-
Vansind
-
Ættir
-
Vanir
4
I denne sure coronatid er det næsten som en julegave, når man endelig kan komme til en fuld koncert et sted i Danmark igen. Mere passende kan det da heller ikke være, når koncerten er faldet på den 24. i måneden, med kun tre måneder til juleaften. Det må også være lidt af en gave for et debutband som Vansind, når de har to så garvede bands som Ættir og Vanir med sig på scenen som underholdning til de siddende metalheads.
Vansind
Indtil i aften havde hverken jeg selv eller flere af de tilskuere, jeg har talt med, hørt om dette nye folkmetal-skud der er spiret frem fra mulden i Slagelse for blot et års tid siden. Men det er der ikke noget at sige til, for dette var også første gang, Vansind stod foran et publikum og skulle optræde live. Af samme grund er det svært at grave i arkiverne, når vi skal fortælle om dette ellers virkelig spændende band. Vansind overraskede os alle positivt, og noget bedre supportband for aftenens to hovednavne, havde været nærmest umulig at finde i denne tid.
Man skulle ikke tro det, men denne aften på Richter i Gladsaxe var de syv gæve medlemmer af Vansinds debutkoncert. Samspillet på scenen – musikerne imellem, viste klart, de var vant til at øve sammen og nød dét at optræde. Selvom der var lidt småfejl hist og her, betød det ikke noget for det samlede indtryk af deres koncert, deres potentiale fik de vist med tydelighed. Faktisk var der en blandt publikum som skrev i en statusopdatering på de sociale medier, at det var det bedste band, han havde hørt live i Danmark i de seneste seks måneder (mon ikke det her faktisk var den eneste koncert han havde set?).
Midt på scenen stod der en stor imiteret runesten med bandets navn indhugget i. Desværre var den placeret på en sådan måde, hvor det var svært for flere at se bandmedlemmerne, hvilket ærgrede det siddende publikum. Et ønske fra flere, var, om den måske kunne rykkes ud til siden, så der ville være bedre plads til hele Vansind i scenelyset, hvilket også ville få dem mere ud over scenekanten.
Hvis du synes du kan genkende et par stykker af dem på scenen, er det ikke uden grund. Danni Lyse Jelsgaard tæver trommeskind i bandet Shadowspawn og guitaristen Gustav Solbergs rasende riffs kan desuden nydes i de to bands Eciton og Genfærd. Faktisk lånte Vanir også Danni senere på aftenen så han kunne banke deres egne trommer på plads under deres sæt.
Folk metal er en virkelig diffus genre. Enten er det nærmest shamanistisk eller også er det direkte spillemandsmusik. Andre gange blandes der elementer ind fra andre metalstilarter, såsom death eller black, og det virker mest af alt, som om det er sidstnævnte der er populært hos metalhovederne. En af dem, jeg snakkede med fra tilskuerrækkerne, syntes Vansind mindede ham om det danske band Svartsot – bare mere melodisk, med en ekstra skønsangsvokal og en mere dyster death metal tilgang. Jeg er ret enig med denne præcise beskrivelse, og netop derfor synes jeg, vi skal holde godt øje med Vansind i fremtiden – især fordi de kun synger på dansk.
Sætliste:
- Gæstebuddet
- Fra Fremmed Kyst
- Ensomhedens Sorg
- Den Farefulde Færd
- Jernkællingen
- Valborgsnat
Ættir
Denne kvintet har kun et enkelt år mere på bagen end forgængeren, til gengæld er langt de fleste bandmedlemmer kendt fra den danske folk metal scene mange år bagud. Forsangeren Nanna Barslev er kendt vidt og bredt i både metal- og vikingkredse, som en sangerinde med en fabelagtig stemme hvad enten det er shamanistisk sang, vikingeviser eller melodisk folkmetal.
De blev dannet i 2018 af Nanna Barslev og guitaristen Lasse Olufson efter opløsningen af deres fælles band Huldre. Indtil videre har de fået udgivet en anmelderrost EP, og kan allerede nu tilbyde i hvert fald to ekstra melodier på sætlisten ud over dem fra udgivelsen, nemlig de to tracks Nynorsk og Tågedale. Et par numre som jeg faktisk synes løfter bandets musik til helt nye højder. Vi kan jo så kun gisne om der mon ikke snart er et album på vej? Det tror jeg, der er mange fans, der ser frem til.
Men Ættir er en gedigen gruppe af gudsbenådede talenter bag hvert sit instrument. Man er slet ikke i tvivl om at disse musikere er født til at stå på en scene, og banke vores trommehinder ind med deres tonstunge riffs og trommeslag, mens forsangeren blidt kæler for øregangene med sin melodiske skønsang.
Jeg har foreløbig oplevet Ættir live tre gange, og hver gang har jeg kunnet se, at deres rivende udvikling. Når jeg tænker tilbage på koncerten med Gåte i Pumpehuset sidste år, er der sket rigtig meget, for eksempel er Veronikas cello nu blevet langt mere fremtræden, og indgår i perfekt synergi med Henrik Glass’ tunge trommeslag. En, jeg snakkede med fra publikum, foreslog at bandet måske skulle overveje om skønsangen kunne suppleres med noget ondskab i stil med den vi oplevede under det første band, så der kom mere balance mellem det dystre og det lyse.
Den kombination af genrer som Ættir har valgt, kan for nogen virke lidt forvirrende. Men når man graver dybere ned i, hvad neofolk reelt er, giver blandingen med doom bedre mening. Neofolk er en form for eksperimental apokalyptisk folkemusik, som skaber en perfekt pendant til den melankolske doom metal. Denne hybrid stilart i kontrast til forsangerens rene vokal, anså flere af de fremmødte, som et frisk pust til metalscenen. Jeg er ikke i tvivl om, at de mange jeg delte stolerækker med, mente, Ættir var aftenens højdepunkt, selvom de co-headlinede med Vanir. Faktisk var der enkelte, som forlod Richter da Ættir gik af scenen.
Hvis man kan lide doom metal med skønsang om vemod og melankoli, så er det afgjort dette band man skal holde øje med for deres unikke tilgang til musikken. Nanna forstår altid med sin stemme at fange den skandinaviske folkesjæl. Der var enkelte af de fremmødte, der ligefrem syntes bandets lyd virkede som noget i stil med det seneste udspil fra Judas Priest – hvilket må anses som en virkelig stor kompliment.
Sætliste:
- Gravfred
- Tågedale
- Sidste Jagt
- Nynorsk
- Stilnet Vind
- Mørkedans
Vanir
Dette band har eksisteret et helt årti, og i den anledning blev deres koncert skudt i gang med titelnummeret Særimners Kød fra debutalbummet af samme navn. Aftenens lineup var en smule anderledes en man er vant til med Vanir, grundet to bandmedlemmer i coronakarantæne. Derfor havde de hentet deres tidligere bassist Lasse Guldbæk Jensen ind sammen med Vansinds trommeslager Danni Lyse Jelsgaard som standins for de fraværende.
Sætlisten var cirka dobbelt så lang som de to andre bands, med et bredt repertoire af numre fra hele deres historie. Men de to numre, som der nok gjorde det største indtryk på os alle sammen, var Kringsatt av Fjender og MCCXIX, som strategisk nok var lagt i midten af sættet. Jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til hvor mange der sad omkring mig og stille sang med på den mindefyldte norske melodi, eller som hist og her rystede med manken til sangen om vores alle sammens skønne flag Dannebrog.
Selvom både Vansind og Vanir har navne og genrer, der minder om hinanden, er de bestemt ikke ens. Alligevel præsterede Danni Lyse Jelsgaard både at falde ind i mængden og blive sminket som resten af bandet, samt spille deres musik til imponerende fuldendthed. Bassisten spillede med en indlevelse, og en energi, som viste os, hvor hjemmevant han var i at stå sammen med gutterne fra den velkendte folk metalgruppe.
Man kunne godt have savnet en anden sang frem for Raise Your Horns, da den indbyder til den gammelkendte tradition – når Vanir er på scenen, med at lade mjødhornet gå rundt. Sidste gang jeg oplevede denne tradition og sang var til blot-koncerten på Gimle i Roskilde, dengang hvor Corona kun var en middelmådig, forfriskende øl man kunne få i baren. Mjøden blev ved den lejlighed uddelt i så store mængder, at de færreste gik helt ædru hjem.
Den voldsomme energi som Vanir altid lægger for dagen, når de er ude og optræde, kunne vi også opleve i aften. Desværre har førnævnte pandemi lagt en dæmper på festen. Man skal lige vænne sig til at moshpit, højlydt skrålen, headbanging og dans er sat på pause – hvilket på nuværende tidspunkt kun virker unaturligt, akavet og direkte provokerende, selvom det er en nødvendighed for alles ve og vel.
Jeg ved, Vanir er ganske langt med deres næste plade, og de fortalte også, at de rent faktisk har mere end nok gode numre klar til udgivelsen, hvilket jo lyder lovende. Trods Corona og efterårsvejr – er der meget at se frem til her. Næste gang de spiller er jeg på pletten, om det er siddende, liggende eller stående, dette er ikke noget en folk metal fan vil gå glip af.
Sætliste:
- The Flames of Lindisfarne
- Særimners Kød
- Væringjar
- March of the Giants
- Vinlandsfærd
- Wrath of Sutr
- Praetorian
- Kringsatt av Fjender
- MCCXIX
- Svoldir
- Raise You Horns
- Einherjer
Nu må julen og nytåret godt snart være ovre, så vi kan tage hul på et nyt år, som forhåbentlig kan byde på meget mere af det, vi oplevede i aften, bare uden stolerækkerne. Jeg har fået mit juleønske opfyldt, med bare én live-koncert mere i år, så jeg er lykkelig ligesom alle de andre tilskuere i den udsolgte sal på Richter. Men skulle 2021 starte ud som 2020 nok slutter, så tager jeg gerne dét med. Hvis eneste mulighed er stolerækkerne for at opleve livemusik, så er dette spillested afgjort et sted man bør overveje et besøg.
Vansind
Fotos venligst udlånt af: Kira Arsland
Ættir
Fotos venligst udlånt af: Kira Arsland
Vanir
Fotos venligst udlånt af: Kira Arsland
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal
Sunken
H2Ocean