Type: Album
Genre: Melodic Death Metal / Folk Metal
Antal Numre: 7
Den atomare udslettelse er nær!
Med dystre tekster om dommedag som følge af nuklear udryddelse af samfundet er det danske melodic death metalband Sylvatica tilbage, mere symfoniske og medrivende end nogensinde. Når man kaster et blik på bandets label, som er fra Rusland, giver lyrikken nemt associationer tilbage til Den Kolde Krig, hvor Sovjetunionen jo var en vigtig del af atomkapløbet. Vi må da håbe, at der ikke er tale om en profeti for fremtiden!
Fra drikkeviser til profetier
Sylvatica, som fra latin betyder ”fra skoven”, slog sine første rødder tilbage i 2009 som en hyggelig cocktail af drikkeviser og dansksproget folkemetal. Fem år senere skete der dog en skæbnesvanger ændring i lineuppet, og der kom en ny vokal ved roret, Jardén Schlesinger. Tonen er blevet mørkere og sproget er skiftet til engelsk, men de trofaste fans holder ved – og af mere end én god grund: Gruppens unikke spillestil og det faktum at de er så teknisk dygtige til deres instrumenter.
Efter syv år med flere tours i kufferten, samt en håndfuld yderligere skift i lineuppet, står vi nu med Sylvaticas seneste fuldlængde i hænderne: Ashes and Snow. En udgivelse, som næsten går i finske Wintersuns fodspor med sin symfoniske og instrumentale tilgang til genren, men som også varsler om, hvordan aske og sne vil lægge sig over verden efter menneskehedens atomare udslettelse.
Vi var naturligvis til stede, da Sylvatica væltede spillestedet Gimle, Roskilde, som et af tre opvarmningsbands til legendariske Finntroll i 2018. Det samme gjaldt året efter, da bandet igen gik på scenen, først som opvarmning til Bersærk i Templet, Lyngby, sidenhen for Moonsorrow i Pumpehuset, København. Vi er stolte over, at vores fotos fra disse fede aftener er blevet brugt som materiale til albummets cover og lyrikhæfte og glæder os til at dække mange flere hårrystende live-optrædener, lige så snart pandemien tillader det.
Af asken skal verden genopstå
Albummets historie peaker, som det skal, cirka midtvejs med nummeret ”Creation”, som fortæller om, hvordan verden vil genopstå af den radioaktive aske og sne som en Fugl Føniks af ilden. Evolutionen vil reboote, når anarkiet og misantropien har lagt sig, men vil den have plads til menneskets eksistens og dets altødelæggende adfærd igen? Eller vil vi blive glemt og verden fortsætte uden os som en del af dens plan? Jorden har flere gange gennem historien været tæt på undergang og udryddelse af alt liv, men har alligevel formået at rejse sig igen.
Coveret viser en civilisation i ruiner for foden af det uendeligt smukke univers. Den nærmest strålende og radioaktive røde tråd gennem både lyrikken og musikken er meget svær at overse. Vi skal blive bedre til at passe på vores klode og alt det liv, den rummer, ellers vil alt det, vi elsker, visne og forgå. Samtlige tekster kommer med virkelig realistiske bud på, hvordan udslettelsen truer os, uden dog på noget tidspunkt at nævne pandemier som en mulighed. Stærkt underbygget af et instrumentalt og stemningsfyldt lydbillede, er disse elementer med til at skabe en indre vision af hvor ubetydelige små vi er i forhold til størrelsen på det selvsamme univers som vi er en del af.
Dommedagssymfonien spiller på sidste vers
Den sidste skæring ”Halls of Extinction” skiller sig særligt ud. Indledningsvis minder den om et velspillet powermetal-nummer i stil med det instrumentale i det gamle DragonForce, men bevarer stadig den gode, letforståelige growl fra Jardéns vokal. Dernæst, cirka to tredjedele inde, skiftes der over til en velprogrammeret klassisk instrumental symfoni af både violin og dommedagspiano, som på smuk vis afslutter hele fortællingen om vores alles udryddelse. Man kan slet ikke være i tvivl om musikernes evner og erfaring, når man hører denne perfekte symbiose af genrer strømme ud af højtalerne på anlægget.
Selvom Corona-pandemien har lagt koncertkalenderen og landet lige så øde som den ødelagte civilisation, der så malerisk beskrives på albummet, er det lykkedes kvartetten – på trods af geografisk stor afstand fra hinanden – at få denne release produceret. Bandets medlemmer er jævnt fordelt over landet: Fyn, Jylland og Sjælland, og man kan kun undres over, hvordan det ikke bare er lykkedes for dem, men også er endt ud med en plade, som endda er bedre end deres første. Hvis man er til stærkt ørehængende metalsymfonier og harmonier, der sidder lige i hjertekulen, så er dette en skive som bør havne i ens samling og lyttes til igen og igen.
Ja, måske er enden nær, måske sker det, før end vi overhovedet kan forudse det. Men vi kan i hvert fald ikke sige, at Sylvatica ikke har advaret os. Profeti eller ej: Lyrikken og noderne i denne dommedagsberetning sørger for, at vi går apokalypsen i møde med god musik klingende i sjælen og ørene. Lytter man godt efter, kan det endda være, man kan ane det lille håb, som spirer mellem tonerne.
Trackliste:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal
Iotunn 
Peter Hesseloe Interview med Vansind