-
Bliss of Flesh - Tyrant
4.5
Frivilligt lader vi os trælføre – man må bøje sig i støvet for Bliss of Flesh!
De er ude med deres fjerde fuldlængde album efter at have udgivet en trilogi omhandlende Dante’s Divine Comedy. Bandet er vokset sig meget større over de sidste tre albums og har spillet på festivaler rundt om i Europa. Så er spørgsmålet bare – hvad gør hvis man har nået til enden på en trilogi stopper man op? Eller kan nytænkning være med til at sende gruppen videre med fuld fart?
Den smukke helhed
Bliss of Flesh er et blackened deathmetal band fra Frankrig, som har eksisteret siden 2000. Bag sig har de en række små udgivelser – som tidligere nævnt en trilogi af skiver, hvoraf sidste del af disse blev udgivet i 2017. Denne gang udkommer de med deres fjerde album Tyrant, hvor der er taget udgangspunkt i Discours de la Servitude Volontaire, skrevet af den franske filosof Etienne de la Boétie i 1576. Boétie argumenterer heri for, at selvom trældom måske ser tvunget ud, og at lydighed bliver pålagt folket, så er det misforstået fordi slaveri faktisk er frivilligt.
Det, der giver Tyrant en helt unik helhedsindtryk, er, at coveret sammen med det lyriske tema, og emnet for sangskrivningen, bindes sammen. Forsiden er lavet af den ungarske kunster Balázs Jacsó, og forstiller en ansigtsløs tyran, som har brudte kæder på, for at vise, at han selv har været underlagt trældom. De tre cirkler i rammen forstiller de tre elementer af underkastelse: Pisken, det undertrykkende, kronen for magten og ikke mindst nøglen, som symboliserer illusionen om håbet på friheden.
Bandet har præsenteret Bliss of Fleshs nyeste album for mig, som noget mørkere og mere dyster end deres ældre materiale og man bliver ikke skuffet med sådan en introduktion! Det nye er virkelig påtrængende, det er smukt komponeret med en masse lækre blast beats og sprøde riffs, der i dén grad blæser dig bagover. Udgivelsen har været spillet på anlægget af flere omgange, og hver afspilning byder ind med nye og betagende detaljer.
Blackened Death til den mørke side
Bliss of Flesh spiller blackened death metal, men hiver i dén grad også fat i black metalelementerne på dette album. Med ”Genesis” indledes der med en lækker intro, som kører ud i nogle heftige og hurtige riffs, hvorefter trommerne er med til at få tempoet til at stige. Selvom de følges med hvert riff, er det uden at være bundet helt op på dem. Det er tydeligt, at Fleshstigma på trommer er med til at presse liv og energi ind i musikken, og er en aktiv del af kompositionen. Der er utrolig med entusiasme i stemmen på Necurat når han rasper, råber og growler sangen ud. På hele tracket er det tydeligt, hvor meget energi og talent der er i spil hos alle medlemmer i bandet.
”Hexis” er en lille instrumental intro, jeg elsker hvordan de akustiske strings fungerer sammen med de legende børn i baggrunden og siver ud i trommerne fra ”Panem”. Her viser Bliss of Flesh sig fra deres mere atmosfæriske side, cirka 1 minut og 40 sekunder inde i sangen stopper den nærmest op, hvorefter vokalisten skriger dig videre. Derefter forsætter det i en spiral af lækre riffs, fantastisk flotte blast beats og man kan virkelig føle hvordan guitaren som virkelig formår at ramme dig lige i mellemgulvet. Bandet har udtalt i et interview at de passende kunne se sig selv spille med et symfoniorkester, og det ville passe fabelagtigt godt ind her.
Et mesterværk er i sigte
Udgivelsen her er til dig der godt kan lide din black metal lidt til den rå side, og ikke har noget imod at det ind imellem låner lidt fra dødsmetalen. De bruger flest black elementer, og er fyldt med fantastiske atmosfæriske passager. Det bliver enormt spændende at se hvad Bliss of Flesh kommer til at gøre fremad, for de er på vej i en super god retning. Bliver det næste album mon et større mesterværk? Tyrant er ihvertfald graciøst lækkert og tæt på at være det! Der er så mange små flotte detaljer og fortræffelige riffs, som gør at du kun kan se frem til at høre denne skive.
Bliss of Flesh har ikke i sinde at stoppe op foreløbig, og det er der så sandelig heller ikke nogen grund til. Dette udspil er fyldt med det ene lækre riff efter det andet og med fuldstændig fænomenale trommer og sang. Det er mørkere, det er godt komponeret og med musikken trælbinder de os alle, helt af os selv lader vi dem gøre det.
Trackliste:
- Serve
- Genesis
- Vanitas
- Krieg
- Hexis
- Panem
- Tyrant
- Mors
- Naturae
About the author:
Assignments: Reviews of Releases and Concerts and Interviews. Nerd on all levels (finding releases, bands and labels) - Giving the editor gray hairs...
Active: 13-12-2019 - 27-08-2022, now freelance-reviewer
Favorite genres: Blackened Death Metal - but listens to all kinds of metal and rock!
Leaves' Eyes 
Unseen Faith