Danske Tainted Lady udgav ultimo november deres nye album Sounds Like Freedom // Feels Like War, og i den forbindelse har vi fået lov at lave dette interview med bandet.Vi har lagt hovederne i blød for at komme på nogle gode spørgsmål at stille jer, og vi håber at i har lyst til at besvare dem?

(Anders) Jeg er guitarist/sangskriver i bandet. Selvfølgelig vil vi gerne det!

Fortid:

1. Hvornår startede I Tainted Lady?

Bandet startede i 2009 da Frederik, Jonatan og jeg var 14-15 år. Vi hed noget andet i starten, og har været andre besætninger gennem årene. Sidste brik faldt på plads, da vi fandt vores forsanger Michael Catton i 2015.

2. Er der nogle af jeres medlemmer, der spiller/har spillet i andre bands?

Michael har spillet i et tribute band til hans favorit Iron Maiden før vi stjal ham. Daniel var guitarist i et mindre fynsk rockband inden han blev bassist i vores. Resten af os har kun spillet med hinanden hele vores musikerliv, hvis man ser bort fra små one-off’s her og der. Fx var jeg bassist i min lillebrors metalband Deadnate i sommers, da deres bassist brækkede håndleddet. Lige indtil jeg forstuvede mit eget håndled efter et par koncerter. Skæbne!

3. Hvis ja, så fortæl lidt om forskellen på, at spille i Tainted Lady og i andre bands?

Jeg har ikke så meget erfaring med at spille i andre bands, men typisk er der lidt mindre pres på, fordi det ikke kræver så meget, som min rolle i Tainted Lady gør. Jeg nød virkelig at spille med Deadnate i sommers, fordi jeg kunne give helt slip… jeg kunne headbange løs og nyde at stå på scenen. Det var for sygt! Med Tainted Lady nyder jeg det på en anden måde, for der skal jeg synge ca. 100 korstemmer (så rent som muligt), samtidig med at jeg skal spille ordentligt, skifte guitareffekter, spille soloer og lave flere guitarskift. Så det er egentlig en meget koncentreret optræden, men det giver også stor tilfredshed bagefter, når det er gået godt.

4. Hvad er jeres største musikalske oplevelse med andre bands?

Jeg kan ikke tale for de andre, men jeg tror faktisk at koncerterne med min brors band i sommers, er det sjoveste, jeg har lavet uden for Tainted Lady rent musikalsk.

5. Har I nogensinde prøvet, at blande andre genrer ind i jeres musik, f.eks. punk?

Ja. De punkede elementer er i flere sange på vores nye album. Især i “Kiowa Warrior” og “Revolution”. Der ligger generelt et ret punket og kontrært ethos til grund for bandet.  Vi er på ingen måde hellige med, at det skal være én bestemt genre. Det håber jeg også er tydeligt.

Mange af de nye sange er født ud af vores kærlighed til og fascination af 60’ernes folk/protest sange. Især Bob Dylan, men også navne som Country Joe & the Fish og Janis Joplin, for at nævne nogle stykker. Dylans “Masters of War” er fucking vild. Den er så direkte i teksten, at det nok bliver ubehageligt for nogle. Det er den tankegang der ligger bag, når vi synger linjer som “Let’s go down to the river and drown.” Samtidig brænder vi for emnet og mener hvad vi synger. Folk-sangernes håndværk i forhold til sangskrivning er inspirerende, og jeg synes at deres sange indeholder elementer, mange faktisk godt kunne lære af i morderne metal/rock. Dét at sangene har en rød tråd, og at de føles som en reel “sang”, og ikke som parts man har limet sammen.

6. Hvad er jeres største oplevelse med Tainted Lady?

Det må jo nok være da vi spillede Copenhell i 2018. Koncerten gik godt og det var for sindssygt at møde både Lars Ulrich og Ozzy Osbourne inden for få timers mellemrum. Metallica er klart i min top 3 over bedste bands nogensinde, og Lars er en (ofte misforstået) legende. Så det var stort. Vega til “When Copenhell Freezes Over” i 2019, Reeperbahn Festival i 2018 og vores tur til Makedonien i 2017 står også som klare højdepunkter for bandet.

Nutid:

7. Jeres stil er meget poleret – har i nogle planer om at tilføre lidt mere råhed i fremtiden?

Nej. Jeg synes ikke, at vi er specielt polerede, men jeg forstår godt, hvordan nogle måske kan opfatte os sådan. Vores album er indspillet mere råt end mange moderne rock/metal plader. Vi indspillede grundsporene sammen som band, og kørte altså trommer, rytmeguitarer og bas ind samtidigt. Mange af uperfekthederne kan stadig høres i det endelige mix. Trommerne er ikke udsat for beat-detective og har fået lov at være dynamiske og menneskelige. Det fungerer godt til vores stil.

De mange korstemmer, som hele bandet derefter har sunget ovenpå, kan måske være med til at få det hele til at lyde mere poleret. Men det laver vi ikke om på lige foreløbigt, for det er blevet en stor del af vores sangskrivning, og vi elsker at vi kan noget, som meget få kan, og som mange må have med på backing tracks, når de spiller live.

De tre mest folk-inspirerede sange på pladen “Hey Mr. Music Man”, “Down To The River” og “Lonely Bird” er af enkelte metal-anmeldere blevet opfattet som et forsøg på at være radiovenlige. Det kunne ikke være længere fra vores intention. Folk-numrene er nogle af de sange vi er allermest stolte af, fordi de indeholder ekstra meget nerve og fordi der er meget på spil i teksterne. MyRock ville ikke spille vores sang med teksten “down to the river and drown”, så hvis det havde været målet at være radiovenlige, skød vi nok os selv rimelig meget i foden der. Vores tekster er sjældent særligt kommercielle. Det var aldrig et forsøg på at lave en nem ballede til radioen. Folk-sangene er rent faktisk de sange vi personligt brænder allermest for i bandet, og også nogle af de mest kunstnerisk interessante for os, fordi de netop blander genrerne.

8. Jeres debutplade fik kritik for at være lidt for poleret og for at mangle ”signaturnumre”: har i arbejdet videre med dette på den nye Sounds Like Freedom // Feels Like War?

Der var måske en dansk én, som skrev det? Da første plade kom læste jeg op mod 60-70 internationale anmeldelser, og det er ikke en kritik der går igen. Vi har i hvert fald ikke tænkt over de ting, da vi skrev anden plade, for vi er ikke enige. Men anden plade har faktisk flere signatursange og kant sammenlignet til den første. Men det er kommet naturligt. Jeg tror først vi tager kritik seriøst, hvis det er noget der går igen hos en større procentdel af anmelderne. Så er der nok noget man ikke selv kan se, og så kan man med fordel lytte. Heldigvis har begge albums fået en flot modtagelse generelt.

9. I spiller klassisk rock/retro rock: hvordan prøver I at tilføre en gammel genre noget nyt?

På en måde synes jeg, at det ligger meget i teksterne. Sangene lyder ofte af klassisk rock, men deres ånd er meget “nutid”. Vi skriver sange om det, der fylder vores små hoveder. Denne plade handler meget om store, udvendige emner: Menneskeheden og truslerne mod den. Det er emner der bogstavelig talt har holdt mig vågen flere nætter, og det er der altså nu kommet sange ud af. Vi prøver også at være “friske” i vores sangskrivning, rent musikalsk. At være punkede og eksplosive i vores guitar- og trommeparts. Holde det hele meget to-the-point og varieret, så det ikke bliver morfar-agtigt og kedeligt. Det kan rock hurtigt blive.

10. Hvorfor vælger unge mænd en genre, der i højere grad hører deres forældres, end deres egen, generation til?

Vi var meget inspirerede af den klassiske rock lige fra de helt tidligere teenageår. Hard rock fra især 80’erne, men også 70’erne. Der kommer det kontrære element af bandet ind i billedet. Mens alle vores teenage-musikervenner lavede moderne metalbands, gravede vi os ned i rockhistorien på YouTube og opdagede alle legenderne. På en måde var vi nok lidt outsidere blandt outsiderne. Vi var fascinerede af, hvor teknisk godt de gamle bands spillede og sang, og det gjorde at vi også hurtigt selv blev dygtige. Så måden vi spiller sammen på, blev helt klart grundlagt i de år.

Nu forsøger vi bare at skrive sange med noget på hjerte, med nerve… sange der vil noget. Det er det eneste kriterie, der betyder noget. Vi tænker aldrig over, om det lyder retro rock-agtigt eller ej. Det handler om sangene – ikke om, hvilken boks, folk kan sætte os i bagefter.

11. Klassisk rock er en fed genre, der har meget at takke den nyere rock og metalmusik for og vice versa: hvad mener I, er grunden til, at den stadig har grobund i dag?

Jeg synes ikke nødvendigvis den klassiske rock stadig har grobund. Det er i hvert fald ikke givet. Kun for bands, der gør noget interessant med den. Der er mange rockbands, som efter min mening er dødkedelige, og hvor det hele lyder mere som en stiløvelse – hvor man forsøger at lave nogle sange, der er blevet lavet før. Derfor forsøger vi altid at være kreative og udfordre os selv i sangskrivningen. Dét er for mig et must, hvis et band skal være berettiget. Ellers er det ikke kunst. Det må være op til lytterne og vurdere, om vi så lykkes med det.

12. Hvilken udvikling har I gennemgået musikalsk fra jeres debut til den nye skive?

Sange som “Song of Reckoning” og “The Best Days” på første plade viste os, at vi med vores lyd godt kunne skrive sange med nerve og med tekster, der går et stik dybere. Plade to er et forsøg på at lave mange flere af den type sange. Det har optaget os meget, og derfor tror jeg, at anden plade er blevet mere alvorlig. Mere mørk og tungere rent musikalsk. Selv de mere bløde folk-sange er melankolske og har tunge emner til grund.

13. Har I et ritual/kampråb før jeres koncerter?

Vi laver den der typiske cirkel, lige inden vi går på scenen. Det er mest fordi vi som knægte så, at alle de store bands gjorde det, og så ville vi også.

14. Hvem er bandets ”mor”?

Det må være Daniels moster, som vi boede hos, under optagelserne til albummet i København. Hun har hjulpet os igen og igen. Eller Frederiks mor, som lavede mad til os næsten hver øver i de tidligere teenage år. Respekt!

15. Hvem kommer ALTID for sent?

Til vores øver, kommer vi alle for sent. Vi har ingen respekt for hinandens tid.

16. Bedste koncert?

Copenhell 2018, Vega 2019, Reeperbahn 2018, Pitstop i Kolding 2016 og 2019, og flere af vores mange koncerter på High Voltage i København.

17. Værste koncert?

Vi spillede i Skive for mange år tilbage, inden Michael blev forsanger. Det var eftermiddag, udendørs og det regnede. Der var 10-12 mennesker, som alle stod uendeligt langt fra scenen. Den type koncerter er der naturligvis en del af, på vej op – men Skive står klart som et lavpunkt! Det var lange 4 timer hjem i bilen. Men det er sgu også lidt sjovt at tænke tilbage på nu.

18. Hvem kommer med idéer til musikken?

Vi skriver allesammen, men rigtig mange af de idéer, der ligger til grund for sangene, kommer fra enten Jonatan (guitarist) eller mig.

19. Hvem skriver teksterne og musikken?

Teksterne skriver Jonatan, Michael og jeg. Grundidéerne til musikken kommer ofte fra Jonatan og mig, men vi arrangerer og skriver musikken færdig sammen i bandet.

20. Hvordan bliver musikken fremstillet – skriver i lyrik før eller efter musikken?

Jeg kan kun tale for mig selv. Jeg er blevet en meget tekst-orienteret sangskriver. Engang handlede det mest om guitar riffs. I dag kan jeg skrive 100 brugbare riffs på en dag, så hvis jeg skal kunne skabe noget som helst hierarki i mine idéer, må jeg lade mig guide af de gode tekstidéer. Guitaren og musikken er til for at bakke op om den gode sangtekst. Jeg går altid og samler på originale tekstemner og sætninger i noterne på min telefon. Når jeg har et emne jeg virkelig elsker, prøver jeg det af på musikalske idéer, indtil noget virker. Andre gange opstår tekst, guitar, trommer og vokal på én gang inde i hovedet, og så er det bare med at finde telefonen frem og få det dokumenteret, inden det forsvinder.

Nogle musikere og musiklyttere insisterer på at tekst er irrelevant, og at musik først og fremmest handler om akkorder og melodi. Jeg er enig i, at det er selve lyden af musikken der rammer os mennesker som det første. Men hvis du allerede har en god melodi, kan du gange effekten af melodien med 3, hvis teksten samtidig kan røre lytteren. Så hvorfor ikke sigte efter det?

En anden ting jeg gerne lige vil nævne: Vi har nogle meget direkte tekstlinjer på det nye album. Det er fuldstændig efter intentionen. Det er ikke fordi vi ikke kan finde ud af at skrive mere tvetydige (og generiske) tekster, ligesom mange andre gør det… Typen af tekster som ofte på overfladen virker poetiske, men hvor man skal se meget langt efter egentlige idéer, når det kommer til stykket. Vi kan godt lide tekster, hvor der er noget på spil. Dem som på godt og ondt får lytteren til at vågne lidt op. Det er bl.a., det, “Hey Mr. Music Man”, handler om. At turde lytte til og følge den indre stemme, og dermed skrive de sange man er nødsaget til at skrive. Sange, hvor hver linje kan retfærdiggøres, og som har noget på hjerte.

21. Hvad er den skøreste oplevelse i nogensinde har oplevet sammen som band?

Hehe! De skøreste oplevelser, må vi nok hellere holde for os selv. Hvad der sker på Reeperbahn, bliver på Reeperbahn.

22. Hvordan hjælper samarbejdet med Søren Andersen?

Vi har arbejdet med flere andre producere inden Søren, men efter første gang, vi indspillede med ham i 2015, var der ingen tvivl: han er den bedste mand for os, i DK. Han forstår alle vores referencer, fra 80’er rock til folk, til moderne rock osv. Han har faciliteterne til, at vi kan indspille live sammen som band og fange den umiddelbare energi, der er vigtig for vores musik. Hans produktioner har efter min mening den rette balance mellem power og finesse. Og så er han bare et meget inspirerende og godt menneske.

Fremtid:

23. Hvordan ser I fremtiden?

Mere ny musik, flere danske koncerter, men forhåbentlig også mere tour i udlandet.

24. Er der fremtid og muligheder for hård 80’er rock i Danmark?

Nej. Der er ikke meget medvind for os at hente fra branchen og pressen i DK. Vi er nok inspirerede af de forkerte årtier. Selvom alt guitarmusik efter min mening er retro i dag… at lave rock/metal i dag er sådan lidt: pick your decade. Anyway! Vi super taknemmelige for de følgere, vi rent faktisk har i Danmark. Det er stort endeligt at kunne fylde nogle sale på egen hånd, og at spille koncerter, hvor publikum synger højlydt med på hvert ord af vores single. Det har vi ikke oplevet før for nyligt.

Vores nylige skift af pladeselskab til Elevation PR og musikforlaget GL Music, har åbnet en masse nye muligheder for os. Vi har et meget stærkere hold omkring projektet nu, og det bliver spændende at arbejde med dem fremover.

25. Hvis/hvis ikke, hvordan ser mulighederne i udlandet ud?

Ret godt faktisk! Vi har faktisk lige fået en international booker på holdet, som har til opgave at finde os support-tours i udlandet i 2020.

26. Hvad rummer fremtiden af koncerter i Danmark?

Til februar spiller vi tre danske koncerter (Beta i København, Sønderborghus og Veksø Kro), og vi er ved at planlægge nogle flere, i månederne efter. Kom ud og hør os! Vi har taget liveshowet til et nyt level med større produktion og egen lydmand. De nye sange løfter efter min mening koncerterne til et nyt niveau. Tjek vores Facebook side for mere info!

27. Er der planer om koncerter i udlandet?

Der er ikke nogle konkrete planer endnu, men det skulle der som sagt, gerne komme til næste år.

Til slut vil jeg lige høre…

28. Er der spørgsmål, I savner – nogle, I aldrig er blevet spurgt om før, under interviews?

Ikke umiddelbart, nej. Tak for nogle fine, dybdegående spørgsmål! Og vi var glade for, at læse jeres anmeldelse, som vi syntes, tog materialet seriøst.