Neverlight er et band fra Colorado Springs, USA. De har netop genudgivet deres album “Nova Red” og vores skribent Joey, tog sig en lille snak med dem om både bandet selv, genudgivelsen samt deres historie.
Neverlight:
Mit navn er Joey, jeg er skribent for RavenRockSite.dk. Jeg håber at I har lyst til at besvare nogle få spørgsmål omkring jeres band Neverlight og jeres kommende udgivelser?
- Josh og Amanda Farrel er tydeligvis hjernerne bag Neverlight. Har I lyst til at introducere jeres egen eller måske hinandens primære roller i bandet?
Amanda: Jeg er vokalist og en af sangskriverne for Neverlight. Jeg spiller også noget cello.
Josh: Jeg er guitarist og den anden sangskriver i Neverlight.
- Hvad var gnisten som bragte jer sammen omkring Neverlight-konceptet?
Amanda: Josh og jeg har været gift i over 22 år, og vi har skrevet musik sammen for sjov i næsten lige så lang tid. Men for mig, så fandt den stålsættende begivenhed sted i 2012, hvor jeg blev diagnosticeret med kræft. Jeg havde taget sanglektioner, og gjorde modstand overfor min lærers forsøg på at få mig til at tage til audition på forskellige små operaroller. Jeg tænkte altid “Det her er aldrig noget som kan blive seriøst. Du har et barn og et job, det kan aldrig blive til noget”. Men da jeg skulle opereres, fortalte de mig, at det kunne skade min stemme. Min kirurg foreslog, at jeg lavede en optagelse af mig selv, i tilfælde af at min stemme aldrig blev den samme igen. Tanken om at jeg måske aldrig kunne synge igen var knusende. Nogle gange er man slet ikke klar over, hvor meget noget definerer en, eller hvor meget glæde det bringer, før man er ved at miste det. Så da jeg gennemførte operationen med min stemme intakt, så tænkte jeg, “Ok, dette er en gave. Nu bliver du nødt til at gøre noget meningsfuldt med det”. Så det gjorde vi.
Josh: På omkring det samme tidspunkt var jeg begyndt at føle mig mere selvsikker i mine kompositioner, så ligesom med så meget andet Amanda og jeg laver sammen, så blev vores musik forenet og det føltes bare rigtigt.
- Hvor længe før I udgav jeres EP i 2014 kom bandet officielt til at eksistere?
Amanda: Vi formede officielt Neverlight tidligt i 2013, stort set samtidigt med at vi fandt ud af, at jeg ville få mit fulde stemmeregister tilbage. Jeg fortalte Josh, at jeg blev nødt til at synge med eller uden ham! Men vi fungerer så godt sammen, så selvfølgeligt var det aldrig rigtigt et spørgsmål. Jeg tror den første sang, som blev en Neverlight-sang, var en jeg skrev sent i 2012. Sangen hedder “Neverlight”, og den handler om en mor der dør, men som nægter at forlade denne verden, så hun kan fortsætte med at våge over sit barn.
- Hvordan vil I beskrive den genre af metal som I spiller?
Amanda: Dark metal som transformerer sig. Faktisk, så har jeg hugget de ord fra en af vores venner, men han ramte helt plet.
Josh: Folk har kaldt os for “Symfoniske”, “Gotiske” og “Progressive,” og vi har lidt af det hele i alt hvad vi laver, men jeg tror vi er mere eklektiske end hvad nogen af de genrer udtrykker Jeg synes “Dark metal” passer bedre til os.
- Det er tydeligt at I selv er store fans af metal. Er der nogle specifikke bands eller albums I kan huske, som fik jer til at beslutte at det var det her I ville lave?
Amanda: Jeg indså det langsomt over flere år og der har været mange nøglepersoner, som fik det til at ske, men lige nu vil jeg sige: Bruce Dickinson, Floor Jansen og David Bowie.
Josh: Det store vendepunkt for mig, og det som fundamentalt ændrede den måde jeg griber musikskrivning an på, var da vi opdagede Evergrey tilbage i 2003.
- I har en genudgivelse af jeres 2. album Nova Red på vej. Da i skrev sangene på dét album, hvad var så den primære drivkraft i den kreative proces? Var der nogle bestemte temaer I gerne ville have kommunikeret igennem jeres sange?
Amanda: Vi får en stor del af vores inspiration fra gotisk fiktion og grafiske romaner, men vi er primært meget introspektive mennesker. Så det er det vi skriver om. Vores frygt, vores svagheder, og også vores kampe og sejre. Ved Nova Red, gennemlevede jeg en meget intens sorg. Som jeg nævnte tidligere, så var David Bowie min helt af mange forskellige årsager, og han døde kort før at jeg påbegyndte skriveprocessen til Nova Red. Jeg skrev faktisk sangen “Nova Red” dagen efter hans død. Det var min måde at håndtere dét, som jeg følte var et kæmpestort tab. Hvilket hul han efterladte sig i universet! Han virkede altid udødelig, som om han eksisterede udenfor tid. Hvordan skal vi, som musikere, forsøge at fylde det hul? Det er der ingen som kan. Så jeg skrev Nova Red, som refererer til dannelsen af en rød dværg, hvilket er den mindste og mindst lysende type stjerne. Ideen var i bund og grund, at hvis jeg brænder mig selv ud, lille og ubetydelig som jeg er, vil det så overhovedet gøre en forskel i den afgrund som er tilbage? Hvad hvis det lys vi skinner, kun gør skyggerne længere? Det er dét som mange af sangene på Nova Red handler om: at kigge indad og trække al den frygt ud i lyset, for at kigge nærmere på den. Det er det som “In Darkness”, “The Revenant”, og selv “Your Medusa” udtrykker. Nu hvor albummet har været ude i to år, så tænker jeg tilbage på, at det vi i virkeligheden lavede, var en masse selvransagelse for at hjælpe os med at finde vejen frem. Vi havde et radikalt skifte i vores fokus mellem vores første album Violent Delights og Nova Red. Vi mistede nogle bandmedlemmer og besluttede os for ikke at bringe nye ind på permanent basis. Jeg tror vi var ved at finde vores vej og vi bragte forhåbentligt vores fans på en interessant tur undervejs!
Josh: De tekster jeg skrev til Nova Red handler hovedsageligt om mine kampe med at rationalisere min religiøse opvækst igennem mine egne livserfaringer, hvilket var en løbende proces for mig. Den største og vigtigste grund til at jeg laver musik, er for at skabe renselsesmomenter, hvorigennem jeg kan blive et mere balanceret menneske. En undtagelse fra dette er sangen “Shallow Grave”, som er en mere munter og ikke så alvorlig sang, der handler om konsekvenserne ved tillid.
- Relancering af jeres album, relancering af jeres facebookside. Er jeres kommende udgivelse begyndelsen på en ren og skær Neverlight-genoplivelse? Eller er det bare to forskellige ting, som tilfældigvis falder sammen?
Amanda: Det er to forskellige hændelser, men begge for at nå samme mål. Vi prøver, og har altid prøvet, at bygge et forhold til vores fans. Så selvom det var et hårdt valg at tage, så tror vi, at genlanceringen af vores Facebookside vil være med til at genskabe forbindelsen til vores sande fans, så vi bedre kan nå dem. Genlanceringen af Nova Red er for at genintroducere os selv, og for at gøre folk klar til det der er på vej.
Josh: Og vi er meget spændt på det, som er på vej!
- Udover jeres genudgivelse af Nova Red, så har jeg også læst på jeres blog, at I har en masse materiale klar til et helt nyt album. Hvordan går hele den proces?
Amanda: De er fremragende! De er færdige! Vi har faktisk skrevet og indspillet 19 sange, men det NYE album er der 11 sange på. Vi er meget glade for at kunne sige, at albummet er færdigt. Jeg er ekstremt begejstret for det! Der kommer nogle spændende annonceringer omkring det hele i august, og albummet vil udkomme i løbet af det kommende efterår.
Josh: Vi har bragt nogle nye ansigter ind for at gøre vores vision til virkelighed. Leo Margarit fra Pain of Salvation på trommer og Anis Jouini fra Myrath på bas, og så har vi selvfølgelig holdt fast i Ruben Wijga på keyboard, klaver, violin m.m. Disse fantastiske fyre er alle blevet færdige for flere måneder siden, og vi har lige fået albummet tilbage fra Jacob Hansen, som har mixet og mastered det.
- Jeg lagde mærke til en Facebook-video af jer, som var på vej ud og filme en musikvideo på en regnfuld dag. Hvordan fungerer hele musikvideo-konceptet for et band som Neverlight? Hyrer I hjælp udefra, eller er der venner af bandet, som er villige til at assistere jer?
Amanda: På nuværende tidspunkt er det bare os. Vi har nogle venner som hjælper frivilligt en gang imellem, men oftest er det bare os to og vores datter, som hjælper med lys og cinematografi. Det er en familievirksomhed! Så det inkorporerer vi med de fortræffelige evner hos Artside Studio, som vi har arbejdet med siden Nova Red.
Josh: Amanda og jeg har et bredt sæt evner, og vi elsker at udvikle nye. Vi gør det hele tiden. En del af det kommer af, at vi er et lille band med store ambitioner, så vi gør så meget som muligt selv, fordi det er mere økonomisk overkommeligt. Den anden del er, at vi har vores egen vision, og nogle gange kan det være svært at lægge den i hånden på andre.
- Når der kun er to primære medlemmer i jeres band, gør det så dét at tage på turné særligt udfordrende for jer? Jeg kunne forestille mig, at det fører til nogle mere simple optrædener?
Amanda: Lige nu turnéer vi ikke. Når vi begge to er med i bandet, ville det være svært at gøre det, og samtidigt give vores datter noget stabilitet i hverdagen. Men jeg savner scenen mere og mere hver dag, og jeg kunne virkelig godt tænke mig at lave nogle kortere turnéer nu her, og så gøre det på fuldtid i fremtiden. Jeg har virkelig ikke lyst til nogle forsimplede optrædener, så det vil tage noget tid at planlægge, for at kunne gøre noget som er vores fans værdige.
Josh: En gang imellem taler vi om at tage ud, og lave nogle små akustiske sets, men det vil nok være separat fra det vi laver i Neverlight.
- Nu vi taler om turnéer. Hvis vi går ud fra, at I fik et fuldt band samlet til en tour, hvad ville så være jeres drømme line-up at være en del af? Ingen begrænsninger!
Amanda: Jeg bliver nødt til at sige Caligula’s Horse, måske Ragnar Zolberg og Evergrey.
Josh: Hvis det kommer til en drømmetour, ville jeg sige Iron Maiden, Nightwish, Dream Theater og Evergrey. Jeg ville blive blæst væk hver aften!
- Er der nogle oplevelser I som band har gode minder fra? En optræden, studietid eller skrive-session, som I holder specielt kært?
Amanda: Vi spillede det her sindssyge 4. juli show i Denver, lige inden vi skulle i studiet og optage Nova Red. Jeg kan huske, at vi startede med “Scarlight” (ikke klaverversionen som kommer på den udvidede udgave af Nova Red), og i løbet af sangen blev stedet mere og mere fyldt, idet folk kom til for at lytte. Da sangen var slut, så var der bare stilhed i et par sekunder, og så gik publikum helt amok. Det var en fantastisk følelse. En anden ting for mig var at være studiet og optage det nye materiale. Jeg har udviklet mig meget som vokalist, og jeg følte mig afslappet og selvsikker i min optræden. Det var en anden form for fantastisk følelse.
Josh: En anden oplevelse som stikker ud i mine tanker, er et øjeblik fra vores demooptagelser til det nye album. Vi sad fast i en diskussion om, hvordan Amanda skulle synge kontrastykket i en af sangene, og jeg foreslog at hun gjorde det med false chord, hvilken er en teknik hun aldrig har brugt før. Hun sagde “Okay” og ramte plet på første forsøg, og så, bare for sjov, gjorde hun det igen. Det var så godt, at vi ikke lavede en anden optagelse.
- Er der nogle musikere eller bands, som I er helt vilde med for tiden? Giv endelig et shout-out til nogen I synes fortjener det!
Amanda: En som jeg har i konstant rotation lige nu er In Contact med Caligula’s Horse og Dan Trompkins’ Castles
Josh: Jeg lytter stadig en del til Tesseract’s Sonder, og også dem som Amanda nævnte.
- At drive et band som mand og kone er ikke det mest almindelige. Det må føre til en kreativ proces, som skiller sig en del ud fra det gennemsnitlige band. Hvordan adskiller I familie-tid og metal-tid?
Amanda: Det er en konstant kamp, og jeg vil ikke lyve og påstå, at musik ikke har overtaget størstedelen af vores tid. Men det er meget heldigt for os, at vores datter også er musiker, så hun hjælper os med optagelser, fotoer og videoer. Men nogle gange bliver man bare nødt til at glemme, hvor meget der skal gøres og bare træde tilbage fra det. Midt i al kaosset, bliver man nødt til at sørge for at familien stadig er en prioritet, så vi bruger vores fritid sammen, og tager på ferie en gang imellem.
Josh: Jeg tror den store forskel for os er, at vi er sammen hele tiden, så vi skriver hele tiden og arbejder på de andre aspekter som kommer ved at være et band, som for eksempel fotos, videoer og den slags. Vi behøver ikke at skemalægge for at samle fire-fem forskellige mennesker i ét rum. Ulempen ved det er, at det kan være svært at stoppe, når man først er kommet i gang.
- Her til sidst, vil jeg give jer chancen for at lave en hurtig salgstale. Til vores danske læsere som måske ikke kender til jeres arbejde, giv dem en grund til at Neverlight er et band, som de skal tjekke ud lige nu!
Amanda: Neverlights musik handler ikke bare om lyrikken eller vokalen, eller de tunge guitarer eller detaljerede trommesektioner. Det handler om at kombinere alle disse ting, for at fortælle en historie. Alting passer sammen for at skabe et komplet billede, som indeholder lige dele fantasi og virkelighed. Vores musik er et fiktivt værk, men samtidigt et spejl.
Josh: Jeg synes, at Neverlight tilbyder noget nyt og uforventet, samtidigt med at det holder fast i velkendte elementer, som gør det lettilgængeligt for nye lyttere.
Amanda: Vi håber, at I nyder musikken! Tak for jeres velreflekterede spørgsmål. Vi havde det sjovt med at svare på dem.
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews / Editorial Tasks
Active since: 09-09-2019
Favorite genres: Punk / Hardcore / Metal in all shapes and sizes