-
APHYXION - Void
4
Danske drenge leverer metalcore i international kvalitet.
Bare fordi, at man er blevet kaldt for ”Dødsmetalens redningsmænd” af selveste Metal Hammer UK, så betyder det tydeligvist ikke, at disse fyrer har ladet det låse dem fast i noget spor. Det viser de tydeligt på deres nye udgivelse Void, som på flere tidspunkter balancerer på grænsen til melodisk dødsmetal, men mest af alt er en afspejling af de mest tiltalende tendenser i den moderne metalcore-genre.
Rå intensitet, uden dikkedarer
Når man som band er nået til sit tredje album, så har man højst sandsynligt nogen fans, som har visse forventninger til det man udgiver. APHYXION giver ikke lytteren meget tid, til at sætte spørgsmålstegn til hvad det er, som man kan forvente af Void. Fra første sekund på første track ”Fork Tongued”, så buldrer trommerne og de tunge guitartoner af sted. Jeg var personligt ikke et sekund i tvivl om, at jeg snart ville blive udsat for et melodisk kaos, som ville tilfredsstille alt fra de mest aggressive moshere, til den kræsne headbanger.
Kan måle sig med de største
En af de ting som gjorde mig lidt bekymret, inden jeg satte mig ned for at lytte til dette album for første gang var, da jeg læste mig frem til, at bandet åbenbart havde opdaget deres bassist talent for at synge, mens de øvede sig en dag. Min nervøsitet har intet at gøre med, at jeg har nogle forbehold for rene vokaler i mit metal. Snarere fordi, at nogen metalbands har det med at forveksle decideret sangtalent, med muligheden for at køre en stemme nok igennem en autotuner, indtil det næsten lyder som om sangeren kan ramme en tone.
Jeg kan dog glædeligt meddele, at bassist Jais Jessen leverer en vokal, som lyder fuldstændig naturlig, og som samtidigt komplimenterer de rå brøl fra Michael Vahl, som var de skabt til at være side om side. Især numrene ”Sleepwalkers” og ”Happily Apathetic” viser en teknisk kunnen fra samtlige musikere, inklusive begge sangere, som skaber konnotationer til det senere output fra genreveteranerne As I Lay Dying og The Devil Wears Prada. Når man tager bandets relativt unge alder i betragtning, er det svært ikke at blive lidt spændt over hvad fremtiden kan bringe, når de allerede på mange punkter kan sammenlignes med de førnævnte titaner.
Man behøver ikke genopfinde hjulet, for at vinde racet
APHYXION har på Void leveret et gennemført metalcore-album, som indeholder alt det, som fans af genren realistisk kan håbe på, plus lidt ekstra. Der er ingen åbenbaringer at finde, intet som vil revolutionere scenen på længere sigt. Men når det er et af de største kritikpunkter jeg kan komme i tanke om, så siger det bare endnu mere om den høje kvalitet vi taler om her.
Alle 11 numre er et showcase af fem yderst talentfulde og sammenspillede musikere, som gør det de er bedst til, og intet holder tilbage. Det er ikke et album som drukner i guitarsoloer, eller anden teknisk blær fra enkelte medlemmer. Tværtimod, så er Void et eksempel på fem musikere der kommer sammen som én helhed, for at leverer en koncentreret, gennemtrængende og yderst fængende præstation, som efterlader lytteren med en hunger og lyst til mere.
Hvis du ikke er fan af metalcore, så vil dette album højst sandsynligt ikke konvertere dig. Men hvis du ligesom mig har hang til den melodiske blanding af metal og hardcore, så vil du nok ligesom mig, meget hurtigt række ud efter replay-knappen, når det stemningsfyldte sidste track ”Void” når sin ende.
Trackliste:
- Fork Tongued
- Sleepwalkers
- Restless Nights
- Crown Of Thorns
- Happily Apathetic
- A Gap Of Sky
- Sedate Myself
- Pain
- No Man Is An Island
- Stronger In The End
- Void
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews / Editorial Tasks
Active since: 09-09-2019
Favorite genres: Punk / Hardcore / Metal in all shapes and sizes
Hans Asmussen
Above Ravens