Som ønsket bar Uada’s hårde arbejde frugt med Djinn, det tredje album – endnu et mesterværk.
Jeg fik en snak med forsangeren Jake Superchi om deres nyeste udgivelse. Om at være det første band, der spiller på månen, om at være formløse silhuetter og om hvad man kan forvente af bandet i 2022.

Fortiden:

1. Hvis du skulle introducere UADA for de af vores læsere, som ikke kender til jer, hvordan ville du så gøre det?

Jeg er ikke sikker på, om jeg vil sige noget for at være ærlig. Jeg har altid følt, det var ekstremt vigtigt at lytteren selv er i stand til at høre og fortolke det, de er vidne til, og danne deres egen mening og konklusion. Skulle jeg alligevel forsøge med et svar, ville det være, at vi gennem vores musik ønsker at formidle mødet mellem ånden i black metal og sjælen af rock ’n’ roll.

2. I er kendt for at bære hættetrøjer (på godt og ondt). Dette har givet grund til, at nogle mennesker foretager visse sammenligninger, sammenligninger jeg ikke er så interesseret i. Er det ikke varmt på scenen med hættetrøjer på? Får I dem skræddersyet? Har I overvejet andre måder at maskere jer på?

Da jeg startede Uada, havde jeg været i et par andre projekter, hvor man også bar hætter, selvfølgelig mere i en kappeform og et enkelt af disse projekter brugte også stadig corpse paint. I disse tider, hvor det er blevet en tendens man ofte ser, kan det være svært at knytte en mening eller et formål til det, derfor var det ikke noget vi benyttede.

Under en dyb åndelig oplevelse, som bragte gode budskaber og et fremsyn af begivenheder, stod det klart for mig, at en skyggeform eller silhuetter, var hvad der var ved at forme sig i horisonten for os. Fysisk fremtoning kan undertiden spille en stor rolle i musikbranchen, især i et overfladisk ”plastik” univers som USA.

Så oprindeligt var det vores visuelle mål at være formløs i vores hverdagstøj. Her i det Nordvestlige USA regner det en del, og det er fugtigt og koldt det meste af året. En hættetrøje og en læderjakke er en fantastisk måde at holde sig varm og beskyttet mod elementerne. Dette gav faktisk for ekstreme temperaturer, især med den intense mængde energi som vi udsender til vores koncerter.

Det varede hellere ikke længe, et par tours, før vi tilpassede os en mere rituel påklædning, der var mindre ekstrem, til at holde vores kropstemperatur oppe. Desværre ser det ud til at tøjet ikke har den store betydning, når jeg presser hvert gram af energi ud af mig og ind i min vokal og hvad jeg gerne kalder den rituelle dans.

Så der er faktisk ingenting vi kan ændre for bedre komfort, medmindre vi vælger at bruge mindre energi selv, og det kommer ikke til at ske. Det er dog ok, for jeg tror, at jo mere vi lider for vores kunst, jo større bliver belønningen, ikke kun for os, men også for dem der oplever os live.

3. Jeg er blevet spurgt et par gange, om UADA er et akronym. Jeg ved, det ikke er det, men har du nogle seje ideer til, hvad UADA kan være en forkortelse for, hvis det tilfældigvis var et akronym? (Ligesom: Unearthly Alternative Dark Angels)?

Det har jeg aldrig rigtig tænkt over, hvad det ville være, hvis det var et akronym, men på vores “American Black Metal” -turné sidste efterår havde en fan i New York udtrykt et rygte om, at UADA stod for “United Against the Downfall of America”. Selvfølgelig er dette et rygte og en falsk fortælling, men det skabte en underholdende historie.

4. I optrådte på Copenhell i 2019. En koncert, der blev modtaget godt og reviewet af Devilution , et andet metalzine her i Danmark, der gav en topkarakter for forestillingen. Hvordan var det at være et af de bands, der lukkede Copenhell for sæsonen?

Vi havde en fantastisk tid på Copenhell, og det var bestemt et af højdepunkterne i vores år. Ofte er der i festivalsituationer ikke meget tid til forberedelse, men den måde, denne festival blev planlagt på, og det faktum, at vi spillede sidst, gav os lidt ekstra tid til at slappe af og fokusere. Alt syntes at indstille sig på at forestillingen skulle gå godt, og vi var tilfredse med slutresultatet.

Det var også dejligt at se så mange mennesker holde fast og blive for at tjekke vores show, på trods af en lang weekend fuld af bands. Vi ved, at der blev oplevet meget musik den weekend, og at fortsætte kl. 1 om morgenen efter 3 eller måske 4 dages fuldt program med masser af bands er ren dedikation. Vi værdsatte det virkelig og håber, at vi får chancen for igen at vende tilbage til Copenhell en dag.

5. I har valgt en tysk label til at udgive jeres første plade. Var det et bevidst valg at vælge en europæisk label? Blev der også overvejet amerikanske labels?

I starten til en af vores første live shows blev vi anbefalet at tjekke Eisenwald ud, af (på tidspunktet) Agalloch-fotograf Veleda Thorsson. Da vores album endelig var klar, sendte vi det ind og fik svar indenfor få timer, om at han havde ventet på det. Hans entusiasme virkede så ægte, og da der kun var en anden label (også fra Europa), der reagerede i løbet af de følgende dage, føltes det som det rigtige valg.

Hvad angår en amerikansk label, var det aldrig rigtig på min dagsorden. Jeg foretrækker at gøre meget af arbejdet på denne side af havet selv og holde bandet så DIY som muligt, alt imens jeg fortsætter med at løfte os til nye højder. Der er mange store labels her, der sandsynligvis kan gøre nogle gode ting for os PR-mæssigt, men da jeg er meget skeptisk over for de store labels, især når det kommer til musiksiden, holder jeg fortsat tingene under vores eget tag.

6. I har haft en enorm vækst i antallet af lyttere. Hvordan har I det med at have tiltrukket så mange lyttere så hurtigt over en lang række af nationer?

Det har været interessant, og en virkelig stærk ting at observere. Selvom vi var meget sikre på den musik, vi skabte, forventede vi på ingen måder, at vores første anmeldelse skulle komme fra en kæmpe publikation som ’Vice / Noisey’ eller at skabe overskrifter i den tyske avis ’Die Welt’.

Selvom jeg vidste, at metalgenren har et massivt voksende globalt følge, så er det, at et amerikansk black metal-band ser lyttertallet stige så hurtigt, i det mindste efter min viden, næsten uhørt. Det virkede som om folk hurtigt fik fat i hvad vi lavede, og at sangteksterne også fik primær fokus, hvilket er noget man ikke ser ofte.

Nutid:

7. Kan I uddybe albummet Djinn, og er der et tilbagevendende tema? Hvorfor blev titlen Djinn valgt til at repræsentere hele pladen? Hvis Djinnen gav mig tre ønsker, ville I lade mig vælge tre af mine yndlingsnumre til jeres sætliste til jeres kommende danske koncerter?

Der er mange grunde til, at titlen passer her. For det første er albumkonceptet besiddelse og siden Djinn er, hvad vi kender som dæmoner eller engle i den vestlige kultur, var det meget passende.

For det andet vidste vi, at vi ville rejse til ørkenen for denne oplevelse og havde et ønske om at fremvise en meget særpræget en fra vores område af verden.

For det tredje og vigtigst (selvom dette kommer foran alle de andre), har jeg haft mange mærkelige oplevelser i mit liv, som jeg mener er overnaturlige, paranormale, interdimensionelle og måske endda underjordiske. Jeg har haft kommunikation med noget, og jeg er ikke sikker på, om det kunne være det, vi betragter som en “Djinn”.

Der har været mange gange, hvor det jeg har ønsket mig højt, er kommet til at ske. Et par gange øjeblikkeligt, hvor nogle få endda havde involveret fysiske evner fra andre mennesker. Måske en tilfældighed, men med de ting jeg har oplevet, er jeg ikke så sikker.

Med hensyn til live sange til vores næste danske koncert kunne du ønske dig og se, om det går i opfyldelse, selvom der er masser af vigtigere ting at håbe på.

8. Jeg har læst et eller andet sted, at I ikke ønsker at blive sat i en form, hvad med en kasse? Der er flere grupper af sort metal. Norden. Det europæiske. Og det amerikanske black metal. Du bliver ofte sat i den sidste boks. Hvad synes du om det? Er det noget, du er enig med?

Det er sandt, at vi ikke er her for at passe ind i nogen form, men en kasse er noget, vi vil blive sat i uanset vores opfattelse af den, vi betragter vores musik som sort metal. Det er vores rødder, og hvad der har ført os til der hvor vi er i dag.

På grund af de okkulte temaer og enheder, vi fremkalder gennem vores kunst, er jeg ikke sikker på, hvordan vi ellers virkelig kunne kategorisere det. Vi kunne musikalsk sige, at vi er meget mere end bare et typisk black metal-band på grund af de mange indflydelser, vi inkorporerer, men siden den anden bølge af 90’erne har der altid været en lang række forskellige genrer, der har indfundet sig i dette håndværk.

Så måske er det subjektivt for lytteren at beslutte, hvad de mener er hvad, men i sidste ende betyder det ikke rigtig noget for mig. At skabe et håndværk, hvor jeg er tro mod mig selv, er vigtigere end at blive givet en etiket fra en kritiker eller tilskuer.

9. Hvilke bands lytter I til selv? Og kan I anbefale andre amerikanske black metal-bands? Nogle guilty pleasures?

Lige nu lytter jeg til den nye Varathron “Glorification Under the Latin Moon”, som er en 30-års live fejrings album (udgivet 25 september 2020, gennem Agonia Records – red.). Fantastisk. klassisk band fra Grækenland, som jeg har fulgt i mange år nu.

Af en eller anden grund var det planlagt vi skulle spille lige efter dem på Thronefest i Belgien sidste år. Dette skulle efter min mening ikke have været sket, da de fortjener mere respekt end det. Heldigvis betød det for os, at vi faktisk kunne fange noget af deres sæt, inden vi selv skulle på scenen. Det var en sand ære at være vidne til såvel som det var at dele scenen med dem. Fantastisk band!

Der er mange bands fra USA, som jeg har lyttet til i lang tid. Absu, Inquisition, Krohm, Von, Judas Iscariot, Black Funeral, Havohej med flere … Der er selvfølgelig nu en scene som er i vækst med mange forskellige bands med forskellige stile inden for genren.

En af mine favoritter er Alda, der kommer fra staten Washington lige nord for mig. De har en meget nordvestlig lyd, der til tider kan sammenlignes med Wolves in the Throne Room og Agalloch, alt imens de stadig har bevaret deres originalitet.

Jeg vil også anbefale Ahklys fra Colorado, Obsequiae fra Minnesota og Mare Cognitum. Alle disse bands er meget forskellige og unikke i sig selv og det værd at give lidt tid og opmærksomhed til dem.

Et par honorable mentions af nogle af mine yndlingsgrupper, der ikke længere er med os; Void Omnia og Pale Chalice. To fantastiske bands fra Bay området, der udgav noget solidt materiale.

10. Har Covid-19 pandemien haft nogen indflydelse på, hvordan I har promoveret Djinn i forhold til jeres tidligere udgivelser?

Udover det faktum, at vi ikke kan turnere, har frigivelsen og tilbagemeldingerne vi har fået gået rigtig godt. Jeg er ikke rigtig sikker på, om der er nogen stor forskel så vidt jeg kan se når det kommer til online tilstedeværelsen. Der er naturligvis nogle planer, som vi har haft, der er blevet forsinket, på grund af situationen, men vi tilpasser os.

11. Hvilket track på Djinn kan I lide bedst selv? Hvilket nummer har I fundet det mest interessant at arbejde med?

Vi har alle vores personlige favoritter, og det er svært bare at vælge en, men hvis jeg skulle, ville jeg sandsynligvis sige, at ”Djinn” er min personlige favorit. Det er bare det dyr som skiller sig mest ud og skubber processen i gang. Den måde, sangen flydende veksler mellem post-punk, okkult rock og black metal, udløste virkelig en masse følelser i mig, da jeg skrev den.

Den lyriske kadence var også noget af en udfordring for mig i starten, da versene flyder hen og bliver mere goth rock. Denne tunge indflydelse har jeg fra The Fields of Nephilim, hvilket bestemt skinnede lidt igennem her.

12. Hvem skriver teksterne og er ansvarlige for albummets sammensætning? Og i hvilken rækkefølge?

Som vokalist påtager jeg mig alt ansvar for teksterne såvel som kompositionerne. Når man skriver, er det vigtigt at vide, hvor man skal brøle op, og hvor man skal holde tilbage for at lade musikken fortælle sin egen historie. Skrivning af musikken kommer altid først, selvom jeg altid vil lave noter til tekster.

Normalt når jeg begynder at skrive en sang, er der allerede en titel i tankerne. Det er vigtigt for mig at have et koncept allerede fra starten af, så det kan udvikle sig så meget som muligt i løbet af den kreative proces inden færdiggørelsen. Når al musikken er færdigkomponeret, så begynder jeg mit fokus på teksterne.

Før jeg lærte mig selv guitar, begyndte jeg at spille trommer, inden jeg tog mig mod til at være frontmand. Da jeg betragter stemmen som sit eget instrument, der fortjener sit eget sæt rytmer til musikken, er det en fordel med mit fundament indenfor slagtøj, da jeg dermed virkelig kender til rytmerne mellem vokal, guitar og trommer.

Hvad angår teksterne, eftersom det er mig som der hælder min sjæl i dem, er jeg nødt til at være den eneste forfatter. Hver mand sin ting, men jeg har aldrig kunne forstå, hvorfor en vokalist ville have lyst til at gentage ord, der ikke er deres egne. Hvis man hylder et band gennem et cover eller noget, kan jeg forstå det, men for mig er det afgørende, at jeg forholder mig til ordene og føler dem blive udtrykt.

Fremtid:

13. I min anmeldelse skrev jeg: ”Uadas tredje udgivelse er et mesterværk, og det bliver svært at lave en opfølger, der igen kan have en så markant udvikling, som der har været mellem hvert album indtil nu.” Indtil videre har I udgivet plader med kun to års mellemrum. Hvad kan vi forvente af UADA i 2022?

Tak for de venlige ord om det nye album. Jeg kan fortælle dig, at vi allerede er begyndt at skrive på det næste album, og jeg er meget begejstret for, hvad der strømmer ud lige nu. Vi er i gang med de første faser af fundamentet, men det går hurtigt. Jeg tror det ville være en rimelig antagelse at 2022 er året, hvor vi ser det næste album.

14. Har I andre interesser udover musik, der påvirker kreationen af ​​jeres musik?

Jeg har altid haft en interesseret i biograf og film, især de mørkere af slagsen. I en ung alder blev jeg introduceret til horrorfilm, samt mange lokale fortællinger, deriblandt at min blodlinje går tilbage til ’Salem Witch trials’ i 1692. Jeg voksede op i Massachusetts, og derfor havde vi om det i skolen, først senere flyttede jeg vestover. Jeg husker at læse “The Crucible” af Arthur Miller i 3., måske endda 2. klasse. Så, hekseri har altid været meget udbredt i mit liv, og noget af en besættelse, kan du sige.

15. Er UADA det eneste fokus I har? eller har I andre projekter, arbejde eller skole?

Da jeg startede UADA, satte jeg alt på pause for at fokusere fuldstændigt på dette projekt. Nu hvor det blomstrer, har det givet mig noget tid til at fokusere på nogle andre projekter, som jeg i øjeblikket arbejder på bag kulisserne. Intet jeg kan tale åbent om nu, men tingene bærer frugt, og, og nogle vil man se snarest, mens andre måske kommer lidt længere ude i fremtiden.

16. Er der et sted (eller en placering / festival, et plateau i et træ i skoven eller en is gletscher på Island) i verden, hvor I endnu ikke har optrådt, hvor I virkelig ville elske at spille?

Hvis intet var umuligt, ville det at være det første band, der spillede på månen, være det ultimative mål. For noget mere nede på jorden, længes jeg altid efter skove og bjerge. At spille live udendørs i Salem, Massachusetts eller i Aokigahara (The Suicide Forest), Japan, ville også være af interesse.

Ekstremt hjemsøgte steder ville blive hilst velkommen. Selvom jeg altid har skrevet og udført musik for min egen passion og tilfredsstillelse, spiller jeg også for dem, der er omkring os. Jeg tror virkelig, at vores energi er som et lys, der kan opfattes i andre dimensioner, og at de følelser, vi deler gennem musik, mærkes og høres her.

Når jeg spiller, stræber jeg efter at kanalisere det, og hvis jeg kunne opnå dette ved at spille på et sted, der er mere følsomt eller indbydende til det, ville det være stedet, jeg ville vælge.

17. Er der et spørgsmål, I ville have ønsket, jeg stillede jer? Hvad er det? og vil I svare på det? – eventuelle nogle berømte sidste ord?

Jeg kan ikke komme på et spørgsmål, men hvis du spurgte, ville jeg helt sikkert have besvaret det. Tak igen for din tid og tak til alle de læsere derude, der har taget sig tid til at læse dette. Håber snart at se jer et sted derude i verden. Indtil da, stay haunted!

Jeg vil gerne sige tak til Jake fra Uada, for at have besvaret vores spørgsmål. Vi ser frem til at se dem optræde live på deres kommende turné, når de er ude for at promovere Djinn.