-
H2Ocean - The Horned Goddess
3.5
Passionsprojekt fra erfarne græske metalhoveder.
The Horned Goddess er mere end bare det første album fra et band du nok aldrig har hørt om. Det er resultatet af flere års arbejde og en mands passion. Men spørgsmålet er, om der er passion nok, og om det er værd at lytte til?
Et sammenskudsgilde af talent
H2Ocean er et groove / thrash metalprojekt fra Athen. Det er dog ikke et traditionelt band, da hele projektets rødder og eksistensgrundlag kan spores tilbage til en enkelt mand: George Katsamakis. En mand med et ellers relativt beskedent repertoire, når det kommer til hans sporbare historie inden for metalscenen. Dog har han siden 2016 arbejdet ihærdigt på at få gjort The Horned Goddess til virkelighed. Selv har han stået for at skrive guitartabuleringerne og lyrikken til albummet. Det er især i teksterne, hvor jeg synes den førnævnte passion skinner mest igennem.
Til at få gjort projektet til virkelighed, har han rekrutteret talent fra den græske metalscene. Vokalerne bliver bragt af Makis Makoulas, som bl.a. også deler sin ikke nødvendigvis enestående, men stadigt kraftfulde skrålen i det Athenske stoner-metalband Beyond Perception.
En person jeg var ret spændt på at se være en del af gruppen, er bassist Herc Booze, som jeg selv kender fra heavymetalbandet Diviner. Han er også bandkammerat i SiXforNinE med programmøren bag H2Oceans trommer, George Kapa.
Da jeg forsøgte at finde ud af mere om, hvem der sad bag trommerne på albummet, blev jeg ikke så lidt overrasket over at finde ud af, at vi har med programmeret trommespil at gøre. Det er lidt en skam, da jeg tror at mere kreativt input fra en dedikeret trommeslager kunne have hjulpet albummet lidt på vej. Dog vil jeg heller ikke slå alt for hårdt ned på valget, da jeg ærlig talt har hørt værre trommer fra kød og blod mange gange. Det er dog stadig et valg, der gør, at rytmesektionen bliver en smule mere forudsigelig end den kunne have været.
En mand med et budskab
Jeg nævnte tidligere, at man i teksterne kunne mærke en dyb passion bag musikken. Dette er meget tydeligt allerede fra første track, som også er albummets titelnummer. ”The Horned Goddess” virker umiddelbart til at referere til en eller anden personificering af moder natur, som meget snart vil straffe menneskeheden for den måde, vi udnytter både land og hav på. En vrede og skuffelse over den menneskelige race er nok det mest gennemgående tema på dette album, og jeg må sige, at Makoulas gør et godt stykke arbejde med at få vreden kommunikeret gennem sin vokal, når man tager i betragtning, at lyrikken faktisk slet ikke er skrevet af ham.
Ren musikalsk er The Horned Goddess lidt speciel, fordi den med sin tekniske kvalitet er på et meget højt niveau. Det er jo også det man burde forvente, når så erfarne musikere slår sig sammen. Samtidigt er der dog også en svag følelse af noget sammensat, som jeg ikke rigtigt kan ryste af mig når jeg lytter til det. Når jeg siger ’sammensat’ mener jeg, at det ikke nødvendigvis føles helt organisk komponeret på mange punkter. Det er ikke for at sige, det føles kunstigt. Men der er absolut intet af den der lidt rå charme eller indskudte kreativitet som der tit er ved et bands første udgivelse. Det har nok meget med den komponeringsmetode, som albummet er skrevet under, at gøre.
Der prøves dog en del ting for at afhjælpe dette, som f.eks. et spoken word-stykke i nummeret ”Change of Heart”, som nok enten kan beskrives som lidt for meget eller stemningsfuldt, fuldstændigt afhængigt af hvad humør man lige er i. Et kreativt indspark jeg dog er meget glad for, er gæstevokalen fra sangerinden Marah Kay på nummeret ”Dehumanized”. Hun gør helt klart nummeret til dét, som jeg bed mest mærke i ved første gennemlytning.
Reddet af iver og engagement
Det kunne måske være meget let for nogle mennesker at afskrive dette album, som værende et middelmådigt groove/thrash projekt. Jeg kan dog personligt ikke lade være med at være lidt imponeret over hvor organisk passionen bag det hele er, selvom komponeringerne i sig selv måske lyder lidt mere studiesammensat end hvad godt er. Det er dog stadigt beundringsværdigt at en enkelt mand kan få en idé, og ende med at få rekrutteret hjælp fra hans nations metalscene, og så udgive et yderst kompetent album, som helt sikkert vil tilfredsstille fans af genren til en vis grad.
Jeg har svært ved at se, hvad der kommer næste gang fra H2Ocean. Vil George holde fast i de samme musikere, vil han gøre brug at sin komponeringsmetodes fleksibilitet, og hyre helt andre kunstnere, eller er The Horned Goddess alt, han havde til os? Jeg håber lidt på, at vi hører mere til projektet, men ellers så har H2Ocean leveret et album, som jeg har svært ved at se støde nogen, og jeg vil klart anbefale fans af groove og thrash genren at give et lyt.
Trackliste:
- The Horned Goddess
- PrimeApe
- Dehumanized
- The Chain
- Sun Won’t Rise
- Change of Heart
- My Everytying
- Absolution Through Demise
- Dreaming Death
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews / Editorial Tasks
Active since: 09-09-2019
Favorite genres: Punk / Hardcore / Metal in all shapes and sizes
Peter Hesseloe
H2Ocean