Når man ser aftenens koncertprogram for High Voltage, fristes man uvilkårligt til at sige som Mike Meyers sagde i Austin Powers-filmene: ”Groovy, baby!”. For hvert eneste band relaterer nærmest til den groovede metalgenre. Så hvis man er til humor, energi og supersprøde toner fra tre veloplagte og velspillende bands, er man bestemt ikke gået forkert, hvis man har fundet ned ad trapperne til natklubben denne aften.
Hearteater
Hvad er bedre at starte en koncertaften med end et nyt frisk pust på den blomstrende danske metalscene? Dette er min første koncert med Hearteater, og min research om bandet er forholdsvis sparsom. Men jeg blev bestemt ikke skuffet; aldrig i mit liv har jeg oplevet et så energisk band. Jeg har fornemmelsen af, at flere af de fremmødte havde set dem spille før og derfor havde clearet en slags usynlig barriere foran scenen på cirka en meter allerede ved koncertens start. Med masser af gribende grooves, rungende riffs og en forfriskende forsanger, som nærmest var mere på gulvet, på bordene, højtalerne og alle andre steder end oppe blandt de andre i bandet, forstår man, hvorfor selvsamme folk er vendt tilbage for at se dem igen.
Hearteater har to EP’er i bagagen, men endnu ikke et fuldt album klar. Vi skal dog ikke vente meget længe, tror jeg. Denne aften bød på seks helt nye skæringer, og at dømme efter bankeriet på vandrørene, skulle der måske dukke noget spændende op inden både Copenhell og Wacken i år. Men ud over de nye numre havde bandet selvfølgelig også lige deres allerførste singlenummer, ”Mare”, med – nok mest for at vise, at de også kan holde fast i deres rødder.
Bandet spiller en form for post-hardcore, og vidste jeg ikke bedre, ville jeg tro, de kom fra Sydstaterne og ikke fra Danmark, med deres stil og accent. Med tydelige referencer til både nu-metal, grunge og metalcore forstår de virkelig at få fyret op under publikum. Hvis ikke I var med til denne koncert eller ikke har set dem før, anbefaler jeg varmt at holde øje med dem… For jeg er sikker på, at de har meget mere at byde på med det nye album og til Prime Is Giving-touren i år.
Sætliste:
- Carcosa
- Teeth (With Which To Eat)
- Vile//Rebirth
- … She Whispered The World
- Keyser
- Mare
- A House In Rapture
Grusom
Fra det energiske post-hardcore skal vi nu videre til det mere syrede sydfynske stonerrock. Grusom har været en del år mere på banen, og med to anmelderroste albums bag sig og et nyt i støbeskeen har bandet efterhånden fået slået sit navn godt og grundigt fast i denne særegne genre. Lyrikken er mørk, dyster og uhyggelig, mens bandet og i særdeleshed forsangeren Nicolaj Jul er det stik modsatte. Med sin altomfavnende karisma og de sprøde toner fra orgel, guitar og bas spandt de et fintmasket net om publikum og holdt dem fanget gennem hele koncerten. Det var nærmest en uvirkelig oplevelse at se, hvordan folk levede sig helt ind i musikken og knap skænkede baren en tanke. Jeg så folk stå længe med tomme ølkrus og vugge til musikken, mens andre dansede eller sang med.
Det mest grusomme ved det her band er nok, hvordan de kan vise andre nordiske bands, hvor skabet skal stå. Det instrumentale samspil med vokalen fører nærmest en tilbage i tiden, til dengang i 60’erne og 70’erne, hvor denne genre virkelig blomstrede. Om man er gammel fan af legender som Deep Purple og det gamle Black Sabbath, eller om man er til det nyere svenske Graveyard, så tror jeg klart, at man kan blive revet med af et band som Grusom og føle, at man er kommet hjem!
Men ikke kun publikum følte sig hjemme her; Nicolaj og de andre i bandet så også virkelig ud til at nyde at optræde for os. Forsangeren havde i aftenens anledning iklædt sig en skjorte med frynser fra ærmerne og turede rundt på scenen, mens han rakte tunge, gnubbede rumper, grinede og spillede luftguitar. Der blev bestemt ikke sparet på charmen eller humoren fra deres side af. Jeg er ikke i tvivl om, at de sammen med de andre spændende bands fra Prime Collective nok skal hjælpe med til endnu en succesfuld indsamling til Prime Is Giving i både Voxhall og Amager Bio her til februar.
Sætliste:
- Intro
- Come Closer
- The Journey
- Beyond This Land
- Vågn Op
- Embers
- Poison Leafs (nyt nummer)
- Skeletons
- Evil
Spitanger
Det er fjerde gang indenfor bare et år, at jeg har fornøjelsen af at opleve Spitanger live. De fik deres debut tilbage i 2014 med EP’en EP 2014 og udgav deres første album, Spitanger, året efter. Siden deres EP-release The Ballot or The Bullet? i 2018 har folk ventet utålmodigt på et nyt album, men det lader stadig vente på sig.
Da jeg anmeldte EP-releasen for cirka et år siden, nævnte jeg, at deres genre var svær at bestemme, og at de heller ikke helt selv kan genreplacere sig. Det er såmænd stadig noget af et mash-up, de leverer i dag, men dog primært med groovy metalcore-elementer. Ikke at det på nogen måde tæller ned i min karakterbog, tværtimod! At de finder deres inspiration indenfor så mange genrer og stilarter, gør bare musikken så meget desto mere spændende at lytte til.
Hvor deres tre foreløbige udgivelser har fået flotte anmeldelser, har det været lidt op og ned med, hvad anmelderne synes om deres liveoptrædener. Personligt har jeg dog sjældent noget, jeg kan sætte en finger på, og i aften var heller ingen undtagelse. Kort efter at karismatiske Grusom gik af scenen, gjaldede Marios massive vokal ud af højtalerne med nummeret ”Alea Iacta Est” fra den seneste EP. Sætlisten var godt blandet med numre fra størstedelen af deres karriere, der var noget for enhver smag og selvfølgelig også ørehængerne ”Welcome To The Real World” og ”Two-Face”, som jo står højt på hitlisten hos mange.
Det står soleklart, at bandet nu har fået indøvet deres musik til fuldkommenhed, og at folk elsker dem mere end nogensinde. Både guitaristen Rasmus Toftlund og bassisten Sammy Damiri nærmest kælede for vores øregange med deres strengelege, godt akkompagneret af Martin Peterssons tornadotrommeslag. Musikken går direkte i blodet, og pulsen har svært ved ikke at følge takten fra instrumenterne. Mario, Sammy og Rasmus kom langt ud over scenekanten og nærmest red på bølgen af energi, som de to opvarmende bands havde ladet publikum op med. Glæden ved igen at stå på scenen og fyre den af foran et veloplagt publikum strålede ud af Spitanger, og jeg er sikker på, at det også gjorde, at de spillede ekstra godt denne aften.
Sætliste:
- Alea Iacta Est
- Welcome To The Real World
- Unfaithful
- Two-Face
- Backstabbers
- Equality For Some
- Great Depression
- Tales From Reality
Når vi nu er ved at nå vejs ende med musikken for denne gang, kan jeg kun igen citere Austin Powers med ordene: ”Shagadelic, baby!”. For det er, hvad aftenens koncerter alle tre har været. Der har været masser af publikumskontakt, humor, fede toner og mindeværdige grooves. En perfekt blanding af både metal og rock, skønsang og growl, nutid og fortid, nyt som gammelt. Folk kan gå hjem og føle sig mætte og veltilpasse efter de tre velvoksne og lækre portioner musik, de har fået indenbords…
Hearteater

Grusom

Spitanger

About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal