-
Lastera
-
Pectora
-
Heidra
3.33
Hvis metalmiljøet er nyt for dig, og du gerne vil snuse til hvad der findes af stilarter, så kan det være en god idé at slå et sving ind forbi spillestedet Templet i Kongens Lyngby denne fredag aften. Her vil du som gæst blive ført gradvist igennem den blødere form for progressivt metal med enkelte afstikkere til powermetal under Lastera, over til det mere glamagtige metal med Pectora. For til sidst at møde det noget hårdere, melodiske dødsmetal med Heidra. Der burde være noget for enhver smag, om du så er til skønsang eller growl.
Lastera
For knap 14 dage siden oplevede vi det københavnske bands debut på spillestedet Stairway i Vanløse som support til Vanirs releaseparty for Sagas. I aften smækkede det populære folk metalband Heidra deres netop udgivne album To Hell or Kingdom Come på disken, og atter engang skal Lastera være warm-up. Med sig har de deres trofaste fanskare af glade tilskuere, hvoraf flere kunne genkendes fra den foregående koncert et par uger forinden.
Når man tager et kig rundt på nettet eller snakker med gruppen selv er genre-etiketten de får påtrykt: symfonisk powermetal. Når man derimod oplever dem live og taler med publikum lyder det snarere som progressivt heavy metal, dog stadig med lidt power elementer. Ikke at det gør noget, men det kan dog forvirre lidt. Sætlisten til koncerten var identisk med den, vi oplevede på Stairway og to tredjedele bestod af skæringerne fra den tre måneder gamle fuldlængde From the Ashes.
De valgte numre virker til at være strategisk planlagt så de bedste tracks, efter publikums mening, er lagt til sidst. Således kan folk blive varmet godt op til de efterfølgende kunstnernavne på de skrå brædder. Et par gennemgående temaer i alle de adspurgte tilskueres feedback, var, at forsangeren Oliver Svensson, burde få sin mikrofon tættere på munden, så man bedre kan høre den ellers velskrevne lyrik. Samt at lysmanden burde have holdt lidt igen med den megen røg, som det lille spillested hurtigt blev fyldt af. På et tidspunkt var der faktisk så meget røg i luften at tilskuerne fra midten af rummet og bagud, slet ikke kunne se andre end vokalisten, hvilket kan være svært at tro var tiltænkt.
Man var ikke i tvivl om at Lastera elskede at optræde for os, derfor er det uheldigt at man nærmest hverken kunne høre forsangeren, eller se resten af bandet det meste af koncerten igennem. Ser man bort fra dette, var der en voldsom energi både på og foran den lille scene, og flere af de forreste tilskuere piftede, og hujede hele vejen igennem de seks spillede numre. Især var det en succes da bassisten pludselig sprang ned fra scenen, og spillede ude blandt publikum kort før sidste nummer, ”From the Ashes”, sluttede.
En af gæsterne kommenterede, at vedkommende havde håbet at få lov at opleve balladen ”Larger than Life” blive spillet, og en anden ville gerne have hørt ”A Man in a Suit” da den åbenbart er ret svær at lade være at skråle med på. Dem må de have til gode til en anden koncert et sted i fremtiden – men det tyder da i det mindste på, at folk ikke kun var kommet for at høre aftenens hovednavn. Måske musikerne skulle overveje at udskifte et par af de første numre, de bød på, med de to førnævnte?
Sætliste:
- Feet Made of Clay
- Comfort of Shade
- Trial by Fire
- Paralyzed
- Behold
- From the Ashes
Pectora
For mere end 10 år siden mødtes en gruppe metalheads fra Roskilde og dannede Pectora. Drevet af en passion for især klassisk powermetal udgav de otte år senere deres debutalbum Untaken, der fik virkelig flotte anmeldelser af medierne. Et års tid efter blev vokalisten Kenneth Jacobsen erstattet af Philip Butler og det ændrede åbenbart en smule på det generelle lydbillede, som gik mere i retning af en symbiose af glamrock og New Wave of British Heavy Metal (NWoBHM).
Det virkede ikke helt til at de fem bandmedlemmer havde snakket sammen og aftalt en rød tråd i påklædningen, så det var virkelig svært at bedømme på forhånd hvilket stiludtryk de ønskede at fremvise. To bar jakker med frynser, som er kendt fra 70’ernes rockbands, mens resten var mere casual klædt.
Da musikken gik i gang, var man dog på ingen måde i tvivl længere. Især de to guitarister Morten Nielsen og Søren Weis brillierede her, for de fyrede den af gennem hele koncerten, med det ene rå riff efter det andet. De fik da heldigvis også lov at brænde igennem hist og her under aftenens sæt, med nogle seriøse symbiotiske soli i skøn samspilsharmoni. Taget i betragtning af, at det var Butlers første liveoptræden med Pectora, må man dog sige at han lod til at have brugt pandemien godt i forhold til at få indøvet de forskellige sange.
En af gæsterne fortalte, at Butler åbenbart også spiller i dansk-britiske Cruelty’s Heart under pseudonymet Bloodletter, og når man kaster et blik på aftenens hovednavn Heidra, så havde lige præcis Cruelty’s Heart måske været et bedre stilmatch end lige netop Pectora var. For selvom de afgjort er bragende dygtige musikere, så må man sige, at de desværre stod på kanten af en stor genrekløft hvor størstedelen af de fremmødte stod på modsatte side.
Et nummer på sætlisten, der nok bør fremhæves, er ”Twilight Knights”. Det var helt nyt og første gang nogensinde, at det blev spillet live. Det virkede til at Pectora lige gav det et nyk ekstra da de skulle performe lige netop dette track. Hvilket fik opvækket et par af de halvsovende gæster på bagerste række nede ved baren, så også de kunne rocke lidt med på bandets nærmest vintageagtige, musikalske tidsrejse. De blev nok lullet lidt tilbage i deres utålmodige venten på hovednavnet, da Pectora så fortsatte med at spille deres andre numre efterfølgende. Hvilket man jo må sige var synd for det ellers tændte band på den lille scene i Templet.
Sætliste:
- Democracy in Disguise
- Twilight Knights
- Unkindled Flame
- Collide
- Son of the Four
- Untaken
Heidra
Her er der tale om nogle af de gamle veteraner ud i god dansk-melodisk-hedensk-dødsmetal. Heidra smider i aften deres tredje plade på gaden siden de blev dannet for mere end 15 år siden, og vi er inviteret med til festen. Menuen står på udgivelsen i sin helhed, med lidt gamle kendinge til dessert efterfølgende, og man er selv ude om det hvis ikke man går mæt fra spillestedet efter serveringen.
Bandet fik deres debut på Copenhell i 2014, hvor de også skrev kontrakt med Mighty Music. Der har været en del udskiftninger af både bassister, trommeslagere og guitarister siden de fandt sammen i 2006, men stilarten har hele vejen igennem været den samme – den er bare blevet mere ren og finpudset med tiden. Det nuværende line-up består dog stadig af to af de oprindelige grundlæggere, nemlig guitaristen Martin W. Jensen og forsangeren Morten Bryld.
Én ting, der virkelig var opsigtsvækkende hele vejen igennem gruppens optræden, var deres konstante interaktion med hinanden. En anden ting var det faktum, at selvom Morten reelt er vokalisten, er der alligevel plads til at de andre også kan vise deres sang- og growltalenter, hvilket virkelig giver musikken så meget desto mere dimension og fylde. Også den indlevelse, samtlige af dem har i musikken med både mimik og gestikulation, er svært ikke at lade sig rive med af. Specielt så det ud til at tracket ”Dusk” var populært, her fik bassisten James Atkins onde troldegrowl lov at veje tungest, og det faldt virkelig i god jord hos folk.
En del af publikum havde lige så stille trukket sig ud i mellemgangen eller gået hjem, da hovedretten blev serveret – men de tilbageværende nød den i fulde drag. Der blev rystet garn, skaldede isser og håndtegn i ét væk, og der opstod små og større moshpits hele vejen igennem den mere end en time lange koncert. Det virkede dog som om kvintetten havde lidt for travlt med at få spillet alt den gode musik, så de fik indimellem indhentet backingtracket og dermed kom til at lave en del rod i lyden.
Når man talte med tilskuerne efter at alle havde optrådt, var det ud over den dybe kontrast mellem de tre forskellige bands genrer, også balancen mellem James’ growl og Mortens skønsang, folk havde lagt mærke til. Noget, der vil klæde bandet at gøre meget mere brug af i fremtiden. Hvis ikke du allerede har fået fingrene i To Hell or Kingdom Come, så kan vi varmt anbefale dig at få fat i din musikpusher og skaffe det, for der er meget guf at lytte til.
Sætliste:
- Retribution’s Dawn
- Dusk
- The Rebirth
- Wolfborn Rising
- Fall of the Fey
- To Hell or Kingdom Come
- Ancient Gates
- Cloaks and Daggers
- Two Kings
- Awaiting Dawn
- The Price in Blood
- The Blackening Tide
- Lady of the Shade
- The Eyes of Giants
Efter en spændende menu af gradvist tungere metal kan man tydeligt se, hvilke af gæsterne, der har ladet sig rive med i metalhead-malstrømmen, og hvilke der kun har fået dyppet tæerne. Det var i hvert fald en god blandet servering til at pirre musik-smagsløgene i Templet denne aften, og nogle er jo nok mere kræsne end andre. Det er kun dejligt med så stor forskellighed og mangfoldighed i musiksmag, det er jo netop det den danske musikscene har brug for – bare ikke på én gang!
Lastera
Pectora
Heidra
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal
Mark Skovbo Olsen
De Arma