Følg med gennem det uigennemtrængelige vildnis!
Det er lykkedes Iku-Turso med inspiration fra folk, gamle fortællinger og shamanisme, at skabe et værk, der emmer af atmosfære og mystik. De træder dog ikke udenfor black metals-stien og kommer dermed ikke til at lyde, som det utal af finske blackend folk ”druk”-bands, der er derude. Tag med på Pakanas fortælling gennem metallen, mytologisk chanting og masser af historie.
Sjælerejse
Pakana er Iku-Tursos anden skive siden deres dannelse i 2017. Bandet stammer hovedsageligt fra Finland, med undtagelse af deres forsanger Lafawijn, som er fra Holland. Albummet er knap så hårdt som det forrige, og omfavner i stedet legender og fortællinger fra deres finske kulturarv. Blandt andet med den finske digtsamling Kalevala, et digt af Eino Leino, gamle finske krigsfilm og messen fra Kainuun Mailta, samt et citat fra Sri Chinmoy.
Tilsammen danner de fortællingen om en hovedperson, der rejser ud for at få rigdom, sejr og triumf i et håb om at opnå udødelighed. Da han kommer tilbage og opdager, at hans hjemby er brændt ned til grunden og hans familie er død, vælger han at tage hævn. Han besejrer sine fjender og vandrer derefter ud i skoven for at finde sin itse. Ordet kan ikke direkte oversættes fra finsk, men betyder noget i stil med at finde sig selv – sin sjæl. Efter en lang rejse er det tid til at lægge sig ned for at hvile og blive ét med jorden. Han finder endelig udødeligheden, da hans sjæl forlader kroppen.
Gennem sorg og vrede
Albummet startes med ”Kuolematon”, som har en meget shamanistisk inspiration, særligt i introen. Det kan godt minde lidt om det, man hører hos Heilung. Tracket er en chant til Skovguden Tapio – hvor man beder ham om at velsigne mændene i skoven. Introen giver lidt mere slip, og giver med et tungt guitar-riff, plads til at black metallen rigtig kan udfolde sig. Særligt på skæringen her er det tydeligt, at Pakana er blidere end bandets forrige udgivelse. Den messende vokal blandet med skrigene er med til at få det hele til at gå op i en højere enhed. Det er tydeligt, når man lytter til den forrige udgivelse, at der virkelig er sket en positiv udvikling på stemmedelen.
På tracket ”Ashes” er der nogle fantastiske guitarriffs, der nærmest lyder som blackened death i sin opbygning – meget rå, skarpe og melodiske – til gengæld kommer der en clean vokal på, hvilket fungerer rigtig fint. Skrigene her er inderlige og går igennem marv og ben på dig; man kan virkelig mærke hovedpersonens sorg over, at byen er brændt ned. Samtidig kommer der dog i løbet af skæringen et mere bestemt og hårdt-opbyggende riff, som sammen med trommerne bliver mere hidsige og arrige, ganske som man kan forestille sig, at hovedpersonens sindstilstand går fra sorg over i vrede.
En kold brise af magisk, nordisk atmosfære
Hele pladen svæver mellem de hårde riffs, den isnende vokal og folken, der præger både guitaren og andre melodiske dele. Når man ser tilbage til den tidligere udgivelse, når denne ikke helt samme dystre black metal-lyd, da Pakana er en smule blødere. Skiven har været afspillet en del herhjemme under min ferie, og den tåler absolut at blive hørt flere gange.
Inspirationskilderne er mange, særligt 90’ernes anden bølge af black metal som Satyricon, Ulver, Windir, Burzum og Emperor. Dette kan godt høres her og der, men sammensætningen er med til at skabe et nyt fantastisk smukt og unikt lydbillede, som du ikke bør gå glip af hvis du er til de ovennævnte bands.
Pakanas historie er blodig, men også en smuk og gådefuld sti, som er værd at betræde. Lad mystikken brede sig i stuen, for Pakana kunne godt gå hen og blive det album, du satte på igen og igen – for at lade det lede dig ind i sit mørke vildnis.
Trackliste:
- Kuolematon
- Belum
- Ashes
- Ultionis
- Funus
- Suru
- Walker
- Itse
- Solace
About the author:
Assignments: Reviews of Releases and Concerts and Interviews. Nerd on all levels (finding releases, bands and labels) - Giving the editor gray hairs...
Active: 13-12-2019 - 27-08-2022
Favorite genres: Blackened Death Metal - but listens to all kinds of metal and rock!