-
Aesmah - Walking Off The Horizon
4
Fransk melodeath trio leverer længe ventet debutalbum
I 2009 startede Aesmah som en duo. Et år efter fik de et tredje medlem, og udgav deres første EP, Hegemony. De brugte herefter et par år på deres anden EP, Imeria. Begge disse Ep’er fik stor positiv opmærksomhed på diverse internetfora, og mange var spændte på, hvad fremtiden skulle bringe. Otte år endte vi med, at skulle vente på det første rigtige album fra denne trio, som også i mellemtiden blev til en kvartet. Var det ventetiden værd? Det tror jeg nok det var.
Drømmende melodeath, med så meget mere
Efter den korte, men yderst fredfyldte intro, varer det ikke længe, før der er fart over feltet. Aesmah spilder ingen tid, før de viser os hvad de kan. Med en rytmesektion der spiller, som delte den samme finmotorik, og guitarmelodier som ubesværet svæver henover de buldrende rytmer, men dog ikke er bange for at dykke ned, og deltage i de mere intense sektioner, og dem er der heldigvis masserer af.
Aesmah er måske et melodisk dødsmetalband på papiret, og med elementer fra den moderne europæiske scene, plus en snert af den klassiske skandinaviske dødsmetal, så udfører de denne genre til nær perfektion. Der er dog også elementer af alt fra progressivt, til symfonisk, som sniger sig ind på diverse numre her. Enkelte gange på nogle af de mere stemningsfulde, men samtidigt tunge sektioner, synes jeg endda at kunne ane afskygninger af en meget black metal-lignende stemning. Det er dog ikke noget som skal skræmme dig væk, hvis du leder efter et rent melodisk dødsmetalsalbum. For alle disse elementer er inkorporeret på en måde, som får det hele til at lyde meget sammensat, og giver en gennemført melodeath-oplevelse, med en meget drømmelignende atmosfære.
Forventelig, men storartet komponering
Der er ikke nogle soloer på dette album, som vil blæse dig bagover. Der er heller ikke nogle melodier, som vil lyde som noget du aldrig har hørt før. Det er måden som alle elementer kommer sammen på, som gør Walking off the Horizon til et bundsolidt album. Det atmosfæriske og melodisk glider smertefrit sammen med det energifulde og frenetiske. Vokalerne fra bassist François Tissot og guitarist Olivier Girard komplimenterer hinanden virkelig fint, med både den klassiske dødsmetalvokal, og også en mere progressiv lydende ren sang og stemningsopbyggende hvisken.
Der er også synths at finde på dette album. Den dukker normalt op i de mere idylliske øjeblikke, men er også flere gange med til at danne bund for nogle af melodierne. Det hænder et par gange, at der kommer lidt for meget *bleep bloop*-lyde ind i de ellers meget atmosfæriske momenter efter min smag. Det er dog sjældent, at synthsektionerne decideret ødelægger noget med deres tilstedeværelse.
Den lyriske del af albummet er lidt abstrakt i sit udtryk. Men som sagt, så har albummet en drømmelignende atmosfære, så her passer lyrikken meget godt ind, og med de vokaler vi får serveret, er det næsten lige meget hvad de siger, vi skal nok lytte efter. Nogle gange ville jeg dog ønske, at vokalen var lidt længere fremme i miksen.
70 minutters i Melodeath-himmelen
Man må sige, at de otte år fans har måtte vente, har været det hele værd. For fans af genren er der slet ingen tvivl om, at dette er en konkurrent til årets album. Selv en som mig, som ikke nødvendigvis er den største connoisseur i denne specifikke genre, kan genkende det talent som bliver udstillet her. Jeg derfor også anbefale andre, som måske til hverdag får lyttet til så meget melodisk dødsmetal, at de giver denne skive et forsøg. De lidt længere sange kan virke lidt afskrækkende, hvis man ikke er vant til et album, hvor det korteste nummer stadig er over fem minutter. Det føles dog meget sjældent som om, at Aesmah er ude på at spilde tid, bare for at forhøje spilletiden af deres album. De har sat 70 minutter af til disse ti numre, og det burde du også.
Walking off the Horizon er på mange måder en perfekt debut. Bandet får vist præcist hvad de kan og vil, og gør lytteren spændt på, hvad de mon finder på næste gang. Der er plads til forbedringer, og jeg kunne personligt godt bruge nogle lidt flere wow-momenter i løbet af denne ret lange spilletid. Men jeg er ikke skuffet over noget jeg hører, tværtimod glæder jeg mig til at høre et endnu mere gennemført album fra disse franskmænd engang i fremtiden!
Trackliste:
- Quartz pt.I
- Quartz pt.II
- Wave Of Singularity
- Emerald Visions
- Nameless Echoes
- Feeding The Eclipse
- Ocean of Veinings
- Stained Souls
- Hollow
- Ghosts
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews / Editorial Tasks
Active since: 09-09-2019
Favorite genres: Punk / Hardcore / Metal in all shapes and sizes
Advocacy
Jane Steg