Et strejf af rock, et strejf af psykedelisk og et stort strejf af meditation.
En grundidé i den indiske filosofi er, at man ikke skal lade sig tynge af sine egne tanker. Denne grundidé har ladet sig bære over i Spirit of Fusion af Adbhutam. Disse tre indiske mænd tænker ikke over, at deres genre og musik er en fusionsgenre – de kører bare på, og det er fantastisk. Selve albummet syder til med referencer, historier og melodi. Med rolige soli tager Abdhutam dig i hånden, og leder dig mod Nirvana.
Folk musik fra Indien
Fra Kolkata, Indien, kan jeg præsentere Adbhutam. Adbhutam betyder på indisk ”ekstraordinær”, og det er lige, hvad dette band er. De blander den indiske musiktradition med den melodiske rocks verden – og de gør det på en sådan måde, at man ikke kan undgå, at få lyst til at rejse til Indien. Der er flere af sangene, som jeg ikke kan beskrive, fordi de refererer til indiske guder, kultur og mytologi. Man skal dog ikke tro, at jeg kun syntes godt om Adbhutam alene ud fra det kulturelle; Somak Sinha velsigner os med tight guitarsoloer og Sapta Rishi giver os et godt techno-lignende beat på sine trommer. Til gengæld er Suman Mitra ikke helt så tydelig i hans bas, medmindre det er i hans soloer.
Langsom dance-rock
En ting, jeg lagde mærke til med det samme, var de EDM/Trance-inspirerede trommer. Det er ikke noget, man ellers hører meget til udenfor lige de to genrer selv. Her passede det alligevel meget godt, og jeg er sikker på, at det stammer fra Indiens store elektroniske scene. At høre blandingen, og at det ikke er Nine Inch Nails, gør en stor forskel på indtrykket og på lyden, og endnu mere med den indisk-inspirerede musik. De eneste, jeg som sådan savner, er en vokal. Den skulle dog ikke være på engelsk, for det ville ødelægge lydbilledet.
Men vokalkritik til side. Det her album er langsomt, og det fungerer. Sangene er stadig energirige, melodiske og drømmende. Gennem deres inspiration fra de indiske traditioner, guder og myter opnår man i musikken rent nirvana. Vi kan for eksempel tage nummeret ”Brahma”, der er opkaldt efter en af de indiske skaberguder, og har fire hoveder. Tracket er opdelt i fire forskellige stykker med fokus på fire forskellige følelser. Og herfra må jeg sige, at jeg ikke kan finde mere om denne gud på nettet.
Et andet nummer, der er stærkt påvirket af mytologien, er ”Bhairavi ectasy”. Oversat til ”rædsel” – en gudinde for voldsomhed, men også de tre former for bevidsthed: aktiv, drømmende og sovende. I dette tilfælde passer Adbhutams drømmende lyd også godt; de formår at skabe et rum for de tre bevidsthedsformer, og samtidig skabe rum til både ekstasen og en trist undertone, som hvis man flygtede. Det er så godt koncept for en sang, at det er helt rædselsfuldt.
Anbefalinger herfra
Alt i alt er det virkelig god musik. Jeg elsker, at de kombinerer den klassiske, indiske musiktradition med den melodiske rock og en inspiration, de kan have fået fra Goa festivallerne, på denne harmoniske måde. Hvis man vil høre mere indisk inspireret musik, kan jeg anbefale bandet Kula Shaker. Hvis det bare skal være melodisk, kan jeg anbefale Denners Inferno, som jeg også har anmeldt. Nu håber jeg bare, at Adbhutam kommer til Danmark – også selvom deres musik ikke just er til moshpits.
Godt nok var det mig, som tog jer i hånden som i læste, men jeg håber, at I vil lade jer føre af Abdhutam. Jeg ved i hvert fald, at de bliver en fast del af min playliste. Det vidste jeg faktisk allerede, da jeg begyndte at researche den indiske mytologi, for at forstå musikken. Som en sidste tilføjelse, kan jeg kun sige, at der er tænkt over, hvordan numrene skal lyde. Derfra håber jeg, at I vil lade musikken føre jer til jeres egen Nirvana.
Trackliste:
- Momentum
- Aigiri Nandini
- Died in Dreams
- Bhairavi Ecstasy
- Somewhere in Clouds
- Ocean of Immortals
- Morphine
- Malhar
- Ravana
- Brahma
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews
Active since: 29-09-2019
Favorite genres: Post Punk / Darkwave / Classic Rock / Industrial / Ambient