-
Hearteater - A House In Rapture
3.5
Imponerende debut fra Københavnsk kvintet.
Efter at have teaset deres publikum igennem to EP’er, er Hearteater nu klar til at velsigne os med deres første fulde album. Trods værende et relativ nyt band på den danske scene, har de allerede skabt sig et ry, for at være et utroligt energisk live band. De gør det på den bedste måde farligt at stå i forreste række ved deres liveshows.
Sådan laver man et debutalbum
En ting som jeg fandt ganske bemærkelsesværdigt da jeg lyttede A House In Rapture igennem de første par gange var, at mange af de små knæk der ofte og forventeligt er at finde på et debutalbum, ikke rigtigt var til at spotte her. Jeg fik ikke den følelse man nogen gange kan få, at et band som virkede ufokuseret i deres lydbillede, eller forvirret over den musikalske retning, som de gerne ville have albummet til at bevæge sig i. Tværtimod, så fik jeg oplevelsen af et band, hvis lyd kommer meget naturligt til dem. Der er momenter af eksperimentering på albummet. Ikke noget som blæser en bagover i overraskelse, men stadigt nogen ting som maler et billede af en flok musikere der har 100% styr på diverse hardcore, punk og metalelementer. De er ikke sky for at blande genrerne sammen, for at skabe lige præcist dét auditive landskab, som de gerne vil sende lytteren igennem.
Masser af kant, med plads til følelser
Det første nummer på albummet ”… She Whispered The World” fungerer som en fantastisk god introduktion til hvad man som lytter kan forvente at støde på igennem hele albummet. Jeg er først og fremmest yderst imponeret over vokalist Emil Breunings evne til, med lethed at skifte mellem fra skønsang, og direkte over i rå råb og klassisk metalcore growlen. Det er ikke noget man ikke er vant til at høre, specielt i post-hardcore-genren, men det er altid en positiv overraskelse når en vokalist har så godt styr på sit håndværk, allerede på debutalbummet. Det gør, at hele det emotionelle udtryk i musikken er meget mere gennemtrængende, når sangeren fra øjeblik til øjeblik kan leverer sin lyrik med den frustration, vrede og følsomhed, som ordene ligger op til.
Det er ikke for at sige, at det kun er vokalen der tiltrak min opmærksomhed i gennemlytningen af dette album. Både André og Mikkel leverer fremragende melodier i deres guitarspil samtidigt med, at de komplimenterer Emils vokal med deres egne, og dermed gør det stemmemæssige lydbillede endnu bredere. Samtidigt styrer Emil og Michael rytmen og tempoet med en iøjnefaldende disciplin, som giver lytteren en oplevelse af et band, som er væsentligt mere sammensmeltet, end man normalt kan forvente, når der er tale om den første fulde udgivelse. Dette er alt sammen meget vigtigt, når man bevæger sig rundt i et temmelig bredt lydbillede, som Hearteater gør.
Et velstøbt fundament til en lovende fremtid
A House In Rapture gør alt det et debutalbum skal gøre. Det kaster et yderst bredt net ud, som helt sikkert vil fange opmærksomhed og nye fans fra alle kanter af metal og hardcore-scenen, både nationalt og internationalt. Samtidigt er der masserer af plads, til at give både gamle og nye lyttere håb for fremtiden.
Hvis jeg skulle påpege nogle enkelte ting, som jeg kunne ønske at se på Hearteaters næste album, så ville en mere udforskende proces til deres sangstruktur være det øverste på min liste. Det er ikke fordi, at der er noget galt med deres tilgang på dette album, men med de tydeligt brede kompetencer, som de udstiller her, kunne det være interessant f.eks. at se nogen numre, hvor den rene vokal kommer endnu mere i fokus. Denne gruppe har vist, at de har de tekniske og kunstneriske ressourcer til, at konstruere sange hvor alt fra metal og punk, til hård og melodisk rock kan agere grundsten. Dette er efter min mening en oplagt metode, hvor Hearteater kan skille sig væsentligt mere ud fra den eksisterende post-hardcore-lyd, end de gør på nuværende tidspunkt.
Men for at gentage mine tidligere pointer: Så er dette album absolut værd at samle op, for fans af både post-hardcore og metalcore! Giv endelig dette album et lyt eller to, ikke kun fordi det er god musik, men også så du kan skråle med på de infektive omkvæd, hvis du skulle være så heldig, at ende til et af deres eksplosive liveshows.
Trackliste:
- …She Whispered the World
- Carcosa
- The Ocean Of Time
- Teeth (With Which to Eat)
- —| Ataraxia |—
- We Burn The Same
- A House In Rapture
- Keyser
- Bleed The Sky
- Building & Burning
- While We Fall
- —| 52 Hz |—
- Vile//Rebirth
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews / Editorial Tasks
Active since: 09-09-2019
Favorite genres: Punk / Hardcore / Metal in all shapes and sizes
Andreas Benthien
Siamese