-
Amaranthe
-
Apocalyptica
-
Sabaton
3.67
Den tvivlsomme ære! Sabaton, et bæst af en powermetal mastodont, river Forum fra hinanden i aften. Lige et par timer inden bliver jeg spurgt, om jeg kan springe på som anmelder, da jeg er derinde alligevel; jeg ved, at Sabaton er dygtige, og at de nok skal holde et show med masser af gang i den, men det er en genre, hvor jeg er lidt selektiv – så spørgsmålet er bare, om jeg vil synes det er fedt?
Amaranthe
Amaranthe er et dance-rock og powermetal band fra Göteborg, der blev dannet i 2008 og har fem albums bag sig. Deres trommeslager, Morten Løwe Sørensen, kommer fra Danmark og har tidligere spillet i danske bands som Mercenary, Submission, The Arcane Order og Koldborn med flere. Amaranthe består af tre vokalister, en ren og en rå mandlig vokal samt en ren kvindelig vokal.
De er første band på scenen i aften og kommer løbende derind, hvorefter det store popshow begynder. Svenskerne beviser igen, at selv om man er et rock- og metalband, så er det stadig landet med popsmedene, og fra scenen bliver der smidt den ene poprytme ud efter den anden. I hvad der virker som et forsøg på at kamuflere det en smule, får man folk til at klappe, lave tilråb og hoppe – og det virker! De fleste i salen er begejstret, når Elize Ryd danser på scenen og Nils Molin ligner noget, som er taget direkte ud af en L’Oréal reklame.
Amaranthe har en fest og de kommer virkelig ud over scenekanten og får ramt publikum: Elize skulle måske lige finde en hårelastik der virkede så hun ikke behøvede at stramme elastikken hele tiden, men ellers var sceneshowet godt gennemtænkt. På den musikalske side kunne det være fedt, hvis man hørte lidt mere af Henrik Englund Wilhemssons vokal, og at musikken havde bare en smule mere gang i det, og lidt mindre Ace of Base-lignende rytmer. Det virker dog for de fleste Sabaton-fans, men det kan være, at powermetal-fans bare er mere glad for pop end jeg er?
Rigtig mange af dem, jeg snakkede med, ville have foretrukket, at Amaranthe spillede lige før Sabaton. Personligt tror jeg, det ville have været en rigtig dårlig idé, for der var sikkert andre end mig, der var til denne koncert, på grund af Apocalyptica – og de ville være blevet skuffet.
Sætliste:
- Maximize
- Digital World
- Hunger
- Amaranthine
- GG6
- Helix
- That Song (With” We will Rock You” part)
- Call Out My Name
- The Nexus
- Drop Dead Cynical
Apocalyptica
Apocalyptica er et finsk metalband der opstod i 1993, da Eicca Toppinen får fat i nogle Metallica noder: resultatet bliver et firemands celloband, der spillede Metallica covers. Senere fik de en trommeslager og cellospillerne kom og gik lidt. I dag står vi tilbage med den rå basis med tre cellospillere og en trommeslager.
På skærmen dukker en film op med ret lækker grafik, og de begynder med et par stille numre; det er ikke noget, der falder i den bedste jord for Sabaton-fans rundt om mig. Det bliver bedre, da Apocalyptica viser, at de faktisk har tænder og godt kan fyre den af. Særligt under ”Seek & Destroy” får bandet demonstreret, at dét der med at spille på cello, er noget, som de er ikke bare lidt dygtige til, men har et stort talent for, og de giver den virkelig smæk. Perttu Kavilaakso får også lagt sig ned på scenen og spiller cello liggende og rodende rundt, som en, der havde fået en smule for meget at drikke.
De fortsætter med ”Hall of the Moutain King”, som de først præsenterer og spiller lidt af, hvorefter Kavilaakso får den tvivlsomme ære af at lade som om, han har – glemt, hvordan det nu lige er, musikken reelt går. De slutter af med ”Nothing Else Matters”; et stille nummer. Det kan de lige så godt, for Sabaton går alligevel ikke på før tid. Det stille nummer bliver taget vel imod fra publikum, der synger med. Hvis man er til Apocalyptica og kom for dem alene, så man nok gerne, at der var flere end to af numrene fra deres nye album med, men det ville ikke passe til koncerten med Sabaton. Det er både lidt ærgerligt, men også smart tænkt i forhold til sammenhængen.
Sætliste:
- Ashes of the Modern World
- Path
- En Route to Mayhem
- Seemann (Rammstein Cover w. Elize Ryd)
- I Don’t Care (w. Elize Ryd)
- Grace
- Seek & Destroy (Metallica cover)
- Hall of the Mountain King (Edvard Grieg cover)
- Nothing Else Matters (Metallica Cover)
Sabaton
Sabaton er et svensk band, der blev formet i 1999. På en onsdag aften lykkedes det bandet at melde næsten fuldt hus til deres koncert. Til trods for arrangørens tvivlsomme valg angående afspærringer, garderobe og rygeregler, var stemningen i top. Spændingen steg under ventetiden, hvor bandet havde lukket scenen af med et kæmpe klæde med navn og logo på mens der blev bygget om og stillet klar til aftenens højdepunkt. Da lyset slukkede, var man ikke et øjeblik i tvivl om, at publikummet var klar. I fællessang blev bandet kaldt frem fra flyverskjul. Klædet røg i voldgraven og med et brag af lys, ild og fyrværkeri blæste bandet deres fortælling i gang. Bandet er kendt for deres lyriske beretninger og fortællinger om krig, historiske begivenheder og storhedstider og formåede at køre stilen helt hjem med deres scene opsætning og show. Scenen var rammet ind med sandsække, pigtråd og bunkere og en tank dannede rammer for trommerne. Bagvæggen var et stort lærred hvor man i takt med musikken kunne følge filmatiserede fortællinger, der fuldendte bandets lyriske præstation og fortællinger. En konstant rumlen i gulvet og fællessang fra publikum viste tydeligt en fuldendt total oplevelse der gik op i en højere enhed.
Sabaton er et veltrænet damplokomotiv der ruller derud af, med indøvet praksis, drama, bombast og ild! Folk er begejstret og der er enormt meget energi, særligt når musikerne får lov til at slå sig løs. Men det er også tydeligt, at Tommy Johansson keder sig en smule, når det er lidt sløvt med hans guitar dele. Selv hans klappen blev udført halvhjertet. Til gengæld livede han op, da Apocalyptica kom ind: det virker til, at han har en særlig kemi med dem, og samtidig får han også lov til at fyre den af med riffs på guitaren. Chris Rörland ser ud til at hygge sig enormt meget, men kommer ikke så meget rundt på hele scenen – han er til gengæld på og har masser lyst til at kommunikere med dem foran ham. Bassisten Pär Sundstöm kommer godt rundt i begge sider og midten og han formår at få interageret med publikum, og det samme gør forsangeren Joakim Brodén. Det er et fantastisk sceneshow som Sabaton formår at få stablet op, selvom der også bliver fyret nogle klicher af; det et lidt smart, at påstå, man ikke er så god til dansk, men at os danskere selvfølgelig har nemt ved at forstå dem – altså at komplimentere publikum og give sig selv skylden for at fortsætte på engelsk. Det kan de så sandelig finde ud af.
Både Apocalyptica og Sabaton var langsomme om at komme i gang; det er faktisk først ved ”Angels Calling”, at der virkelig sker noget rent musikalsk som får det til at slå fyr og flammer. Det er som om, at musikken lige får lov til at blive en tand hårdere, og det var tiltrængt – nok ikke for dem rundt om mig, men for mig, der ikke lige var helt så imponeret endnu. Sabaton har en vild bombast. De har masser af energi og giver den gas, hvilket de også kan tillade sig, når de medbringer deres egne gasmasker til lejligheden! For et powermetalband kan jeg godt forstå, at de er blevet så populære som de er: der er styr på lys, lyd og på rekvisitter som bazooka, bunkers og en tank, som en del af tromme setup’et. Det hele er timet og tilrettelagt. Det kan ellers ofte være en ulempe, fordi det kan gøre et sceneshow enormt kedeligt og virke lidt falskt. Foruden de førnævnte kommentarer, så er det tydeligt, at Sabaton vil det her, og at de nyder at formidle musikken til deres fans og få respons tilbage. Det er helt sikkert af samme grund, at Sabaton har en yderst aktiv fan gruppe – Danish Pagans – der også er mødt talstærkt frem og står foran scenen med flag og beklædnings dele, der er tilpasset Sabatons eget scenetøj.
Sabaton bliver nok aldrig rigtig min stil, men når det er sagt, så er de virkelig dygtige, og jeg har stor respekt for dem. Der er nogle enkelte ting, der helt sikkert godt kunne arbejdes med, og som jeg kunne forstå på publikum, har de haft shows, der har været bedre end det, vi fik fra dem i Forum i dag.
Sætliste:
- Ghost Division
- Great War
- Attack of the Dead Men
- Seven Pillars of Wisdom
- Lost Battalion
- The Red Baron
- The Last Stand
- 82nd All the Way
- Bismarck
- Night Witches
- Angels Calling (w. Apocalyptica)
- Fields of Verdun (w. Apocalyptica)
- Price of a Mile (w. Apocalyptica)
- Lejonet Från Norden (w. Apocalyptica)
- Carolus Rex (w. Apocalyptica)
- Prime Victoria
- Livstid i Krig
- Swedish Pagans
- To Hell and Back
Ja, Sabaton er godt, men det er dog ikke musik, jeg kommer til at sætte på derhjemme, og det er heller ikke musik, jeg ville tage ud og se live medmindre jeg havde en anden grund til det. Hvis du er til Sabatons tema og hvis du kan lide powermetal med masser af gang i den, så vil jeg virkelig anbefale dig at tjekke Sabaton ud, for de kan altså noget i den boldgade.
Amaranthe
Apocalyptica
Sabaton
About the author:
Assignments: Reviews of Releases and Concerts and Interviews. Nerd on all levels (finding releases, bands and labels) - Giving the editor gray hairs...
Active: 13-12-2019 - 27-08-2022
Favorite genres: Blackened Death Metal - but listens to all kinds of metal and rock!
Funeral Chasm
Royal Deceit