-
Ættir
-
Gåte
3.75
Hvad kan skandinaviske metalmusikere bedre end musikere fra andre lande? De kan levere stemningsfyldt Folk metal indenfor et væld af subgenrer. I aften skal vi opleve to bands fra hver deres subgenre af Folk metallen, og der er ingen tvivl om at det bliver en fest af kaliber, i hvert fald hvis man dømmer ud fra opbuddet af publikum der strømmer til Pumpehuset. Det er på trods af det faktum, at der også er Folk metal på High Voltage lige ved siden af.
Ættir
Bandet Ættir blev født ud fra et ønske om at skrive mere dystre og tunge melodier end dem vi i forvejen kender, og bandet satte forsangeren Nanna Barslev i front. De havde deres debut på metalfestivalen ”Raise Your Horns” på Bornholm sidste år, hvor ingen rigtig vidste noget om bandet endnu. Der er skruet ned for den sceneudsmykning og de kostumer, vi ellers har været vant til hos eksempelvis Huldre – til gengæld er fokus nu lagt på Nannas vokal og den dystre instrumentale grundstemning fra resten af bandet.
Når man kigger på bandets lineup, må jeg konstatere, at det er en noget broget flok. Vi har de to kendte ansigter fra det forgangne Huldre: Nanna Barslev på vokalen og Lasse Olufson på guitar. Derudover har vi ingen ringere end Henrik Glass fra det legendariske doomband Saturnus bag trommerne, bassisten Tor Petterson fra blackmetal-bandet Sort Regn og den klassiske musiker Veronika Krøll på cello.
Tonerne fra cellisten Veronikas druknede desværre meget i resten af det instrumentale lydbillede i aften; det virkede ikke til, at lydmanden havde fået indstillet hendes mikrofon ordentligt under lydprøverne. Når man ser bort fra dette, må man sige, at jeg nok ikke var den eneste fremmødte som så Ættir live for første gang og blev blæst bagover af hvor hård, tung og melodisk deres lyd generelt var. Det stod i dyb kontrast til Nannas skønne vokal, der dog af og til godt kunne knurre lidt. (Vi vil have endnu mere growl, Nanna!).
Min personlige favoritsang blandt den meget korte sætliste var faktisk det sidste nummer, ”Mørkedans”, der passede helt naturligt sammen med Gåtes musik kort efter. Det har været mig umuligt at finde bare en enkelt hjemmeside, der indeholder lyrikken til Ættirs musik, og jeg forstod heller ikke helt selv, hvad det var, Nanna sang. Men der var bare et eller andet over dette nummer, der indfangede og tryllebandt mig. Måske nummeret fremover kan risikere at ende ud med at blive deres fremtidige signaturnummer?
Man kunne godt høre på et par af numrene, at de endnu ikke var helt i harmoni lyd- og tonemæssigt, men det virkede ikke, som om publikum lod sig mærke af det. Faktisk overhørte jeg en inkarneret Huldrefan udtale, at hun var overrasket; hun havde slet ikke troet, Nannas musik kunne nå nye højder, men det gjorde det med hele to trin i aften. Jeg mødte også en anden tilskuer efter koncerten, der ligefrem mente, at Ættir var sådan skjoldmøerne ville have sunget, hvis de havde levet i moderne tid.
Selvom der lige skal øves en smule mere på harmonierne, kan man kun sige, at Ættir er kommet godt fra start, og jeg er spændt på det kommende album fra bandet, hvor de har haft tid og mulighed for at polere og finpudse lydbilledet til fulde. Jeg håber desuden at de i fremtiden vil finde sig en lysmand der forstår at sætte lyset efter deres form for musik, for det virkede ikke helt, som om lysmanden i aften var med på, hvordan det skulle gøres.
Sætliste:
- Gravfærd
- Sidste Jagt
- Tågedale
- Ny Norsk
- Stilnet Vind
- Mørkedans
Gåte
Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg slet ikke kendte til dette band før i aften. Tilsyneladende har de sig noget af en fanskare på trods af deres store 12-årige absence frem til 2017, hvor de gendannedes til stor jubel fra alle kanter. Forsangeren Gunnhild Sundli var klædt i en hvid klædedragt og havde et gyldent diadem, der førte tankerne hen på Medusa med slanger der snoede sig mellem hinanden. Hun mindede mig med sin fremtoning om en art præstinde fra det gamle Grækenland, hvilket kun understøttedes af hendes nærmest manende og dramatiske håndgestikulation og sangfremførelse til aftenens første nummer.
Jeg synes personligt at bandet lever op til sit navn, der på dansk betyder gåde. Det er mig nemlig en gåde, hvad genre de helt præcist tilhører – er det Folk rock, metal eller electronica rock? Det er ikke til at vide, for stilen skiftede konstant aftenen igennem. Forvirringen var da også total, da lydmanden kom til at spille en lydbid fra det foregående nummer undervejs i sættet. Men publikum elskede Gåte trods både genre- og lydforvirring, for hvem kan også i sidste ende undgå at lade sig tryllebinde af deres norske eventyrmusik?
Den dystre og mørke opvarmning fra Ættir står i dyb kontrast til Gåtes lyse og energiske munterhed på scenen. Navnlig den gavtyveagtige guitarist Magnus Børmark virkede, som om han havde drukket hele Pumpehusets lager af Red Bull. Han fór rundt på scenen – både oppe og nede, fremme og tilbage. På et tidspunkt løb han sågar ned ad træbjælkerne langs salen imens han spillede en af sine utallige, vilde guitarsoloer. Han hoppede og sprang, dansede rundt og interagerede med publikum og bandmedlemmer konstant, uden på noget tidspunkt at spille forkert på strengene.
Det forekom mig helt ufatteligt, hvor han fik alt den energi fra, men den smittede utvivlsomt af på resten af bandet, der vågnede mere op undervejs i koncerten. Publikums stemning steg da også flere grader ved hvert energiske hop eller kække blik fra guitaristen. Dog var der et tidspunkt under koncerten, hvor alt lys i salen blev slukket og kun et enkelt spot var tændt, og denne prøvede Magnus forgæves at oplyse sig selv med mens han spillede på guitaren. Derefter samlede Gunnhild spotten op og prøvede at oplyse Magnus, men stadig nytteløst. Den lange leg med spotten fik flere af tilskuerne til at fortrække sig, og stemningen faldt en tak eller to.
Heldigvis fik bandet samlet den tabte stemning op med bravur, og inden koncerten var ovre stod alle de tilbageværende i salen, og råbte på mere. Aftenen havde budt på størstedelen af numrene fra Gåtes bagkatalog – helt tilbage til 2002. De præsenterede os også for deres nyeste nummer ”Huldra”, hvilket var meget pudsigt, nu når det var det tidligere band Huldres forsanger Nanna, der havde varmet op til hele koncerten.
Sætliste:
- Rideboll Og Gullborg
- Kom No Disjka
- Sjå Attende
- Liti Kjersti
- Jomfrua Ingebjør
- Bendik Og Årolilja
- Huldra
- Springleik
- Knut Liten Og Sylvelin
- Kjærleik
- Margit Hjukse
- Bannlyst (encore)
- Sjåaren (encore)
Aftenen har i den grad stået i Folk metallens tegn, og vi er blevet vist, at uanset hvilken subgenre vi kan finde frem indenfor rocken og metallen, så kan den blandes med Folk – et speciale som kun Skandinavien forstår at gøre til UG. Nutidens metal-skjalde er forstummet og resten af aftenen bliver skyllet ned med rigelige mængder øl, ligesom i de forgangne tiders middelalderfester. Når vi vågner i morgen, er jeg dog sikker på, at vores tømmermænd vil hamre i takt med de toner vi hørte i aftenens løb.
Ættir
Gåte
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal
Peter Hesseloe
Ivy Crown