-
Feather Mountain - Nidus
4
En rejse gennem et indre univers
Når en sangskriver vælger at centrere sin tematik omkring indre tumult, sorg, vrede og andre meget personlige emner, er der mange ting, der kan gå galt. Der skal for eksempel være en lyrik, som kan gøre disse følelser relaterbare for lytteren. Derudover skal vokalistens stemme kunne bringe følelserne bag teksterne til live, og så skal musikken og musikkerne bygge de helt rigtige lydlandskaber op. Denne lektie har Feather Mountain tydeligvis terpet til perfektion.
Et debutalbum som overstiger al forventning
Efter hurtigt at have smuglyttet til Nidus for første gang, så var mit indtryk positivt, idet jeg oplevede en gruppe musikere, som leverede en passioneret og intens musik. Samtidigt gjorde de dette med en tydelig vision og komfort, som tegnede et billede af et band, der byggede oven på flere års sammenspil og gennemprøvet sangskrivning.
Så naturligvis åbnede jeg straks min internetbrowser for at finde nogle eksempler på deres tidligere albums, så jeg kunne få et bedre indtryk af hvor bandet kom fra, og hvordan de har bygget op til den lyd som de leverer på Nidus. Forestil jer min overraskelse, da jeg hurtigt fandt ud af, at dette faktisk er Feather Mountains debutalbum!
Det er selvfølgelig ikke nødvendigvis unikt, at et band producerer et vel gennemført debutalbum. Mine erfaringer med især progressiv rock og metal er ofte, at ligesom med strukturen i sangene, så er et bands modus operandi ofte noget, som bliver bygget langsomt op over flere albums. Men Feather Mountain har simpelthen formået at springe hele den del over, og leverer en debut, der tydeligt viser et band, der ikke bare kan beskrives som en alternativ version af et andet populært band i genren. De har faktisk en auditiv fremtoning, som er helt deres egen fra start af, og det i sig selv er meget unikt.
Nedbryder og opbygger nye standarder
Jeg har næsten ikke lyst til at skrive for meget om de individuelle sange på albummet, da jeg mener, at albummet opleves bedst ved at man lytter albummet igennem nummer for nummer, uden at have nogle forventninger på forhånd. Men jeg vil alligevel sige nogle ting, som virkelig falder mig for øre ved mine gentagne gennemlytninger.
For det første, så er Nidus et virkelig velkonstrueret album, da det ikke kun er for prog rock-fans. Jeg er ikke selv den mest vidende i genren, fordi jeg ofte ikke har tålmodigheden til at fordybe mig i albums der falder indenfor denne niche. Nogle prog-bands har efter min mening en tendens til at fortabe sig lidt for meget i kvarter-lange, relativt ensformige og på grænsen til masturbative instrumentale passager. Denne fælde falder Feather Mountain på intet tidspunkt i. Samtidig holder de fast i den meget konstruerende og stemningsopbyggende kvalitet, som det instrumentale og lyrikken ofte har hos de bedste progressive bands.
Bassist Andreas Dahl-Blumenberg og trommeslager Christian Dahl-Blumenberg styrer tempoet med præcision, og skaber ofte positivt fokus på dem selv uden at frarøve rampelyset fra Oliver Ramstedt og Jens B. Andersens guitararbejde, når de demonstrerer deres fortræffelige melodiske evner.
Med sådan musik bag sig ville det kun være en haltende forsanger, som kunne trække helhedsbilledet ned på Nidus. Men her skuffer Feather Mountain heller ikke lytteren. Mikkel Lohmann har ikke nødvendigvis en vokal, der ved første indtryk fremstår synderlig unik, men det ændrer sig lige så snart albummet når til sine mere intense momenter. Lohmann kan et eller andet, hvor han relativt diskret bevæger sig fra skønsang til rå følelsesladet råben, uden det virker for pludseligt eller upassende. Min eneste kritik er at disse intense momenter giver mig lyst til mere af den slags. Det håber jeg, at vi får lov til at høre meget mere af på et fremtidigt album.
Kvalitet over hele fronten
Hvis jeg skal sige noget negativt omkring Nidus, så er det bare, at jeg føler det er overstået alt for hurtigt. Jeg ved godt, at jeg tidligere beklagede mig over, at jeg ofte fandt længden på mange progressive rockalbums et problem. Men med en længde på kun 41 minutter, så føler jeg godt, at vi kunne være blevet forkælet med ti-femten minutter mere. Nu kræver jeg måske også for meget. Faktum er, at Feather Mountain har leveret et album, som er langt ud over det man kan forvente af et debutalbum.
Nu er spørgsmålet så: Kan de leve op til den standard på deres næste album? Med de evner som de har fremvist her, så er min personlige forudsigelse, at ja, det kan de og jeg glæder mig til at høre det.
Trackliste:
- Nidus
- Guilt of the Absent pt. 1
- Guilt of the Absent pt. 2
- In Passing
- Rupture
- Chasm
- Balance Act
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews / Editorial Tasks
Active since: 09-09-2019
Favorite genres: Punk / Hardcore / Metal in all shapes and sizes
Peter Hesseloe
Kurgan