerpeg om fremtidens store bands, og vi håber at den nysgerrige musiklytter kigger vores vej. Der vil være noget for enhver smag!” forklarer Mirza Radonjica.

2021 lineup

WHILE SHE SLEEPS (UK)

CRYSTAL LAKE (JP)

THE FALL OF TROY (US)

SIAMESE (DK)

HEART OF A COWARD (UK)

… Flere bands vil blive annonceret

Dørene åbner: 19:00

 

Til foråret 2021 vil Europa opleve en invasion af en firbandshær fra Finland, som intet ægte metalhoved kan undslippe.

 

Wolfheart

De finske mestre i tung, melodisk dødsmetal, Wolfheart, indtager Pumpehuset den 14. april 2021, og det gør de med deres nye, anmelderroste fuldlængde mesterværk ”Wolves Of Karelia” i bagagen. Lige som naturen opretholder harmoni gennem et voldsomt sammenstød mellem skønhed og uforudsigelighed, udforsker Wolfheart den subgenre af metallen, som de selv er bannerfører for, nemlig ’winter metal’. ”Wolves of Karelia”-pladen kan snildt blive skrevet ind i metalhistorien som bandets mest intense plade, derfor er det nu, at danske Wolfheart-fans skal gribe chancen for at opleve bæstet i egen høje person.

Tuomas Saukkonen, frontmanden for Wolfheart er ekstatisk for den kommende tour: “Endelig får vi muligheden for at annoncere vores første headliner-tour. Det er en stor milepæl i ethvert bands karriere, og derfor er vi beæret over at tage på tour på Mors Principium Est, Bloodred Hourglass and Atlas. I særdeleshed et storslået finsk line-up. 2020 har virkelig ramt alle under bæltestedet, men 2021 er vores, og vi tæller allerede ned til at møde vores fans igen og udløse den voldsomste storm på scenen. I år tager vinden til og peger frem mod den kuling, vi har i vente!!”.

 

Mors Principium Est

Med på turneen har Wolfheart medbragt de finske dødsmetal-veteraner Mors Principium Est. Bandet blev dannet i 1999 og har touret verden tyndt gennem årene. Mors Principium Est er uden tvivl et af den melodiske dødsmetals helt store bands og netop nu arbejder de på et nyt album, der bliver udgivet til oktober.

 

Bloodred Hourglass

Melodier, aggression, energi og harske growls tilsat ren vokal.

 

Atlas

Atlas beskriver deres stil som ’northcore’ og medbringer deres moderne blanding af hårdtslående riffs sammensat med fordybende lydomgivelser inspireret af det nordiske tungsind.

Dørene åbner: 19:00

Så for satan!

 

Skin Tuxedo

Alternativ rock med sjæl, diversitet og attitude; det er Skin Tuxedo, startet som et enmandsband af Ival Boel Stenger i 2012. Bandets musik er i høj grad inspireret af lyden fra 60’erne og 70’erne – dog med et moderne præg. I 2013 udgav Stenger EP’en Skin Tuxedo og senere samme år kom en guitarist med i projektet – efterfulgt af en tremmeslager og bassist.

 

Fordærv

Hurtigt, agressivt og heavy.

 

Sonic Moon

Sonic Moon blev dannet i 2016 og udgav i 2017 deres første single, Lost Faces, der blev kritikerrost og derudover blev månedens demo i det danske musikmegasin Gaffa. I 2018 blev deres debut EP, In Orbit, udgivet. Deres musik er påvirket af genrer som soner, psykedelisk og støj – de går personligt til genren og kombinerer de forskellige bandmedlemmers musikalske præferencer ved at omfavne en mørk, melodisk lyd.

 

JAEGER

JAEGER er et thrash band, der spiller som en hest den pisser; hurtigt, tungt og i munden på din dame – og så lugter det rætti’ træls. Så skyd hunden og kom og se, om vi kan få dig til at græde.

Dørene åbner: 19:00

Det bliver med garanti et brag af en aften i Store VEGA.

 

BABYMETAL

Det japanske kawaii metalband BABYMETAL kommer endelig til Danmark.

BABYMETAL blev dannet i 2010 af produceren Kobametal i Tokyo, Japan. BABYMETAL der er anført af de to piger Su-metal og Moametal, har taget både Asien, UK og USA med storm med deres hybrid af J-pop og metalcore.

BABYMETAL’s udlægning er et moderne samsurium af referencer til Shinto og folkereligion i Japan.
I deres fantasi-mytologi er BABYMETAL på en rejse for at konvertere verdenen og nu også galaksen til metal-elskende fans. Kun bevæbnet med deres talent og extraordinære sceneshow, ledet af ræveguden og guidet af Kobametal, vil de forene alle og forbedre verdenen, det kan man blandt andet læse om i deres light graphic novel “Apocrypha” fra 2018.

De er nemmere at lytte til end meget andet metal, da de ikke growler eller thrasher, men stadig med vilde guitar-, tromme- og bass soloer, rundhåndet spredt ud over hele koncerten, altså en rigtig god introduktion til den fantastiske verden af metal-musik; og til Japansk metal for de garvede metalheads, der vil prøve noget nyt.

De to piger er flankeret af bandet Kami Band der leverer hårdtslående metalcore til J-pop melodierne. Den musikalske blanding har skabt stor splid blandt metalfans, men
antallet af solgte albums og koncertbilletter taler for sig selv. BABYMETAL er et band du ikke kan komme udenom. Bandet har adskillige verdensturnéer under bæltet, og har spillet på prominente festivaler som Reading, Leeds, Summer Sonic, Rock On The Range og Aftershock og kan denne sommer opleves på Glastonbury Festivalen i UK. De har derudover spillet support for en bred vifte af superstjerner som RHCP, Metallica, GNR og Lady Gaga.

Bandet har varslet udgivelsen af deres tredje album ”Metal Galaxy” hvorfra singlen PA PA YA!! (feat. ฟักกลิ้ง ฮีโร่)” udkommer i dag. albummet udkommer den 11. oktober 2019.

 

SKYND

SKYND er det kreative outlet for to personer, sangerinden SKYND samt en producer og multiinstrumentalist. De producerede deres første sange i et studie i Sydney. Deres tekster rækker dybt ned i den ildevarslende afgrund, som er menneskets sjæl. SKYND beskriver det selv på følgende måde:

“I want to get as close as possible to the evil that humans are capable of. I am obsessed with it. For weeks, months even, I’ve been trying to get into the heads of the most vicious, cruel killers. There is nothing more fascinating to me than people who have reached the boundary of their humanity.”

Events

Nothing Found

Sorry, no posts matched your criteria