-
Chasms
-
Boy Harsher
3.75
Allerede, da jeg gik gennem København på vej til koncerten, kunne jeg se de mange ildfluer, der skulle mødes på Loppen for at danse. Der var neonfest i dødens navn, så vi samlede os i Loppens mørke, i vores sorte tøj – kun oplyst af scenens LED og vores danseglade smil. Vi lod os forsvinde i trancen af Chasms isnende lys og Boy Harshers Banshee-skrig.
Chasms
Jeg skulle have vidst hvem Chasms var, før jeg tog til koncerten. Mange af numrene, de spillede den aften, var fra deres seneste album Mirage. Mirage er skrevet efter en brand på spillestedet Ghost Ship i 2016, hvor deres ven og medlem Griffin omkom. Dette er selvfølgelig noget, som har farvet Duoen meget. I et interview fra november 2017, siger Chasms, at de stadig savner Griffin og deres venner fra Ghost Ship. Hvis man lytter til deres musik fra før branden, kan man høre en klar kontrast.
Chasms er populære – det indså jeg, da jeg ankom og fem sjettedele af Loppen allerede var fyldt. Allerede fra første trommeslag, var publikum i bevægelse. Lydbilledet gav mig følelsen af at være faret vild i et vinterlandskab, kun ledt af Jess Labradors bløde sopran. Som duoen stod på scenen, indhyllet i varm pink, formåede de at skabe en intimitet af musik, dans og sorg. Det var et ritual mere end det var en koncert. Nu hvor jeg kender bandets historie, kan jeg sige, at det var en begravelse.
Det, jeg savnede ved koncerten, var energi fra Chasms side – men deres musik er meget stille og drømmende, og derfor vil jeg ikke hænge dem op på det. Sangen var flydende og man kunne ikke høre, hvad der blev sunget, men sådan er det også på deres album – så det vil jeg heller ikke bebrejde dem for. De var gode rent teknisk og musikalsk. Musikken er æstetisk, og det er også det, de går efter. Så er det bare mig, der er til hårdere industrial. Så hvis du kan lide Chasms, kan jeg anbefale deres album Mirage, og hvad angår andre bands, så kan jeg anbefale Molly Nilsson eller Cigarettes After Sex.
Sætliste:
- Touched
- Shadow
- Deep Love Deep Pain
- No Savior
- Until It Happens To You
- Every Heaven In Between
- Divine Illusion
Boy Harsher
Det, der ærgrer mig mest ved koncerten, er, at det er umuligt at tage noter på et dansegulv. Boy Harsher var gode. Jaes forførende stemme rungede i ørene som en banshee, og synthesizeren sendte stød gennem kroppen. Selv dem, der siger, de ikke kan danse, danser til dette. Her ville jeg hellere være en anonym person blandt publikum end anmelder.
Begyndt i 2013 som Teen Dreamz, fandt Augustus Muller, Jae Matthews dansende til New Order. Det siges, at han sendte en af hans historier til Jae, og de så begyndte at lave musik til det. Et år senere blev det til Boy Harsher, og de fik den velkendte lyd med nummeret ”Your Body Is Nothing”. Den lyd har de holdt ved lige, op til de spillede i dag på Loppen. Det hele var energi og dans. Selvom Jae var blevet syg, hoppede hun stadig rundt på scenen i det turkise lys – der til tider blev brudt af enten rød eller grøn. Folk dansede i det evigt flakkende skær, og det lignede det romantiserende syn af en natklub, vi ellers kun ser i tegnefilm; og sådan var det hele vejen fra scenen til lydpulten.
Man kunne heller ikke høre, at Jae var syg, på hendes vokal: den var stadig skarp. Musikken beholdt dens mysticisme. Der var jubelråb ved flere numre. De gange, musikken droppede, begyndte publikum at danse med fornyet energi, og jeg fandt mig selv værende jaloux på dem, der havde købt billet. Boy Harsher havde publikum i deres hule hånd. Jeg har svært ved at se Boy Harsher blive mainstream, på grund af den musik, de laver. Jeg kan umiddelbart heller ikke anbefale noget, der lyder som Boy Harsher. Det tætteste jeg kan komme i tanke om, er Kavinsky, Cabaret Nocturne eller Vive Le Fete.
For at opsummere hele oplevelsen, vil jeg sige at den var god. Chasms skaber en udmærket kontrast til Boy Harsher rent musikalsk. Deres musik er så forskelligt at det clasher – og derfor er de gode sammen. Fra Chasms sørgelige, isolerede is-landskab af lyd, til Boy Harshers natklub af neon, komplimenterer de hinanden. Jeg kan høre, at det ikke er tilfældigt, de er på tour sammen – og det giver et kæmpe plus i min bog.
Sætliste:
- Send Me A Vision
- Country Girl
- Fate
- Suitor
- Westerners
- Come Closer
- Modulations
- Tower
- Tears
- L.A.
- Lost
- Pain
For at opsummere hele oplevelsen, vil jeg sige at den var god. Chasms skaber en udmærket kontrast til Boy Harsher rent musikalsk. Deres musik er så forskelligt, det clasher – og derfor er de gode sammen. Fra Chasms sørgelige, isolerede is-landskab af lyd, til Boy Harshers natklub af neon, komplimenterer de hinanden. Jeg kan høre, at det ikke er tilfældigt, de er på tour sammen – og det giver et kæmpe plus i min bog.
Fotos venligst udlånt af: Federico Campochiaro
Chasms
Boy Harsher
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews
Active since: 29-09-2019
Favorite genres: Post Punk / Darkwave / Classic Rock / Industrial / Ambient
Lindemann
Peter Hesseloe