-
VIV
-
Feather Mountain
3.25
Efter det lykkedes mig næsten at fare vild i Kødbyen, fandt jeg endelig frem til Råhuset. Der var en meget intim stemning både udenfor og indenfor, som mindede lidt om en familiesammenkomst. Jeg fandt frem til scenen, hvis lille beskedne størrelse gjorde mig spændt, og en smule bekymret om, hvordan denne ville have effekt på de to bands optrædener. En bekymring Der skulle vise sig, ikke at være helt malplaceret.
VIV
Før i aften havde jeg desværre ikke haft nogen form for introduktion til VIVs musik. Med 0 albums under deres bælte, var det begrænset hvor meget jeg kunne sænke tænderne i. Men min interesse blev allerede vækket, da jeg så det monster af et pedalboard, som guitarist Joas Lyng placerede for sine fødder. Eller måske fik scenen det til at se større ud, end det egentlig var? Uanset hvad, så fik jeg ikke megen tid til at tænke over det, før VIV langsomt fik sparket aftenen i gang, med deres alternative version af progressivt metal. Det varede dog ikke længe før størrelsesforholdet mellem scenen og bandet, viste sig at være et problem.
Det første som jeg bed mærke i var, at forsanger Mike Palma virkede meget inde låst på venstre side af scenen. Han har ellers en iøjefaldende akavet selvsikkerhed, som er vældig underholdende at observere. Desværre virkede der ikke til at være nok plads til, at han virkelig kunne slå sig løs, hvilket jeg tror, ville have tilføje en hel del til VIVs samlede sceneshow.
Et andet problem, som jeg virkelig fandt ærgerligt, var at Anders Bondes basguitar simpelthen ikke kunne høres. Han var ellers nok den mest energiske del af VIVs sceneshow, og jeg føler lidt, at han ikke blev hørt så meget som han fortjente. Samtidigt var Casper Wichmann tilsyneladende stærk på trommerne. Desværre var det ikke alle trommer, som var mic’et ordentligt op, så det lød som om der kom udfald i trommelyden fra tid til anden. Dette i kombination med den nærmest fraværende basguitar gjorde, at man ikke rigtig kunne nyde den rytmiske del af musikken så meget som man kunne ønske sig. Dog med undtagelse af de sektioner af musikken med volumen på det allerhøjeste. Det var også når volumen nåede højdepunktet, at jeg så kulminationen på publikums reaktion af bandet, hvilket var en let headbanging i takt med musikken. Men jeg ved ikke, hvor meget man kan ligge det milde publikum over på bandet, når spillestedets størrelse var som det var.
Det skal ikke alt sammen være negativt, for jeg kan sagtens se VIV levere en pokkers til energisk liveoptræden under bedre omstændigheder. Selvom Joas på guitaren bruger meget af tiden fordybet i sine pedaler, så lyder det han laver faktisk rigtig godt. Der skal dog være plads til, at resten af bandet kan slå sig løs foran publikum.
Hvis jeg skulle komme med et forslag til fremtidige shows, så ville jeg måske anbefale, at man droppede keyboardet ved live optrædener. Det var så lavt, at det lige så vel kunne være slået fra. Jeg ved ikke engang om det var meningen, at der skulle komme melodi fra det, eller om det var en måde at styre forskellige effekter på. Der var ingen hørbar effekt, når Mike trykkede tangenterne i bund. Med alt den potentielle energi han viste, så skal Mike bare have så meget plads, både fysisk og mentalt, til at fokusere på sin optræden som frontmand.
Alt dette kombineret med det meget statiske og kedelige lys gør, at jeg ikke føler VIV fik en fair scene at udtrykke sig på. Jeg vil derfor håbe, at jeg i fremtiden får mulighed for at opleve dem under lidt mere rummelige forhold.
Sætliste:
- Me And Manufacture
- Machinations
- Maternal Fluid
- Mania Of The Mouth
Feather Mountain
Da det var tid for Feather Mountain at tage scenen, var der kommet godt med mennesker til Råhuset. Der var nu så mange mennesker i lokalet, som der nok kunne være, før det blev en brandfare. Temperaturen havde også steget til et punkt, hvor jeg blev nervøs over hvilken effekt det kunne have på min koncertoplevelse. Den bekymring fik Feather Mountain dog hurtigt sat en stopper for.
Dem som har læst vores anmeldelse af Feather Mountains nyudgivne album, Nidus, ved, hvor imponeret jeg var over hele den udgivelse. Så når bandets sætliste består af hele det album fra enden til anden, så var min spænding for koncerten umiskendelig. Det glæder mig at kunne meddele, at Feather Mountain musisk oversteg de fleste af de forhindringer, som spillestedet satte op. Det varede lige et par minutter af koncerten, før vokalvolumen sad i skabet, men derefter lykkedes det faktisk, ganske overraskende, både frontmand Mikkel Lohman, og backup-vokalerne fra Jens B. Andersen og Andreas Dahl-Blumenberg, at matche deres albumvokaler næsten til perfektion.
Publikum var gode til at give feedback efter hvert eneste nummer, og især Andreas fik tilråb fra nogle kvindelige gæster, som var meget begejstrede over, hvad jeg går ud fra, må have været hans intense growl-vokal. Jeg var også meget imponeret over Jens’ evner på guitaren i kombination med hans vokaloptræden. Han viste en form for kunnen, som var af meget høj klasse. Det var dog også meget svært at kigge væk fra frontman Mikkel Lohman, som, udover at på formidabel vis at matchede sin albumlyd 100 %, samtidigt havde et meget fokuseret og intenst blik, imens han vred mikrofonen i hænderne. Lidt ligesom en mand, der ledte efter et slagsmål, men på en inddragende måde og ikke afskrækkende. Giver det mening? Det tror jeg, at det gør.
Problemet med lyden på trommerne dukkede desværre op igen under Feather Mountains optræden. Men Christian Dahl-Blumenberg lod det ikke holde ham tilbage, og gik virkelig til den. Den lidt mindre kaotiske lyd i forhold til VIV resulterede heldigvis også i, at selv de ikke-mic’ede trommer stadig var hørbare en god del af tiden.
Guitarist Oliver Ramstedt fangede også mange blikke med sin hovedløse guitar. Det er personligt første gang, at jeg ser sådan et bæst med mine egne øjne. Det var dog alt andet end en hovedløs lyd, som Oliver fik ud af det instrument. Især hans solo under det instrumentale nummer ”Chasm” fik bifald fra publikum flere gange inden nummerets afslutning.
Lysshowet var en anelse mere livligt under Feather Mountains koncert, end den var ved VIV. Strobelys og røde lamper gav lidt mere liv til forskellige numre. Det var dog stadigt relativt undervældende, i forhold til den lyd som bandet leverede. Den største kritik jeg har over denne koncert er faktisk, at Feather Mountain simpelthen bare fortjener en større scene med et større show. Så jeg håber snart bandet bliver booket på nogle større scener og spillesteder. Så tror jeg, at vi nærmer os verdensklasse.
Sætliste:
- Nidus
- Guilt Of The Absent pt. 1
- Guilt Of The Absent pt. 2
- In Passing
- Rupture
- Chasm
- Balance Act
Efter den relative korte aften er ved at gå på hæld, så ser jeg stort set samtlige publikummer bevæge sig op mod de forskellige bandmedlemmer, for at udveksle komplimenter og kram. Den familiesammenkomstlignende stemning holder ved. Jeg går derfra med en følelse af, at det ikke vil vare længe, før Feather Mountain vil have meget svært ved at kunne nå et personligt farvel til samtlige publikummer ved deres fremtidige koncerter.
Note:
Selvom gutterne i Feather Mountain leverede en solid koncert til samtlige af Råhusets gæster, så var der desværre nogen, som så bandets kaptiverende optræden som en chance for at rage til sig.
Feather Mountain fik stjålet udstyr for over 20.000 danske kroner. Det er et kæmpe slag for et band, som stadig befinder sig på et meget tidligt stadie i deres ellers meget lovende karriere. Jeg vil derfor opfordre alle som læser dette til at give bandet et besøg på deres Facebook-side og give dem nogle støttende ord med på vejen. I øvrigt er der snak om, at de muligvis vil starte en kickstarter op i den nære fremtid, for at kunne gøre op for nogle at de tab, som de på uretfærdig vis blev påduttet på denne ellers hyggelige aften. Lad os hjælpe dem med snarest at være et sted, hvor kun de positive vibes vil være hvad de husker fra denne aften!
Fotos venligst udlånt af: Mark Skovbo Olsen, Vildmark Studio
VIV
Feather Mountain
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews / Editorial Tasks
Active since: 09-09-2019
Favorite genres: Punk / Hardcore / Metal in all shapes and sizes
Peter Hesseloe
Peter Hesseloe