Hvis man tager noget nær 100 procent af alverdens splatterfilm – platte som uhyggelige, og læser et resumé fra bagsidecoveret, vil de rumme mindst et par af de samme ulækre ord og beskrivelser, som i lyrikken på begge de spillende bands Defecate og Kraaniums sætlister. Hører man desuden til typen, der ikke behøver at kunne synge med på dét, som en forsanger brøler ud i æteren, men bare har brug for at lade de brutale trykbølger af gore omfavne sig, så er Temple of Doom denne aften det helt rigtige sted at befinde sig.
Defecate
I 90’erne dannede et mørkt, jysk øvelokale rammen for et hyggeprojekt, som for cirka 4-5 år siden endte ud i en musikgruppe med dette lettere beskidte navn, hvilket måske kan virke en smule frastødende i vore dages krænkelsessamfund. Hvordan de fandt på lige netop Defecate, det må gylleguderne vide. Men først havde der faktisk allerede været en hel del navne i støbeskeen, for derpå blot at blive skyllet ren, inden dette skidne bandnavn blev til – kort efter at forsangeren Søren Kusk kom til og ledte dem ned i den rette plovfure. I dag er der kun to tilbage af det oprindelige lineup: trommeslageren med det meget klingende navn Anders Bang og guitaristen Jeppe Jacobsen.
Med to EP’er i kufferten må vi håbe, at der snart er smidt nok gødning til, at der kan gro et dødgodt album frem af den jyske muld. Denne aften stod den på brutal smadder-death-metal af hårdeste kaliber, og der var flere af de tilstedeværende, der var enige om, at lige præcis Defecate er kendt for at få en stemning i et gear, som selv ikke en løbsk mejetærsker kunne følge med i.
Det var godt at Søren – som også er pølsemager og slagter – ikke først diskede op med det store kolde bord med sylte og pølse, før koncerten gik i gang. For så kunne folks maver nok ikke have holdt til dét tempo, som der blev danset circlepit, kastet håndtegn og rystet garn i. Dette til trods havde flere af de fremmødte medbragt sennep, og når de råbte ”Sylte!”, blottede forsangeren sin vom til stor jubel fra publikum.
Sangenes lyrik og titler handler om blandt andet dyrenekrofili og råddenskab, så umiddelbart kan man jo nemt komme til at tænke på, om de mon har deres inspiration fra for eksempel Carcass eller Aborted. Men alligevel skiller de sig en hel del ud fra netop den slags grupper. De er nemlig en del mere melodiske med svage snert af metalcore eller melodisk død hist og her. Hvilket kun klæder dem. Mere af dét, tak! Da vi anmeldte dem tilbage i 2020, fremhævedes det, hvordan der på udgivelsen er god plads til samtlige musikere i bandet. Dette oplevedes også på scenen, hvor alle fik lov at få deres moments og soli – og hvor det var tilladt at ”lege” lidt med hinanden.
Hvis du er til brutalt melodisk metal, let krydret med fækalier, råd og en smule sex med døde dyr, og du ikke mener, at den slags altid skal være af grindcore genren – så er du ikke gået helt galt i byen med Defecate. Hvis du blander lun, jysk stemning, humor og energi med i gyllesprederen, så ved du, hvad forskellen er på at høre en udgivelse fra gutterne og på at se dem live…
Sætliste:
- Collision of Deception
- Doomed to Deportation
- Wifebeatern
- Flaming Piles of Decomposing Flesh
- Abnormal Abortion
- Rape the Limbless Cadaver
- Disgusting Inhuman Behavior
- Phenol Solution
- Satanluder
- Beating with Disgust
Kraanium
For mere end 20 år siden mødtes en gruppe musikere med brødrene Mats og Martin Funderup omkring en fælles idé – der blev til den metal-subgenre kendt som slam/brutal death metal. Desværre døde forsangeren Martin i 2017, og i dag er Mats den eneste tilbageværende af det originale lineup. Bandet var oprindeligt kun begrænset til Norge, men gruppens nuværende fem medlemmer kommer jævnt fordelt over det meste af Vesteuropa: Norge, Storbritannien, Schweiz, Finland og Danmark.
Med ikke mindre end 5 fuldlængder og et par split-udgivelser i ryggen, må man sige, at de da heller ikke har ligget på den lade side mellem koncerterne. Mats har forsøgt at bibeholde den oprindelige ånd i bandet på trods af de utallige udskiftninger, og dét kunne mærkes på aftenens fremmødte gæster i Templet. Men hvor energien hos det foregående band nærmest toppede fra starten af, og ikke på noget tidspunkt faldt under middel, så startede vi her en hel del lavere for dernæst progressivt at vågne mere op til dåd hen ad vejen.
Bandets visuelle udtryk mindede mest af alt om et hold hiphoppere, der forsøgte at få de tunge basrytmer omdannet til doom-agtige dødsmetalriffs kombineret med deres beskidte, growlede lyrik om alt lige fra kannibalisme og sodomi til voldtægt og ulækre indvolde. Et par stykker fra publikum kommenterede på bandets stilstand på scenen, hvor det mest af alt kun var guitaristen og vokalisten, som formåede at komme ud over scenekanten, mens resten opførte sig, som om de havde faste pladser og ikke helt ville overlade dem til andre.
Der blev disket op med en god portion af numre fra udgivelserne fra de seneste ni år. På et tidspunkt lidt over halvvejs i koncerten peakede folks energi, og de headbangede og crowdsurfede, mens de trampede og kastede sig rundt mellem hinanden, som tumlinger i en kravlegård. Dette kulminerede, da Kraanium fandt en sæk frem fra gemmerne og begyndte at uddele oppustede hamre til crowden – til stor glæde for de heldige nye ejere. Hvis man så bort fra gruppens hiphop-attitude og stagnering og vendte blikket mod folkemængden i stedet, så lod det til, at en del alligevel nød det hele. Der var i hvert fald mange flere smil og håndtegn foran scenen end fyldebøtter ved baren.
Efter begge koncerter tog det også en rum tid, før gæsterne forlod spillestedet. Om det var, fordi der var gode drikkevarer, eller på grund af de store mængder af specielt merchandise – heriblandt både boxershorts og dametrusser med bandlogo – det er svært at sige, men stemningen var både glad og imødekommende overalt, ude som inde.
Sætliste:
- Slamchosis
- Blob of Inhuman Metamorphic Transfusion
- Ritualized Defleshment
- Double Barrel Penetration
- Face Fucked With A Brick
- Stillborn Necrotic Fuck Feast
- Rock Filled Orifice
- Midget Fucker
- Slammed Kranial Remains
- Hung By Your Entrails
Det er ikke ret mange af de virkelig ulækre splatterfilm, jeg har fået set gennem mit liv. Men efter i aften føles det som om, at det heller ikke er nødvendigt, for vi har fået samtlige af deres drejebøger beskrevet i detaljer gennem sætlisternes sanglyrik. Normalt er dette ikke en subgenre, jeg begår mig så meget i, men alligevel følte jeg på hjemturen, at det havde været en ganske oplevelsesværdig aften, som jeg faktisk ikke ville have været foruden. Det er ikke svært at være enig med de par tilskuere, man kunne overhøre på vejen ud: Brutal death metal er bedre live end på skive!
Defecate
Fotos venligst udlånt af: Mark Olsen
Kraanium
Fotos venligst udlånt af: Mark Olsen
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal