-
Mors Principium Est - Seven
3.5
Døden er kun begyndelsen…
Måske er det netop fordi guitaristen og komponisten, er fra Yorkshire, at de skiller sig ud fra deres finske melodiske dødsmetalrødder. Med bandets udgivelse Seven – som er den fjerde af slagsen, slår de fast med rå, spinkle men imponerende riffs, at de stadig mestrer det melodiske med et strejf af storhed og progressive toner, og at dette band er kommet for at herske.
Fra kvartet til duo
Mors Principium Est spiller melodisk dødsmetal, navnet er latinsk og kan oversættes til enten ”død er begyndelsen” eller ”… grundlaget” eller ”… herskeren”. De har eksisteret siden 1999 og har med denne udgivelse, hele syv fuldlængdealbums og tre demoer bag sig. Dog er næsten hele deres lineup udskiftet siden de startede i 1999, kun forsangeren Ville Viljanen har været med på alle udgivelser.
Op til 2009, hvor guitaristen Jarkko Kokko forlod bandet, har de haft en ret fast besætning dog med en del udskiftninger på rhythm pladsen, og det var tydeligt at se, at der skete noget i disse år. Før dette tidspunkt udgav de regelmæssigt, men denne gang tog det hele fem år før verden så en ny fuldlængde fra dem igen, nemlig … And Death Said Live som udkom 2012, og med den britiske guitarist Andy Gillion ved roret for sangskrivningen.
Andys effekt på bandet gør dem markant mere nutidige i deres udtryk, med en guitarlyd som træder mere frem – rent og tydeligt, mens atmosfæren får lov til at tage sig en tur på bagsædet. De udgav yderligere to plader, hvorefter gruppen igen formåede at tage en drastisk ændring. Fra deres album i 2017 og frem til i dag har de udskiftet i rækkerne til at være nede på to færre.
Der virker til at være en cyklus på tre albums før de store ændringer sker i line-up’et. Mors Principium Est er et atypisk finsk melodiske dødsmetal band, da de i højere grad er progressive med fantastiske orkestrale sektioner, end har den typiske keyboard atmosfære man finder os mange andre finske dødsmetal bands. Hvis du kan lide din metalmusik en tand til den moderne side, er du nødt til at tjekke dem her ud.
Atmosfærisk – men alligevel skarpt og progressivt
Den første del af pladen er helt sikkert den, der er mest fængende. Man bliver introduceret til det ene riff efter det andet. De er skarpe og det hele hænger sammen med en yderst fyldig growl – men når du hører ”Reverence”, virker det, som om det hele bliver langt tungere og lidt mere sløvt.
Det atmosfæriske får lov til at flyde frit, hvilket for nogle kan være rigtig fint – hvis man er til dét. Der er da også andre lyspunkter eksempelvis på ”The Everlong Night”, hvor guitaren i dele af sangen igen får lov til at shine lidt igennem. ”At The Shores of Silver Sand” står virkelig frem, den bliver nok en af dem, man husker bedst med sin flotte, melodiske og udflydende string section, som formår at flette ind med en lækker solo. Der er nogle virkelig lækre overgange på dette nummer!
Den første halvdel af albummet er langt mere progressiv og lys, man bliver konstant bombarderet med riffs i forskellige variationer, særligt lægger man mærke til skæringen “In Frozen Fields”, hvor der på ingen måde er nogle pauser selvom vi er tre numre inde. Til gengæld er dybden i Villes vokal, en virkelig delikat modsætning til de enormt insisterende soli og de mange riffs. Trommerne og guitaren går lidt for godt hånd i hånd med hinanden, man kunne godt savne lidt udfordring mellem dem frem for dette ubrydelige kærlighedsforhold. Det ville gøre lydbilledet mere spændende.
Nummeret ”A Day For Redemption” er en power ballade uden lige. Lige fra koret og strenginstrumenterne i starten, der på den smukkeste power-helte-manér bygger sig højere op. I hvert fald indtil Villes dybe, raspende vokal rammer og minder musikken om, at de ikke er et powermetalband.
Finsk melodisk dødsmetal med undertoner
Hvis du førhen har hørt Mors Principium Est, så ligger de op af det, de altid har lavet – selvom der er færre i bandet i dag, så er det den samme lyd, de går efter. Hvis du ikke allerede kender til dem, så er de heldigvis ikke bare endnu en finsk dødsmetal gruppe, men derimod kombinerer de gerne det svenske metal med progressive undertoner og til tider en smule powermetal.
Jeg kan varmt anbefale at man tjekker Seven ud. Albummet bliver kun bedre i forhold til deres forgænger ved ikke at benytte sig af gæstevokal. Hvis denne udgivelse skulle raffineres til et højere niveau, ville de være nødt til at finde sig en trommeslager – én der deltog mere i kompositionen af sangene, og som ikke var lånt udefra, fordi det kan godt blive lidt for standard og ensformigt til tider.
At blive slået tilbage til kun at være en duo, stopper ikke Mors Principium Est i at sende massive riffs ud til vores trommehinder, da meget af skaberkræfterne i bandet hele tiden har ligget i de fire tilbageværende hænder. Derfor ender det med at blive et klassealbum af høj kvalitet – tjek dem ud, når de sammen med Wolfheart, Blood Red Hour Glass og Atlas spiller i Pumpehuset, København den 14. april 2021.
Trackliste:
- A Day For Redemption
- Lost In A Starless Aeon
- In Frozen Fields
- March To War
- Rebirth
- Reverence
- Master Of The Dead
- The Everlong Night
- At The Shores Of Silver Sand
- My Home, My Grave
About the author:
Assignments: Reviews of Releases and Concerts and Interviews. Nerd on all levels (finding releases, bands and labels) - Giving the editor gray hairs...
Active: 13-12-2019 - 27-08-2022, now freelance-reviewer
Favorite genres: Blackened Death Metal - but listens to all kinds of metal and rock!
Defecto
Vitam Aeternam