-
Rot Away - Nothing Is Good
2.5
Det er et får i ulveklæder.
Fra den danske hardcorescene kommer det nye band Rot Away, der under coronanedlukningen har skrevet albummet Nothing Is Good. Når de siger, at de vil gøre ’stage-diving great again’, så mener de det virkelig. Med vred energi og guitarsmadder forsøger de at spille op til moshing og pogo-pits. Desuden har de fire gutter et ønske om at gøre hardcore mere populært i Danmark. Deres hårde arbejde har ledt dem til produktionen af denne skive, og et skridt tættere på en stærkere national hardcorescene.
Fra den danske hardcorescene kommer det nye band Rot Away, der under coronanedlukningen har skrevet albummet Nothing Is Good. Når de siger, at de vil gøre ’stage-diving great again’, så mener de det virkelig. Med vred energi og guitarsmadder forsøger de at spille op til moshing og pogo-pits. Desuden har de fire gutter et ønske om at gøre hardcore mere populært i Danmark. Deres hårde arbejde har ledt dem til produktionen af denne skive, og et skridt tættere på en stærkere national hardcorescene.
Øvede musikere fra Last Mile Records
Orkesteret blev etableret af deres bassist Ole Palm Schwartz og guitarist Christian Hammer Mattesen, og de spillede første gang i ungdomshuset i maj 2019. På trommerne har vi Andreas Andy Albrechtsen og deres vokal er Jonathan Albrechtsen. De blev opdaget af Jimmy fra Last Mile Records, og begyndte samme år at indspille deres debut-EP Rot Away, før den var skrevet færdig.
Ingen af bandmedlemmerne er helt nye som artister, og det kan også sagtens høres i det producerede. Deres musikalske inspiration kommer fra både hardcoreverdenen til klassisk metal- og thrash-metalbands, hvilket er meget tydeligt i deres spillestil. Lyrikken handler om vrede og fejltagelser ligesom deres debut-EP. Gruppen har dog valgt at lade lyden glide mere over i metal end punken.
Skuffende metalalbum
Nothing Is Good lyder præcist som et kommercielt metalalbum. Her hjælper det ikke, at artisterne er vant på scenen og til at skrive musik. Hvis man hører pladen fra start til ende, får man ikke meget variation. Riffene starter med at ligne hinanden efter de første par numre, og resten af skiven begynder herefter at flyde i et. Ingen af sangene er dårlige, men ensartetheden får dem til at forsvinde blandt hinanden.
”Graves” er et af de numre, som er tilgivelig: det er langsommere, mere dystert og brutalt end deres andre sange. Guitaren er dysforisk og lægger sig i baggrunden som et sovende monster, der ikke må vækkes. Det angstprovokerende er til stede, og det giver meget af det musikalske talent som ellers mangler i albummet.
Resten af skiven er en entropi, et nøje målt kaos, ergo det skal virke brutalt, men det er så underproduceret at det bare tager charmen fra det hele. I stedet for at være en god samling hardcore, går det hen og bliver til screamo. Man er ikke i tvivl om at det ikke skal være sådan, og det gør det ærgerligt – ikke kun for musikerne men også for lytterne.
Hør deres EP i stedet
Rot Away har ramt meget ved siden af med udgivelsen af dette hardcore album. Dels fordi størstedelen af det lyder som metal, men også fordi der mangler et solidt grundlag i musikken, for lige nu lyder det som om de bare vil lave aggressivt støj. Det hele går hen og bliver kedeligt og repetitivt efter de første par minutter. Dette er specielt ærgerligt når det er erfarne musikere fra hardcorescenen.
Deres debut-EP Rot Away er derimod værd at kigge efter: kort, brutal og hvert nummer er interessant i sig selv. I de tre sange på den tidligere udgivelse kan man høre, at de kan skabe en fest. Nothing Is Good giver ikke ligefrem samme fornemmelse eller lyst til at høre mere fra bandet. Hvis du er fan af EP’en, vil du kun blive skuffet over albummet.
Trackliste:
- Atlas Fracture
- Bad Way
- Deadfriends
- Graves
- Hang Low
- No Apology
- Prøv Igen
- Rot Away
- Spitshine
- Timebider
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews
Active since: 29-09-2019
Favorite genres: Post Punk / Darkwave / Classic Rock / Industrial / Ambient
Åskog
Peter Hesseloe