”In the beginning, there was nothing…”
… og så udgav Fairyland endelig Hobbitten til deres trilogi om krigen i Osyrhia. Et album, hvor det menes alvorligt, når det bliver kaldt powermetal. Jeg har afsløret den første linje. Lad dig nu opsluge af historien om en verdens skabelse fra en enkelt tone, om en civilisations fødsel, og om guddommelig korruption og håbløshed. Der er en god historie, der venter dig, hvis du kaster dig ud i Osyrhianta.
Den gode historie er værd at vente på
Fans har måtte vente på dette album siden 2009, hvor den sidste del af Fairylands trilogi blev udgivet. Det er måske længe, men det er absolut noget musik, der er værd at vente på. Det er bandets fjerde udgivelse, og de har helt styr på, hvad de vil. De har skabt en god historie i en velskrevet verden, der foregår cirka 3000 år før deres debutalbum.
Især trommeslageren er tydelig i lydbilledet og JB Pol taber ikke energien et øjeblik. Hele vejen igennem er der et kraftfuldt kor, der bidrager til det storslåede, og de har ikke mindre end seks gæster. Den første møder vi i begyndelsen, hvor hans dybe stemme fortæller Osyrhias skabelsesberetning, som overskriften er hentet fra. Tre kvindelige vokalister er primærsangere på to sange. Det skaber en god variation fra bandets egen dygtige vokalist, Francesco Cavalieri, der stilmæssigt har meget tilfælles med Fabio Lione. Hvis du er til Rhapsody of Fire, så giv Fairyland en time af din tid.
Som powermetal bør være
Powermetal er kendetegnet ved en stor energi og typisk en episk fortælling, der gerne foregår i en fantasiverden. Det gør den her, hvor historien finder sted i Osyrhia. Vi møder den stærke dronning, Eldanie, og englen, Cenos, der langsomt korrumperes af grådighed og jalousi på de væsener, som han skulle give visdom. Selvom det kan være svært at få føling med en karakter, når det kun foregår i sang, og det ikke er en musical, så lykkes det absolut for Fairyland. De formår også at beskrive desperationen over det mægtige væsen, der ikke længere er der for at hjælpe folket. Det er desuden langt fra første gang, at et powermetalband vælger, at albummet ikke skal have en egentlig hovedperson. Det giver også bedre mulighed for at beskrive en hel verden og det folk, der lever i Osyrhia.
Selv havde jeg aldrig hørt om Fairyland før nu, men jeg skal absolut bruge et par timer på at høre deres trilogi, der består af Of Wars in Osyrhia (2003), The Fall of an Empire (2006) og Score to a New Beginning (2009). Efter et par gennemlytninger eller syv er jeg stadig ikke blevet træt af deres lyd. Kvaliteten og intensiteten er fokuseret hele vejen igennem, og de holder koncentreret fast i genren. Power-delen fylder mest i lydbilledet, men det symfoniske er tydeligt hele vejen igennem. Selvom jeg ikke får den ballade, som jeg gerne vil have på et album som Osyrhianta, er der stadig nogle gode stemningsvariationer hist og her, som bør opleves. Mod slutningen får vi også det smukke instrumentalnummer ”Mount Mirenor”, som viser, at der også er plads til ro og inderlighed i deres musik. De kan endda bære, at ”Of Hope and Despair in Osyrhia” ikke er mindre end 12 minutter langt. Det er altid et sats, når et band kaster sig ud i noget så langt, om de kan gøre det uden at tabe pusten undervejs. Der er intet at bekymre sig om her; De klarer det mere end tilfredsstillende. Der sluttes af med den smukke ”The Age of Light”, som handler om håb og genfødsel.
Stilen i genren
Det er en udfordring for mange bands at have deres egen unikke lyd. Det lykkes ikke helt for Fairyland, der stilmæssigt ligger tæt op ad Rhapsody of Fire – Nogle gange måske en anelse for tæt. Det er jo langt fra det værste band at dele stil med, og selvom det trækker en anelse ned, så er helheden et spændende og medrivende album.
Efter denne her prequel, er der en trilogi at give sig i kast med. Jeg håber, at I også vil være nysgerrige bagefter. Youtubelinket er til nummeret ”The Hidden Kingdom of Eloran”, der tydeligt viser, at det er symfonisk powermetal vi har med at gøre. Det er også et godt eksempel på, hvad der venter jer.
Det er storslået musik, og en lige så storslået fortælling at kaste sig ud i, og det bør man altid nyde, når man har muligheden, som her. Forhåbentlig vil I gribe den. Ligesom i begyndelsen må vi hellere lave en poetisk afslutning, og det har Fairyland gjort bedre end jeg kan: ”Looking to the skies, As the sun brightens the day, By the glory of the gods, We ‘ll carry on upon our way”.
Trackliste:
- The Age of Birth
- Across the Snow
- The Hidden Kingdom of Eloran
- Eleandra
- Heralds of The Green Lands
- Alone We Stand
- Hubris Et Orbis
- Mount Mirenor
- Of Hope and Despair in Osyrhia
- The Age of Light
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases
Active since: 07-02-2020
Favorite genres: Power Metal / Heavy Metal / Symphonic Metal