Chaos Over Cosmos
The Silver Lining Between the Stars
Udgivelsesdato: 01. August 2021
Køb den her: Bandcamp
Label: Narcoleptica Productions
Type: Album
Genre: Progressive Metalcore / Heavy Metal / Power Metal
Antal Numre: 5
Type: Album
Genre: Progressive Metalcore / Heavy Metal / Power Metal
Antal Numre: 5
Blandede genrer, astronomi og lyrik om det ukontrollerede liv
En international genre-bastard har ramt gaderne. Den er både lige så grum og æstetisk flot som xenomorphen fra ’Alien’-filmene. Chaos Over Cosmos lever op til deres navn med det nye album The Silver Lining Between the Stars. De har allerede sat en veldefineret stil og giver os et udtryk, som ikke er til at finde andre steder.
Over flere kontinenter
Chaos Over Cosmos består af guitaristen Rafal Bowman fra Polen og vokalisten Joshua Ratcliff fra Australien. De to bandmedlemmer fandt hinanden i 2019 via reddit.com, da Bowman svarede på et spørgsmål fra Ratcliff. Siden da har de indspillet to album sammen, hvor det første er Ultimate Multiverse og det andet er Silver Lining Between the Stars.
Et af deres helt store udfordringer under musikskrivningen var tidszoner og kommunikation. Da det jo var umuligt for dem at kunne sætte sig ind i et øvelokale og snakke eller endsige spille sammen, har det hele foregået over Messenger. Dette kan man læse mere om i et interview med metalbite.com. Det gode her er, at det ikke har stoppet dem, og at der stadig kom dette spændende album ud til os lyttere.
Fantasme og astronomi
Hvis du hører det første nummer, er du kommet igennem godt en tredjedel af samlingen. Musikken har en mashup af stærk energi fra firsernes arkade-scene, thrash metal og kosmiske kræfter. Bowman sætter både sweeps og riffs til ”Violent Equilibrium”, og under lyden ligger en spændende synthesizer samt umenneskeligt hurtigt programmerede trommer. Dette er en sang, hvor en ny detalje springer frem hver gang man lytter til den.
”Eternal Return” er et instrumentalt midterstykke, hvor synthen igen lægger et fantastisk slør over musikken. Man ender dog med at savne variation i riffene, fordi det er nemt at høre, hvor kreative de to musikere er. Når guitaren virkelig spiller, er det dog bare ærgerligt at nogle af dem lyder, som om den blev smidt ind bag ved sweepsene bare som unødigt fyld.
Det femte og sidste indslag på albummet, ”The Sins Between the Stars”, starter ud med en meget poppet rock-sound, som er direkte soft. Ratcliff growler ikke meget på dette stykke. Det er nummeret, som skiller sig ud, for hvor resten af samlingen har denne genre-bastard følelse, sidder man her tilbage med følelsen af at være i 2013 og høre datidens popmetal. Det stopper så halvt inde i sangen, men det dæmpede tempo holder, og det bliver på intet tidspunkt meget hårdere end det.
Én ting, som bryder med oplevelsen, er, at trommelydene er ret ensformige. Der er variation på programmeringen af numrene, men gennem mindst en af sangene er der ikke forskel på de bækkenlyde, de bruger. På nogle af indslagene kan det mærkes, at trommerne var ment til at lyde naturlige, men det sker bare ikke, og man nemt kan høre, at det er samme kontinuerlige sample for hvert slag. Dette var specielt tydeligt på det sidste track, hvor der ikke skete helt så meget som på de forrige.
Realiteten
Chaos Over Cosmos er to dygtige musikere – dét skal der ikke herske tvivl om. Det, som desværre sker, er, at der ikke er noget, som virkelig springer i øjnene, eller skiller sig ud. Det, der gjorde en smule, var heldigvis trommerne, selvom de heller ikke var helt tilfredsstillende. Der mangler den energi og det drive, som giver én lyst til at spille albummet flere gange. Derfor kan det være lige meget, om det er teknisk dygtigt produceret, hvis man egentlig kun vil streame det uden at bruge penge på at købe det. Man bliver ikke direkte skuffet af at høre hele pladen, men heller ikke just imponeret.
Det er en genrebastard, som kan noget særligt, men til gengæld heller ikke er så spændende, at den vækker dig fra din kryo-søvn. Albummet skinner stadig så pænt og modbydeligt som xenomorphens exoskelet. Det er bare havnet i fælden af at være både velskrevet og til tider ret kedeligt. Der er ingen vej tilbage fra det, så det er bare frem med et nyt album i støbeskeen.
Trackliste:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews
Active since: 29-09-2019
Favorite genres: Post Punk / Darkwave / Classic Rock / Industrial / Ambient