-
Idaslet
-
Vansind
3.5
Når du hører navnet Copenhagen Jazz Festival, leder det nok mest associationerne hen på unplugged og akustiske strenge- og blæseinstrumenter. Denne aften har man skruet lidt på hårdheden af genren og tilsat nogle tungere trommerytmer, elektriske guitarer og basser, men trods alt beholdt et enkelt eller to af de akustiske elementer. På Stengade har man fundet en hidtil ukendt sammenkobling mellem folkemetal og jazz, som vi var mange der satte pris på.
Idaslet
De seneste år er folkemetallen i Dannevang blomstret som en bøg i forårstid. Nogle kommer heldigt fra start, mens andre desværre kun når at være døgnfluer, og maksimalt får produceret en enkelt udgivelse, før de finder andre karriereveje. Når de oven i hjelmen, så bliver udsat for en pandemi midt i debuten, så finder man for alvor ud af, om bandkonceptet kan holde, og om det er muligt at holde gejsten oppe.
Idaslet fødtes fra asken af det hedengangne dødsmetalband Xettia i 2019. Guitaristerne Rasmus og Zander skiltes veje med de andre medlemmer, og de tilbageværende valgte så at skifte genre og spillestil. I marts 2020 udkom deres første debutalbum, som skulle have været startskuddet for karrieren, men bare 10 dage efter udgivelsen betød Covid-19, at Danmark blev lukket ned. Trods modgangen holdt gruppen sammen, og derfor fik vi glæden af at opleve dem på scenen denne aften.
Musikerne i Idaslet har sceneerfaring fra deres tidligere karrierer og de forstår også, hvor vigtig god publikumskontakt er for en koncertoplevelse. Sangskrivningen finder tydeligt sine hovedinspirationskilder i Skjaldesangbogen og de gamle vikingesagaer. Med ånden fra disse som sit drive inviterer bandet tilskuerne med på togt. Flere af kvadene byder op til dans, men spillestedets fortolkning af Corona-restriktionerne forbyder desværre stadig den slags.
Men når man ikke kan få folk budt op til dans, hvad er så bedre end at tage dem med på plyndringstogt? Et par numre inde i koncerten skulle der ikke meget overtalelse til fra forsanger Magnus Berthelsen, før folk lystigt roede med i takt til musikkens rytme. Til stor underholdning for alle – bedre opvarmning til aftenen kunne man ikke have ønsket sig. Magnus ville også gerne have haft publikum til at synge med på blandt andet den nye sang ”Salens Kor”, men også her blandede Corona sig og sagde ”Fy!”, hvilket skabte en del frustration hos alle tilstedeværende.
Da man skulle tro at stemningen i salen var ved at peake, og koncerten lakkede mod enden, kom the grand finale! Der blev virkelig spillet op til fællessang og høj stemning, med en melodi vi alle burde kende: ”Oppe i Norge” – men i en speedmetal-udgave. Én gang var ikke nok, og hvis første omgang var hurtig, var anden gang turbo, så strengene på guitar og bas nærmest glødede og trommestikkerne næsten splintredes. Til slut blev vi så forkælet med den allerseneste skæring ”Ragnarok”, som vi kan håbe på også vil kunne opleves på en kommende udgivelse. Et track, som jeg er enig med flere af gæsterne i, nok er et af de bedste i bandets katalog indtil nu.
Hører du til dem, som kan huske, dengang det finske metalband Turisas havde sin debut tilbage i 2004, og savner du festligt og velspillet metalmusik akkompagneret af en lystig trækharmonika i stil med dem? Så kan Idaslet virkelig deres kram, og derfor bør du give dem et lyt. Flere tilskuere savnede endnu mere interaktion på scenen mellem medlemmerne, samt at de havde fået lov at spille ekstranumre, men ellers var de ovenud begejstrede for aftenens koncert med Idaslet. Som du kan enten opleve eller genopleve om et par måneder når Idaslet igen spiller til Copenhagen Metal Fest i Amager Bio. Mon vi ses der?
Sætliste:
- Fald På Knæ
- Kongestrid På Hedehøj
- Salens Kor
- Blodfærd
- Tyrfing
- Kvadet Om Hyt
- Oppe i Norge
- Ragnarok
Vansind
Vores vikingefærd er endnu ikke slut. Efter at vi har tømt vores drikkehorn, får sækkepiben nu en anden lyd. Vansind er omtrent lige så gamle som det foregående band, og selvom de spiller samme subgenre af metal, har de dog en helt anden tilgang. Hvor de fleste af medlemmerne i Idaslet virkede tæt på hinanden aldersmæssigt, så er Vansind en noget mere broget skare, hvilket også sætter et vist præg på deres udtryk og spillestil.
Hvor Idaslet bedst kunne sammenlignes med det tidlige finske Turisas, så bliver Vansind hjemme på egne breddegrader, med letgenkendelig inspiration fra bands som Asynje, Svartsot og Vanir. For bare otte måneder siden oplevede vi Vansinds debut på Richter i Gladsaxe. I aften bar det tydelig præg af at de havde lyttet til publikums feedback fra dengang, og blandt andet fået rykket deres velkendte bautasten lidt tilbage på scenen under flere af numrene. En anden detalje som gjorde aftenens oplevelse lidt anderledes, var at bandets sædvanlige bassist Morten Lau, desværre ikke kunne deltage, og derfor havde overtalt den erfarne Jacques Hauge (kendt fra bl.a. Horned Almighty og Sylvatica) til at spille i hans sted.
Det instrumentale setup i Vansind minder meget om Svartsots: de traditionelle fra rockens verden kombineret med de mere eller mindre traditionelle fra neofolk såsom fløjter, keyboard og sækkepibe. Sidstnævnte primært spillet mesterligt af Rikke Klint Johansen. Vi var flere, som havde glædet os til at høre musikken som en helhed, men desværre må lydprøverne have slået fejl. Samtlige instrumenter, Rikke spillede, var knap hørbare og blev konstant skubbet i baggrunden af de andre musikeres lyd. Det hjalp heller ikke, at Rikke scenemæssigt var gemt bag en bautasten og placeret lige så langt i baggrunden, som man normalt finder en trommeslager. Der var flere fra publikum som ærgrede sig over dette, idet de meget gerne ville opleve hende folde sig ud på de mange fine instrumenter.
Debut-EP’en MXIII – Romertal for år 1013, året hvor Svend Tveskæg erobrede England – udkom for knap et kvartal siden, bestående af bare tre numre med et par singler i kølvandet. Sidenhen er der kommet ikke mindre end fire nye tracks ud af smedjen, og hele herligheden blev vi forkælet med på denne jazzmetalaften. Desværre virkede det ikke til at de nye numre var helt indøvet nok endnu. Vokalist Line Burglin var nødt til at støtte sig til en printet version af sangteksterne, og mistede dermed lidt for ofte publikumskontakten. Dette kombineret med at bandet indimellem kom ud af takt med hinanden på de nye skæringer, gik ikke ubemærket hen hos gæsterne.
Som vanligt var jeg rundt og snakke med rigtig mange af aftenens gæster, og den generelle mening om Vansinds optræden var positiv. Der var nogle, der nævnte at de to bands måske skulle blive bedre til at koreografere deres headbanging eller anden action på scenen. Andre talte om at scenen virkede alt for lille til bandets energi og atter andre savnede mere samspil mellem bandmedlemmerne. Dog var der bred enighed om at både Idaslet og Vansind er et frisk pust til en ellers hårdt sammentømret folkmetal-arena, hvor det er svært at være det nye føl i folden.
Selvom vi har for vane oftest at fremhæve, når et band kommer med nye numre til en koncert, kunne jeg se, at da ”Den Farefulde Færd” blev spillet som aftenens sidste nummer, var der flere som fik et genkendende blik i øjnene og på trods af Coronarestriktionerne forsøgte at synge med. Hvilket jo kun betyder at Vansind i dén grad har slået sig fast som et band med fængende tekster, vi har bare ikke lært de nye endnu… Desuden anså de fremmødte bestemt ikke dette for at være det sidste nummer – de messede, at de ville have ”ekstra nummer”, men dette måtte man desværre ikke få for spillestedet, om det var på grund af Corona-restriktioner eller andre årsager det er uvist? Men rygterne siger at vi kan vente os meget mere af Rikke’s sækkepibe på den kommende udgivelse.
Sætliste:
- Intro
- Gæstebuddet
- Asgaard Kald (Ny Viking)
- Fra Fremmed Kyst
- Jernkællingen
- Valborgsnat
- Den Ensomme Nat
- Håbet Er Sort
- Den Farefulde Færd
Dette har været noget af en rejse, ikke bare gennem vikingetidens sagaer, men også nærmest en evolutionsrejse fra jazzen over i metallens verden. Dette har været den bedste jazzkoncert jeg har været til, ytrede en af de besøgende da han gik, og man kan jo kun give ham ret. Hvis jazzens udvikling går den her vej, kunne det være, man skulle følge lidt mere med på sidelinjen? Lad os glæde os over at landet så småt åbnes op, og over at de siddende koncerter snart også er en saga blot. Kan man ikke få nok folkmetal, så slå turen forbi Pumpehuset til september, hvor Udgårdsfest 2021 slår dørene op til årets største folkmetalfest, og man blandt andet også kan se Vansind igen!
Idaslet
Vansind
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal
Esses
Deterium