Dørene åbner: 19:00
PRIME IS COMING er tilbage. Den omrejsende metal fest til fordel for velgørenhed er tilbage for 4. gang i træk. Sidste år gav Prime Collective 100.400 kr. til Ronald Mcdonald huset hvilket bragte velgørenhedsbeløbet op på +200.000 kr fordelt over 4 år. Line-up i år består udelukkende af Prime Collective bands, og tæller sværvægtere som MØL, Aphyxion, og The Interbeing, der i år spiller ekstra lange headliner sets. Et evt. overskud gives i år til Sandholmlejren, Sjælsmark og Avnstrup asylcenter.
“Jeg har selv boet på et asylcenter i 4 år fra 1992 til 1996 da jeg flygtede til Danmark som flygtning. Vi boede fire mennesker på 12 kvdm hotelværelse i 4 år, i en utrolig svær situation. Jeg kender alt til situationen og hvor svært det er. De midler vi kan give til asylcentrene vil være fokuseret omkring børnene og deres trivsel. Pengene vil således gå til legetøj, og aktiviteter til glæde og gavn for børn der er flygtet den lange vej til Danmark” – Udtaler stifter og tidligere flygtningebarn Mirza Radonjica.
PRIME IS COMING foregår denne gang over 4 shows henover Februar måned. Prime Collective er Danmarks førende musikselskab inden for dansk heavy. Selskabet har siden 2016 udgivet nogle af de stærkeste udgivelser inden for heavy inkl. Møl, Aphyxion, Defecto og Cabal.
MØL
Det aarhusianske band MØL blander hvirvlende guitarer og susende vokaler med den drømmende atmosfære, der kendetegner shoegaze-genren, for at danne en unik sammensætning af lydbilleder og knusende passager. Inspireret af bands som My Bloody Valentine, Slowdive, Drop Nineteens, Lantlôs og Alcest, udgav MØL deres debut-EP tilbage i 2014, der er opkaldt efter bandet selv.
Et år senere perfektionerede bandet deres lyd med deres anden EP, “II”, produceret af Jacob Bredahl. Begge EP’er blev godt modtaget og gav dem mulighed for at udføre nogle eftertrykkelige liveshows, som blev rost af pressen. I 2018 foretog MØL en international gennembrudssignering med Holy Roar Records (UK), og udgav deres debutalbum ‘JORD’ den 13. april, der blev anerkendt. Pladen blev optaget i Grapehouse Studios og mixed af Chris Kreutzfeldt.
APHYXION
Det danske band blev dannet i 2007 og bandmedlemmerne har kendt hinanden siden de var teenagere.
APHYXION er kendt for at flytte grænser genremæssigt: deres anerkendte og succesrige album, Aftermath fra 2016, skiftede mellem dødsmetal og metalcore, hvilket løftede bandet til et nyt niveau. De er blandt andet blevet kaldt “frelserne af melodisk dødsmetal” af Metal Hammer. Succesen resulterede i, at albummet er blevet streamet mere end fire millioner gange og at bandet spillede mere end 100 koncerter over hele Europa i 2017 og 2018.
I maj 2019 udgav APHYXION et nyt album, Void. Her udfordrer de også musikalske grænser og lægger afstand til deres oprindelige death metal-arv med en mere moderne og alternativ sangskrivning. Void er produceret af Jonas Haagensen og mixed af Jacob Hansen. Bandet har spillet support for sværvægtere som blandet andet Metallica, Soilwork og Soulfly og har også været nomineret til priser som Gaffa Awards og Danish Rock Awards.
CARTOGRAPHS
Cartographs er et københavnsk post-metal band, der blev dannet i 2014. Deres musik har gennemgået en stor udvikling med påvirkninger fra black metal og folkemusik. Denne udvikling kan også høres i deres sange, der afspejler den følelsesmæssige musikalske rejse, bandet har været på siden deres begyndelse: de ønsker at bevæge lytteren, og få dem til at reflektere.
Bandets debutalbum, “Wilt & Blossom”, blev udgivet d. 1. marts 2019 via Prime Collective, og er en samling af liveoptagelser. De har valgt denne specielle stil, da de ønsker at indfange intensiteten i et liveshow. Albummet er især kendetegnet for samspillet mellem barsk musik og smuk folkemusik.
CARTOGRAPHS har turneret i det meste af Europa og spillet sammen med bands som Comeback Kid, Desolated og MØL.
TAINTED LADY
Det danske band blev dannet sidst i 00’erne, mens bandmedlemmerne stadig var teenagere, og der har da også været udskiftning i gruppen siden da. De er kendt for at give deres musik et personligt præg ved stærkt at udtrykke deres synspunkter gennem teksterne, og deres musik er af den grund blevet mærket som “rebel-rock” af produceren Søren Andersen.
Tainted Lady udgav deres debutalbum, How The Mighty Have Fallen”, i 2017, og denne har været med til at fremme bandets popularitet i Skandinavien. De har spillet på danske festivaller som Copenhell, Jelling Musikfestival og Kløften Festival men også på udenlandske, blandt andet Reeperbahn Festival. De har derudover haft succes med deres musikvideoer, og vandt Årets Musikvideo ved High Voltage Rock Awards i 2017 for musikvideoen til “Ampburner”
Bandet udkom med deres andet album, Sounds Like Freedom // Feels Like War, d. 22. november 2019.