Når man nu vælger at vil rykke sig, skal man også gøre det med stil!
Fuld fart over feltet – Ninkharsag har travlt og de vil gerne fremad – mere intensitet, råhed, og brutalitet, udført med en fantastisk melodisk flair! Der er ingen tvivl om, at denne udgivelse vil kunne ende på rigtig mange top-10 lister, inden året er omme. Gruppen er kendt i deres hjemland for at være et koldt, grumt og atmosfærisk liveband, der virkelig kan deres kram, og har et ønske om at blive det samme internationalt. Vi håber at det lykkes for dem, og er ikke i tvivl om at det må blive en fænomenal koncertoplevelse – også på europæisk jord!
Fra frugtbarhedens frugt
Ninkharsag stammer fra Liverpool i England, og har eksisteret siden 2009, dog var det de første par år et enmandsprojekt, før det blev udvidet i 2011. Navnet stammer fra den babylonske frugtbarhedsgudinde fra en gudeverden, som derfor har inspireret dem til at lave musik, der på én gang er både primitivt og majestætisk. Med en række inspirationer fra store bands som Mercyful Fate, Bathory, Metallica, Dissection, Emperor og Mayhem, er det da også den lyd, de lige netop opnår med de rå og skarpe toner. Blandet med det melodiske der desuden løfter det op til grandiose højder.
Vi har tidligere anmeldt The Disciple Through Black Sorcery single / teaser releasen, Ninkharsag udgav for at promovere for denne plade, den gav en god forsmag på, hvad bandet har brygget på de sidste seks år. The Dread March of Solemn Gods var færdigindspillet i slutningen af 2019, men de har har haft store udfordringer med at få mix, label og coverart ordentligt i hus – især i en stund der er præget af en pandemi, har det ikke været helt nemt. Men noget så smukt som dette album skal alligevel ikke forhastes, det skal have den tid, det tager for at blive fuldendt.
Ubarmhjertige trommer
Den helt store afstikker på udgivelsen må siges at være “The Tower of Perpetual Twilight”, den er supermelodisk, med tydelig inspiration fra det klassiske heavy metal. Den er en anelse blødere end de andre numre, trommerne er igen spot-on og lead-guitaren får virkelig lov til at skille sig ud igennem hele tracket og stå forrest i lydbilledet.
“The Necromanteion” får virkelig haget sig fast i én, når forsangeren i et dyrisk skrig sætter gang i en nedadgående spiral mod dybet. Resten af nummeret fortsætter ufortrødent – lige på og hårdt. Alligevel har sangen nogle melodiske sekvenser, hvor der bliver vugget lidt frem og tilbage mellem de yderst hårde og nådesløse riffs- og dobbeltpedaler.
Heavy black
“The Disciple Through Black Sorcery” indeholder den samme form for aggressivitet og hårdhed som du finder i “The Necromenteion” med mange groovy riffs, og det er svært, ikke at komme til at synge med på vokalistens eminente vokal. Den er letgenkendelig på den helt rigtige måde. Det er lykkedes Ninkharsag at overgå deres debutalbum med The Dead March of Solemn Gods.
Er du til old school rå og melodisk black metal med et twist traditionel heavy, så er dette virkelig en skive du bør tjekke ud. For Ninkharsag’s unikke spillestil, minder meget om dét, som vi kender fra tidligere svenske mestre indenfor genren, men alligevel formår de med respekt at gøre det til deres helt eget. Der er tidspunkter, hvor musik bare skal være “hurtigere” og “hårdere” og det sker i dén grad her. The Dread March of Solemn Gods er melodisk og atmosfærisk metal der er så aggressivt og insisterende lavet, at det ryger direkte ind i hjertekulen på én, så det kan mærkes længe efter.
Trackliste:
- Night Wrath
- The Dread March of Solemn Gods
- Under the Dead of Night
- Lunar Hex; or the Art of Mighty Lycanthropy
- The Necromanteion
- Discipline Through Black Sorcery
- The Tower of Perpetual Twilligt
- Spectres of the Ancient World World
- Strigoi Diabolicum
- The Lord of Death and Midnight (Digipack CD Bonus Track)
About the author:
Assignments: Reviews of Releases and Concerts and Interviews. Nerd on all levels (finding releases, bands and labels) - Giving the editor gray hairs...
Active: 13-12-2019 - 27-08-2022
Favorite genres: Blackened Death Metal - but listens to all kinds of metal and rock!