Type: Album
Genre: Heavy Metal / Melodic Progressive Metal
Antal Numre: 11
Der er altid to sider af en sag, men Defecto er stilfast dansk håndværk
Med materiale i lige så smuk balance som dets cover-art er Defecto nu klar til at dele deres tredje album. Der er kælet for detaljerne på Duality, og man kan blot læne sig tilbage og nyde dét, som bandets fire medlemmers evner som musikere og sangskrivere, så smukt har sammensat til os.
Det imponerende selskab
I 2011 blev Defecto dannet af forsanger Nicklas Sonne og guitarist Frederik Møller. Fem år senere blev deres debutalbum udgivet. Siden dannelsen har de fået lov til at varme op for både Metallica og Rammstein, og to gange har de optrådt på Copenhell. De har spillet koncerter både i Danmark og i det øvrige Europa. Det er altså ikke nogen helt uerfarne unge mænd, vi har med at gøre.
Dette kan også høres på Duality, der igennem samtlige gennemlytninger har imponeret mig med den evigt hårfine blanding af stilsikkerhed og variation, som mange bands kæmper med, men måske aldrig finder. Albummets tema er dualitet: hvordan livets eksistens er fyldt med både mørke og lyse sider som også afspejles i albummets cover som er et yin og yang kunstværk. Det er tydeligt at bandet også har prøvet at føre den dobbelthed ind i deres musiske komposition.
Når man ved, hvor man vil hen
Der er meget, der fortjener at blive nævnt fra Duality, for der er mange små detaljer, som kræver nogle gennemlytninger, hvis de skal opdages og virkelig nydes. Noget af det, der især har begejstret mig, er hvordan der er hevet elementer ind på enkelte numre fra andre genrer, som ikke optræder på det øvrige album og derfor bliver det enkelte tracks kendetegn. For eksempel har ”Untamed” et strejf af industrial, og ”The Uninvited” har markant hårdere vokal end det øvrige album, der flere steder bliver til growl.
Noget, som viser at Defecto mener det alvorligt, når de kalder sig melodic progressive metal, er den velplacerede brug af kor-vokal. Det er sjældent særlig originalt, men det underbygger effektivt den stemning, som de ønsker vi skal mærke, når vi hører det enkelte nummer. På den ene side er koret ret anonymt – jeg har ikke engang adgang til navnene på de medvirkende, men på den anden side giver anonymiteten mulighed for at det bare kan være støtte. Det virker blandt andet virkelig godt på intro-tracket ”Rings of Saturn”, der i øvrigt er min favorit på Duality.
”Don’t Say Goodbye” er albummets svageste del, og trækker desværre ned i det samlede indtryk. For det første passer det ikke særlig godt med de øvrige numre, og for det andet er teksten lidt kliché. Det bliver en småkedelig afslutning på et ellers virkelig godt album. Det kan I gøre bedre, Defecto, og det forventer jeg af jer næste gang. Jeg glæder mig allerede.
Det er live, der tæller
Der er meget godt at vælge imellem fra Defectos bagkatalog og det tager ikke mange øjeblikke at finde musik fra Duality på youtube. Blandt andet derfor har jeg valgt at det vedlagte link er til en livoptræden fra Royal Arena i 2017, hvor Defecto varmede op for Metallica. Det er åbningsnummeret ”Excluded”, der også er titelnummeret på deres debutalbum. Det er en essentiel test af et bands evner, om de kan spille lige så godt live som i studiet, og så fortjener de, at det nævnes mere end én gang, at de har været dygtige nok til at spille med nogle af verdens største bands ad flere omgange.
Du kan satse på at fange dem live i Store Vega d. 27. november 2020 med Junkyard Drive eller på den udskudte turné med Thomas Hartmann d. 22. april 2021 på Train i Århus, d. 23. april 2021 på Hotel Cecil i København, d. 30. april på Bygningen i Vejle og endelig d. 1. Maj på Kansas City i Odense.
Selvom koncertkalenderne er noget usikre for os allesammen, så er der god grund til at glæde sig til at kunne opleve materialet fra Duality live. Indtil da må vi nyde musikken derhjemme, og den kan sagtens holde en del måneder, til den kan opleves på en scene.
Trackliste:
Assignments: Reviews of concerts and releases
Active since: 07-02-2020
Favorite genres: Power Metal / Heavy Metal / Symphonic Metal
Bersærk 
Mors Principium Est Mors Principium Est – Seven