Cari Crow fra Sister fortæller om deres nyeste album, bandet selv samt deler en touroplevelse.
Hej, mit navn er Carl, og jeg skriver for webmagasinet Ravenrocksite.dk. Jeg har lyttet til musik i ti år, og er opvokset i punk-rock-miljøet med bands som The Ramones. Jeg har altid gerne ville spille musik, i stedet skriver jeg nu om det. Jeg lytter selv mest til industrial, men på grund af min fortid har jeg nu mulighed for at interviewe jer, Sister.
1. Det er ved at være 14 år siden i dannede Sister, er det anderledes fra hvordan du tænkte jeres band ville udvikle sig, hvordan og hvordan ikke?
Wow, jeg tænker at det på mange måder er meget anderledes end den gang vi var 16-17 år gamle og startede bandet. På papiret render vi stadig rundt og laver de ting vi har drømt om som børn. Vi tournere, udgiver albums, vi har en god fanbase verden rundt etc. Jeg vil sige, at det at komme hertil var sværere og tog længere tid end man forventede dengang. På den anden side synes jeg at det er en god ting. Vi er mere voksne og fokuserede, både som individer og musikere.
2. Tænker du at populariseringen af Nu-metal (genre populær i 1990-2007) har haft influens på jeres første album, og hvilke bands giver influens til det kommende album?
Jeg kender meget lidt til nu-metal genren og har aldrig været en fan af den, jeg tror mest at det er fordi jeg ikke har udforsket den. Vi voksede op med Black Sabbath, Kiss og de klassiske rockbands. Det vi lyttede til bagefter var Pantera og Nirvana, men nu-metal fangede aldrig min opmærksomhed. Det nye album har mange forskellige influencer som sædvanlig, blandt andet fra Guns N’ Roses og D-A-D til Satyrican og Carcass.
3. Hvad er det vildeste, der er sket på en Tour?
Heldigvis husker jeg ikke det værste eller vildeste. Men det at feste hele natten lang til den tidlige morgen, først på klubberne og så på gaderne af Madrid, så at komme tilbage på klubbens parkeringsplads for at finde ud af, at tour-bussen havde kørt videre til næste by uden os, var rimelig underligt. Det er en af de ting man bare skal opleve når man turnerer, åbenbart.
4. Hvis I skulle spille en anden musikgenre, hvilken skulle det være?
Noget blødere, som en mørk måske country atmosfærisk ting. Melodi- og lyrikbaseret. Noget som ikke er en gymnastiktime at spille live. Jeg ville også elske at spille noget beskidt, upoleret 77’er punk, som The Misfits eller The Damned.
5. Hvilke bands kan du anbefale?
For mange af dem. Jeg elsker at opdage ny musik. I øjeblikket lytter jeg til Phil Anselmos nye projekt En Minor. I sidste uge lyttede jeg til det nye debutalbum af Rob Coffinshakers, Underground Fire, og her i sidste uge, da vi udgav vores nye single, Primal Rage, lyttede jeg til de nye udgivelser fra Tribulation og Alice Cooper. Det er bare de sidste par dage, og jeg ville anbefale det hele.
6. Hvem jeres musik ikoner?
Det ved jeg ikke, men nummer 1 musikikon er altid Lemmy Killmeister.
7. Hvordan har det været at arbejde med Judy Wetzl indtil videre?
Det har været godt. Det er bare ærgeligt at dette lorteår har fået os til at aflyse alle vores planer.
8. Tilbage i 2011 valgte i sangen ”Bullshit and Backstabbing” som det nummer, der beskrev essensen af Sisters musikalske stil. Har det ændret sig på nogen måde?
Ændret sig? Jeg ville sige udviklet. Vores vision for bandet er stadig det samme, men alting kan ikke forblive uforandret. Vi vil altid prøve på at få vores musik til at føles nyt, friskt og bedre for hvert album. Vi gider ikke blive fanget i at lave den samme udgivelse år efter år. Det nye album er bygget op omkring hvordan vi har det i øjeblikket og hvor vi er rent musikalsk. Vi holder os til den originale stil, men vi prøver også noget nyt af.
9. Hvad kan du sige om ”Die With A Smile”?
Tredje Single på det kommende album. Denne sang føles som en ren hyldest til det første album, Deadboys making Noise, og holder den orignale Sister-energi intakt. Hårde og hurtige instrumenter, rå vokaler og et omkvæd, der bliver fanget i dit hoved i dagevis.
10. Vil det nye album have nogen gæstemusikere, hvem?
Nej, vi talte om at have en sangerinde på et af numrene, men det skete aldrig.
11. Hvilken er din egen favorit i det kommende album?
Et track som hedder ”Psycho Thrilling” er et af de første numre vi skrev sammen, og det er en bare en rå og hård midtempo ørehænger.
12. Er der noget viden som du vil give videre til begyndende musikere?
Hav tålmodighed. For mig personligt, fokusér mere på at skrive sange end bare det tekniske. Alle de her Youtube-masterclass guitarister og trommeslagere som spiller utroligt hurtigt og talentfuldt betyder ikke noget for mig, hvis de ikke kan skrive en god sang.
13. Nogen sidste ord, før vi afslutter interviewet?
Vores nye album ”Vengance Ignited” vil udkomme i februar 2021. Det er et fantastisk album med ti drabelige tracks. Det er måske det bedste Sister album nogensinde. Køb det og støt Rock N’ Roll industrien. I disse tider har vi brug for det, og du vil ikke blive skuffet. Når verden åbner op igen, så skal I se os når vi kommer på tour.
Tak til Cari Crow. Man må selv om, om man vil følge hans anvisninger sidst i interviewet, men det kan også anbefales herfra. D. 27. november skrev Cari Crow på Facebook at albummet vil være ude den 26. februar. Så der er ikke andet for end at vente, både på albummet og på at vi får det ind hos os til anmeldelse.
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews
Active since: 29-09-2019
Favorite genres: Post Punk / Darkwave / Classic Rock / Industrial / Ambient