Månen når lige at stå op, før jeg står i den Tuborg-formede indgang til Kansas City. Mørket har lagt sig og det grønne lys skinner sygeligt på mig. I aften står den på: Mite, Discorpse og Plagueface – en blanding af død, hardcore og bajere, som vælter ud fra scenen. Det er tre bands, der sagtens kan stå alene, men i aften spiller de sammen i Odense.
Mite
Mite er et dansk hardcoreband bestående af fire medlemmer på henholdsvis bas, guitar, trommer og vokal. De blev dannet af forsangeren Sebastian og hans ven Ebbe, da de mødtes i When Water Runs Deeps øvelokaler. Selvom de startede som et studioprojekt, har de altid villet ud på scenen og sparke tænderne ind på dem, som kommer for tæt på scenekanten. Deres første EP, 77 Days, udkom i 2020 og de udgiver et nyt album i år ved navn Defeat.
Som de fire mænd kommer ind på scenen, er man godt klar over, at det er tempofyldt musik, vi har at gøre med. Guitaren er larmende og bassen er nærmest ikke-eksisterende. Det mest ærgerlige omkring bassen var, at bassisten til sidst i optrædenen smed sit instrument, uden at det havde større konsekvens for lyden eller helhedsbilledet. Dette bevidner, at bandet ikke har styr på, hvordan man skriver musik som inkorporerer en bas. Det er en ærgerlig følelse at stå med som tilskuer; at man næsten er snydt for en hel dimension af musikken.
Rent scenemæssigt var de gode. Det står klart, at de ikke skulle have været første band, for forsangeren Sebastian kan holde fast i publikum og være i god kontakt med dem, og derfor kan Mite også underholde på en måde som når ud over opvarmnings stadiet. Selvom aggressionen kan virke påtaget, som du står forrest mod scenen og bliver råbt i ansigtet, fanger Mite stadig meget af energien fra hardcoremusikkens verden. Det er stilrent og de ved, hvordan genren skal lyde. De skal dog også lære at underholde lidt mere. Selvom man var revet med, kan det føles, som om de vil gøre præcis det samme til næste koncert.
Sætliste:
- Konkret
- Ruin
- Worse Off
- P1
- P3
- Life
- Nothing
- P4
Discorpse
Gruppen Discorpse blev dannet i Esbjerg af Johnny Bækdal (vokalist), Dano Rodig på trommer, Heino Jensen på guitar og bassisten Thomas Ottosen. De har rødder i tungt og dystert dødsmetal og hænger fast ved det klassiske. Lige fra starten kan man mærke, at de ved hvad de laver og at de har spillet musik i længere tid. Det kan man høre i både guitarriffsne og basgangen. Det er jysk død, men man får mere, end man lige forventer fra dem.
Det, der hænger bedst fast ved oplevelsen af Discorpse, er deres brug af bas. Den får lov til at stå for sig selv og opføre egne melodier og stykker, mens guitaren spiller i en oktav eller harmoni højere – hvilket kun får begge instrumenter fremhævet. Discorpse sætter en høj standard for basmusik i dødsmetal og det er en standard, som gerne skulle efterleves.
Problemet med Discorpse er deres manglende evne til at holde fast i publikum. De når ikke ud over første række og jo længere, man trækker sig væk, desto kedeligere bliver det. Det er kun deres forsanger Johnny, der bevæger sig rundt og prøver at gøre jobbet. Det kan tilgives, da alle instrumenterne føltes mere på plads i forhold til det forrige band, Mite. Man kan dog godt fornemme, at Discorpses lyd passer bedre til en plade eller CD end en live-optræden. Den dystre og tunge musik giver lyst til at headbange.
Sætliste:
- Fiskeintro
- Deathbringer
- Dark Lust
- Defiler
- Sacred Ties
- Twisted discipline
- Ego Supremum
- Fairy Dust
- Paraphilia
- Into Abstraction
Plaguemace
Plaguemace er et ungt men allerede etableret band fra Horsens. Bandet blev dannet af brødrene Simon på guitar og Andreas Truelsen som vokal. Siden har Anton Smidstrup tilsluttet sig på guitar, Ruben Brandt som bassist og Trommeslageren Mathias. De fem unge gutter spiller så klassisk dødsmetal som det kan blive og man kan ikke gå forkert i byen med dem. Med en stærk træng til Odensepilsner og et blik i øjet, indtager Truelsen scenen og giver en stærk performance med resten af bandet.
Med inspiration fra den svenske dødsmetal med en lang startintro, lader Plaguemace førsteguitaren fylde rummet, før resten af bandet går på. Når de resterende musikere ankommer, ved man straks, at der er fest, for alle medlemmerne er med til at underholde. Ikke bare er de til stede for publikum – man kan også mærke at de er til stede for hinanden og nyder at spille sammen. Det smitter af, både på musikken og på publikum, at der er synergi mellem bandmedlemmerne. Selvom forsangeren virker karismatisk, ville han ikke kunne få samme underholdningsværdi, hvis ikke resten af bandet havde støttet op om at feste omkring ham.
Ikke bare kan Plaguemace underholde, de kan også spille. Lyden er dog konservativ dødmetal og de bringer ikke noget nyt på banen – men nogle gange er det klassiske også godt nok. Deres nummer ”Reptillian Warlords”, et nummer de desværre ikke har udgivet endnu, gør grin med metals elitisme. På den måde viser de både deres egen selvironi og hvad de syntes er elitære problemer i metalmiljøet. Det, som er mest imponerende ved koncerten, var, at de kunne fylde hele lokalet og nå ud til det bagerste publikum.
Sætliste:
- Plagueface
- Primal Priest
- Bogill
- (Working title)
- (Working Title)
- Reptillian Warlords
- Sacred Vermin
- Brothelhem
- (Working title, Extranummer)
Én ting, der var fælles for alle tre bands, var, at det er tydeligt, at de ikke havde tænkt lyset ind i deres performance – det er der bare. Siden det var ens for alle, trækker det ikke ned, men det er en af detaljerne som kan løfte en optræden op på et højere niveau. Men alt i alt har det været en behagelig aften med god musik og efterfest i Kansas Citys øvelokaler. Så månen hænger stadig højt, og der er endnu en koncert på venuet.
Fotos venligst udlånt af: Glenn Nielsen
Mite
Discorpse
Plaguemace
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews
Active since: 29-09-2019
Favorite genres: Post Punk / Darkwave / Classic Rock / Industrial / Ambient