-
Hellsmoke
-
Statement
-
Pretty Maids
3.83
Det er december, og selvom julen er slut, så er der en årlig tilbagevendende begivenhed, som vi musikelskere lige så lidt vil gå glip af, som børnene vil gå glip af Disneys Juleshow juleaften. Så i aften kan Amager Bio sige ligesom Jesper Fårekylling: ”Fra alle os, til alle jer” og slå dørene op til årets store musikjulegave.
Hellsmoke
Aftenens koncert blev indledt med noget thrashet hard rock fra scenedebuterende Hellsmoke. Det er tydeligt, at bandet har arvet meget af den originale spillestil fra forsanger Ivan Grosmeyers tid i Metallica-Jam, men det lader ikke helt til, at bandet har fundet sin egen stil eller sound endnu. Paradoksalt nok var Ivan iklædt bandana og bredskygget hat, og hans tøjvalg generelt henledte mest tankerne på Axl Rose. Så selve udtrykket fra bandet virkede en smule skizofrent, men på den gode måde.
Om det var nervøsitet over scenedebuten eller noget helt andet, det ved jeg ikke, men indimellem kunne selve melodierne godt blive lidt monotone, trods den store energi og entusiasme, som bandet lagde i deres performance. Det virkede mest på mig, som om de lejlighedsvis slog over på autopilot og spillede det på dén måde, som de havde øvet det hjemme i øvelokalet.
Der var dog også en del catchy soli og velspillede riffs, og bandets korte alder på sølle tre år taget i betragtning, så forstod de fint at komme helt ud over scenekanten, hvilket til en vis grad vejede det periodisk monotone op. Den åbenlyse store publikumsglæde og energi, som Hellsmoke lagde for dagen, indfangede i hvert fald publikums begejstring og løftede stemningen til nye højder.
Jeg hørte en tilskuer kalde det for landevejsrock, og jeg synes, at det er en fin beskrivelse af deres stil og lyrik. Jeg synes ikke, det er svært at forestille sig deres musik som soundtracket til en biker- eller truckerfilm en dag. Bandet har udgivet musikvideoer til de to første numre, og efter min mening udgør de sammen med ”Hell Adrenaline” deres absolut bedste numre. Jeg tror, at de sagtens kunne lægge et solidt fundament til deres fremtidige udgivelser og sound. Alt i alt et spændende nyt band, som jeg glæder mig til at se meget mere til i fremtiden.
Sætliste:
- Common Man
- Devils Train
- Bad Motorbreath
- Hellcome To The Badland
- Raise Your Fist
- Hell Adrenaline
Statement
Et band, der har eksisteret nogle få år længere end Hellsmoke, er det danske band Statement. Med to albums bag sig og en ny single på gaden skulle man mene, at de havde rigeligt af materiale at byde på i aften. De to tidligere albums har fået en lidt blandet modtagelse, og jeg synes heller ikke selv, at deres andet album, Heaven Will Burn, nåede det første album Monsters til sokkeholderne. Men heldigvis virker det, som om de har fundet sig selv igen på deres kommende nye album, Force Of Life – aftenens sætliste bød i hvert fald på nogle virkelig fængende tekster og sprøde riffs, som fik undertegnede til at hungre efter mere af samme skuffe.
De fire smagsprøver på det kommende album, vi fik på sætlisten, viser med al tydelighed, hvordan bandet har udviklet sig siden deres første album. De er blevet voksne, har fundet sig selv og leger nu med de store drenge i rockmiljøet. De har fået løbet de værste horn af sig og fundet ind til essensen af, hvad Statement står for og vil levere fremover. Som tidligere nævnt er Statement næsten jævnaldrende med Hellsmoke, kun tre år adskiller de to bands.
En af de andre tilskuere fortalte mig, at han havde savnet, at vi også havde fået lidt fra det første album, og at han håbede, at de på en eventuel fremtidig sætliste ville tilføje hans favoritnummer, ”Sleazy Fantasy” fra deres andet album. Men det er jo begrænset, hvor meget man kan presse ind på en så tight sætliste, så det må nok gemmes til den dag, hvor Statement er aftenens headliner.
Energien fejlede heller ikke noget hos bandet, de stod ikke stille ret længe ad gangen. Desværre kom de dog ikke nær så meget ud over scenekanten som det første band. Det, der tæller en smule ned i karakteren, er, at de uheldigvis havde valgt et par numre fra Heaven Will Burn, som stod i så stor kontrast til det nye og bedre materiale, at stemningen blev lidt en bølgegang op og ned og derfor ikke peakede på noget tidspunkt.
Trods bølgegang i stemningen var der da indtil flere sange, som havde nogle flotte soli fra Niels Alex Larsens sprøde guitarstrenge og nogle galoperende basrytmer fra Martin Poulsens kyndige hænder. Sætlisten var ret begrænset, men bandet fik solidt slået deres navn fast denne aften. Det er afgjort dygtige musikere, som vi har at gøre med her, de kan så absolut deres kram, og det lykkedes dem flot at få varmet publikum op til aftenens hovednavn, Pretty Maids.
Sætliste:
- Feeling Scared
- New Beginning
- Hero Inside
- Heaven Will Burn
- Darkness
- Force Of Life
Pretty Maids
Nu var det tid til at finde de jyske veteraner frem, med mere end 35 år i rygsækken er Pretty Maids nok et af Danmarks ældste metalbands. Men selvom de er nogle gamle erfarne rotter fra 1981, er de på ingen måde arrogante eller reserverede. Det var et virkelig veloplagt band, der gik på scenen – et band, der elsker det, de laver, og vil fortsætte med det lang tid fremover.
Ronnies vokal var bedre end nogensinde, og jeg synes, det klædte dem at have fået Allan Sørensen med bag trommesættet. De forstod virkelig at komme langt ud over scenekanten og favne selv dem, der stod allerbagerst. Sætlisten var skruet sammen, så det mest var de gamle sjælere og syng-med-sange, og det gik rent ind hos publikum. Jeg kunne måske godt have ønsket mig nogle flere af de lidt tungere numre fra deres fortid, men jeg følte mig alligevel underholdt og nød et flot og nærværende show.
Når et band er så erfarent, som Pretty Maids er, kunne man nemt foranlediges til at tro, at så køres alt på rutinen. Tværtimod! Ronnie gav sig tid til at give slip, sætte sig ned og få en tår at drikke og lade publikum synge videre i højlydt kor, magen til dedikation til deres fans skal man lede længe efter. Flere bands af denne kaliber lever højt på deres gamle klassikere og udgiver sjældent nye skiver, men diskografien for Pretty Maids er lang, og det er blot to år siden, de udgav Kingmaker.
Jeg glæder mig hvert år til at holde juletraditionen i hævd – Pretty Maids i Amager Bio, en begivenhed man bare ikke vil gå glip af, og som man aldrig går skuffet hjem fra. Det er mig ufatteligt, at et band med så mange år på fødselsattesten og så alenlang en liste af udgivelser og shows, kan blive ved med at overraske og igen og igen glæde publikum, gamle som unge. Det allermest cool var at se, hvordan selv medarbejderne rockede med og nød musikken. Det er et sjældent syn, at vagter, bartendere og alle de andre ligefrem ser det som et frynsegode at være på arbejde, når PM spiller.
Sætliste:
- Sin Decade
- Running Out
- Rodeo
- We Came To Rock
- Waiting For The Time
- Never To Late
- N.V.U
- Pandemonium
- Bulls Eye
- Eye Of The Storm
- Leathal Heroes
- Little Drops Of Heaven
- Future World
- Back To Back
- Lovegames
- Mother Of All Lies
- Kingmaker
- Please Don’t Leave Me
- Det Bedste Til Mig Og Mine Venner (Gasolin-cover)
- Red Hot & Heavy
Aftenen er slut, men ligesom i Disneys Juleshow har der også været en årets overraskelse i form af Hellsmoke, og vi kan også gå hjem til velkendte toner, dog ikke fra Lady og Vagabondens romantiske melodi, men til de to traditionelle melodier Gasolins ”Det Bedste Til Mig Og Mine Venner” og selvfølgelig Red Hot & Heavy, for hvad er en Pretty Maids-koncert uden de to til at runde en ellers perfekt aften af med?
Hellsmoke
Statement
Pretty Maids
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal
Peter Hesseloe
Peter Hesseloe