Det er thrash! Det er relevant! Det er lige på og hårdt!
Pandemiens effekter på samfundet har været mange, især rent praktisk i de måder vi lever vores dagligdag på. Men de mere immaterielle, ideologiske og filosofiske konsekvenser har været mindst lige så gennemslående. Det er netop disse som er omdrejningspunktet på århusianske Apathy’s kommende debut EP, Tabula Rasa.
Pandemiens efterspil
En af de relativt få positive efterspil fra pandemien har været, at mange kunstnere både fik inspirationen, og ikke mindst, tiden, til at bringe diverse værker til live. En af eksemplerne på dette, er netop Apathy fra Aarhus, som består af fem talentfulde musikere, som har fundet sammen, og indspillet en yderst interessant og opsigtsvækkende EP. Den vil med stor sandsynlighed falde i mange thrash metalhoveders smag.
Et lovende førstehåndsindtryk
“As it All Fades Away” er et ganske lovende førstehåndsindtryk for dette nyklækkede band. Det er altid godt, at starte med et nummer som sætter fokus på ensemblets styrker, og det bliver gjort til noget nær perfektion her. Forsanger Lauritz Boe får demonstreret sine melodiske kundskaber, sammen med sine mere aggressive tendenser i vokalen. I kombination med den fine instrumentale stemningsopbygning, bliver scenen så sandelig sat, for den fortælling om radikalisering, konspirationer, og informationskrig, som Apathy gerne vil præsentere os for.
Selvom det tematiske koncept aldrig bliver videre dybdegående, så er det stadig tydeligt, at bandet har nogle stærke personlige oplevelser og holdninger, som gennemsyrer lyrikken. Lydbilledet udvikler sig hurtigt gennem EP’en fra en melankolsk, håbløs frustration, til en intens og rebelsk vrede, som passer super godt ind i thrashgenren.
En særegen dygtig trommeslager
Hele bandet gør generelt et godt stykke arbejde, men det er især værd at sætte fokus på trommeslager Frederik Weile, som tidligere har smadret for bandet Tales From the Attic. Der er flere gange under denne relativt korte udgivelse, hvor man simpelthen ikke kan lade være med lige at spole tilbage, for at høre en af hans tempofyldte buldre-sektioner en ekstra gang. Det er ikke for at tage noget væk fra resten af bandet, som gør en super imponerende indsats. Man kan dog savne lidt flere guitartunge sektioner, for de få soloer som er, giver kun lytteren lyst til at høre endnu mere.
Kærlighed ved første lyt
“Start a War” må være det nummer på Tabula Rasa der vil vinde enhver thrash-elskers hjerte. Vokalen får lov til at lege lidt rundt i forskellige tonelag, og de melodiske guitarriffs bevæger sig sammen med rytmesektionen op og ned i tempi på en fantastisk og energisk måde, der gør at man aldrig keder sig, og bare har lyst til at headbange gennem hele tracket.
Selvom man måske kunne savne, at Boe lidt oftere kom op i det helt aggressive felt med sin vokal, og at der var en smule mere spillen med musklerne fra leadguitaren et par gange, så er det svært at være skuffet efter de små 25 minutters musik på Tabula Rasa er ovre. Det er heldigvis rigtig let at starte EP’en forfra igen, og fantasere om, hvad er fuldt album fra disse gutter kunne bringe med sig.
Det er ikke synderlig tit, at vi får lov til at opleve nye thrash bands her i Danmark, specielt ikke nogen, som kan give en lige så meget at være begejstrede for på fem sange, som mange bands døjer med at gøre på hele albums. Apathy er helt sikkert et af de bands, som mange flere kommer til at få øjnene op for i den nærmeste fremtid.
Trackliste:
- As it All Fades Away
- Tabula Rasa
- Down the Rabbit Hole
- Start a War
- Critical Mass
Stream EP’en på Spotify eller lyt på den herunder:
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews / Editorial Tasks
Active since: 09-09-2019
Favorite genres: Punk / Hardcore / Metal in all shapes and sizes