-
Tainted Lady
-
Cartographs
-
Aphyxion
-
Møl
4.25
Efter The Interbeing sluttede af i går, var man parat til mere. Heldigt er det så, at Prime is Coming stadig har mere at byde på. Endnu en aften med fuldt hus – spørgsmålet er bare, om temperaturen kan komme lige så højt op, som dagen før?
Tainted Lady
Aftenens første indslag er Tainted Lady, der skiller sig ud fra resten af line-up’et, ved at være et hård rockband fra Kolding; de laver en musik, der får tankerne hen på Led Zeppelin krydret med en smule Motley Crue og Guns & Roses. Jeg var spændt på at se Tainted Lady, som jeg har hørt meget positivt om, men efter at have lyttet til pladerne, var jeg ikke helt sikker på, om det ville blive for blødt. Der sker dog noget, når bandet går på scenen, fordi musikken bliver spillet en god del mere hårdt live end på pladen, og det gør da slet ikke noget!
Tainted Lady er teknisk dygtige og alt de leverer, sidder lige i skabet: hele bandet hygger sig på scenen og alle nyder det, de laver; de har virkelig tilstedeværelse på scenen. Der er en smule lydskrald på mikrofonen, som forsangeren Michael dog ikke rigtig lod sig stoppe af.
Der blev leveret blues-riffs, godt med selvtillid, dansen og skrålen og skønsang fra en forsanger, der var på.
Publikum havde en fest og både dansede og sang med – dem, der altså kendte det. På ”Down to the River” var der fællessang. Særligt imponeret var jeg over Michaels vokal på ”Song of the Reckoning. Pt. II”. Den var klar og tydelig, og det var et lækkert nummer, der formår at vise alt det, Tainted Lady kan. Det er både fantastisk roligt samtidig med det bliver hårdt, flot og melodisk – wow – det var nummeret, hvor jeg var allermest stunned. De folk, der først ankom senere, var virkelig gået glip af noget af en koncert.
Sætliste:
- Revolution (Love Pollution)
- Song of Reckoning
- Song of Reckoning pt. II
- Hey Mr. Music Man
- Down to the River
Cartographs
Aftenens andet band var Cartographs: et post-metalband fra København, der også har inspiration fra atmosfærisk black og folk. Bandet har eksisteret siden 2014 og deres debutalbum udkom sidste år.
Cartographs har det med at spille langsomme, melodiske passager, som kan lulle dig ind i en trance indtil bandet pludselig sætter tempoet op. De bliver en del mere voldsomme i deres guitarspil samtidig med at forsangerens growl river dig ud af din trance. Særligt nummeret Ever Scaling får mig både med i denne trance, mens growlen formår at rive mig ud af den igen; det er et rigtig lækkert nummer, som jeg nød meget.
Bandet er markant anderledes, og det er hellere ikke i alles smag: jeg får meget kommentaren fra gæsterne om, at bandet virker introverte. Det er dog min observation, at de introverte øjeblikke særligt kommer, når guitaristen har gang i noget guitarsolo-nørkleri og jeg får en fornemmelsen af, at det i stedet kunne være for at fjerne fokus fra dem selv, og give den til guitaristen? I så fald er spørgsmålet, om bandet ikke kunne finde en bedre måde at gøre dette på.
Cartographs er et band, du skal høre, hvis du er typen der elsker musik som både kan være roligt og give dig noget, uden at der nødvendigvis er vokal hele vejen igennem, eller aggression hele vejen igennem. Nyder du, når et band formår at røre dig melodisk, mens det samtidig kan rive dig med i heftige og tight riffs og en solid growl?
Sætliste:
- Ever Scaling
- Peace Was Never Mine to Be Found
- In Teal
- Blossom Under Leaves
Aphyxion
Aphyxion spiller melodisk dødsmetal fra Ribe, og har eksisteret siden 2006. De har udgivet tre fuldlængde-albums, og på det sidste, Void, er de begyndt også at benytte sig af at have ren vokal – det er bassisten Jais Jessen, der leverer denne. Dette gør, at bandet til tider går hen og bliver lidt mere metalcore-agtig i deres lyd, noget, som nogle gamle fans ikke er helt vild med. Det blev da også nævnt til koncerten, men på den anden side tror jeg, at der er rigtig mange, der godt kan lide det, og der er måske til og med kommet en del nye fans til siden. Det kunne man i hvert fald godt få en mistanke om, da en stor del af sætlisten faktisk er fra det nyeste album, og samtidig virker publikum generelt meget glade for Jais vokal.
Der er ingen tvivl om at Aphyxion har fået styr på deres sceneoptræden, da de giver den gas. De elsker at lave det de gør, de kan lide den musik de levere og de elsker at publikum tager godt imod den; salen stiger deres berømte ekstra grader som det også var tilfældet dagen før. Melodiske dødsmetal-riffs flød ud i salen, og publikum returnerede energien tilbage med masser af headbanging, moshing og stagediving – det resulterede i et varmt publikum, der begyndte at smide tøjet.
Musikalsk fungerede denne optræden og de formår at komme så meget ud over scenekanten, at der ikke er nogen tvivl om, at de kommer rigtigt langt. Folk er glade og de kan lide, hvad de hører – og med god grund, for de leverer lækkert, melodisk dødsmetal med masser af smæk på! Jeg kunne godt have undværet at blive blændet af de ekstra lamper, der blev båret ind på scenen, men det er måske også lige det eneste, jeg ikke var helt vild med; det var en virkelig fed koncert.
Sætliste:
- Fork Tongued
- Dark Stains on Ivory
- Crown of Thorns
- Same Kind of Different
- Void
- Pain
- Happily Apathetic
- Destined to Fail
- Sleepwalker
Møl
Århusianske MØL slutter Prime is Coming-ballet af. Møl har eksisteret siden 2012 og de udgav i 2018 deres første fuldlængde-album, der er blevet modtaget med stor ros herhjemme, men også i udlandet. De spiller en blanding af shoegaze og black metal, der kan fange dig med deres meget rolige, melodiske detaljer, hvor du som lytter bliver ført ind i et fantastisk musikunivers. Selv når forsangeren Kim skriger sit hjerte ud, bliver du stadig ført længere og længere ind i Møls univers: det er et band, der virkelig kan nå ind i min hjertekule, især live!
Der var en del af publikum, der havde forladt Beta til Møls show, og jeg tænker at det er konsekvensen af at putte så forskellige bands sammen, og at Møl og Cartographs’ musik er markant forskellige. Hvis du ikke sætter pris på deres melodiske, tranceagtige musik, så kan det helt sikkert være nogle lidt svære bands at forene sig med.
Heldigvis var der stadig en masse der var blevet tilbage, og dem der blev, var da også helt opslugt af de lækre, tunge og shoegaze-riffs der flød ud i salen samt Kims fantastiske vokal. Hele hans tilgang til dem der står foran ham, er fangende: Han kommer helt tæt på og skriger folk ind i ansigtet – han formår virkelig at komme ud over scenekanten. Eksempelvis når han hopper ud over den og stiller sig blandt folk for at synge. På det sidste nummer hopper Joachim fra Cartographs også med op på scenen som gæstevokalist og det fungerer bare supergodt!
Sætliste:
- Storm
- Ligament
- Penumbra
- Vakuum
- Jord
- Bruma
- Rush
Prime is Coming har afsluttet sit sæt København og det har været et godt lineup. Det har været nogle varme dage begge to, og nu forsætter bandene videre til Sønderborg og Århus. Jeg håber, de får lige så fantastiske dage som her i København, og at Prime får samlet en masse penge ind til børns trivsel.
Fotos venligst udlånt af: Linda Dehn
Tainted Lady
Cartographs
Aphyxion
Møl
About the author:
Assignments: Reviews of Releases and Concerts and Interviews. Nerd on all levels (finding releases, bands and labels) - Giving the editor gray hairs...
Active: 13-12-2019 - 27-08-2022
Favorite genres: Blackened Death Metal - but listens to all kinds of metal and rock!
Spanish Love Songs
Funeral Chasm