De sene efterårstimer lader mørket lægge sig over Posten i Odense. Organisationen Bhaal Fest har arrangeret koncert med bandene Eciton fra København, Odenses egne Arsenic Addicts, Kurgan som har kontrakt i Tyskland og det jyske Xenoblight. Fællesnævneren for bandene er den hårde tone og bragende trommer. Det er den første metalkoncert, jeg er til siden i sommers, så jeg har selv glædet mig meget og forberedt mig godt, ved at høre det bedste jeg kunne finde fra hvert band.
Eciton
Der er mange ting som man skal have styr på når man spiller live. At komme til lydprøven er nok den vigtigste. Det værste er, at Ecitons album lyder godt, når det afspilles derhjemme. Så at de spiller en live koncert, hvor man ikke kan skelne forskellen på første- og andenguitaren samt bassen, bliver det bare til en ærgerlig oplevelse.
At bandet ikke kom til lydchecket gav desværre lydkvaliteten et markant dyk på hele koncerten. Det er ikke fordi deres musik er dårlig, Ecitons nyeste album Suspention of Disbelief kan anbefales. Men at de lader deres fans i stikken på denne måde, kan ikke reddes.
Eciton var ikke de bedste live performere, der var en akavet stemning mellem band og publikum. Det gjorde, at man endte med ikke at have lyst til at være der. Sceneshowet var okay: det var deres bassist som holdt publikum i gang ved at bevæge sig, hoppe og underholde rundt på scenen. Dette er et kvalificeret bud på en ændring af det traditionelle syn, hvor frontpersonen skal holde liv i koncerten.
Men der manglede stadig publikumskontakten, som er svært for andre end vokalisten at skabe.
Meget kan man sige om Corona-situationen, men det virker ikke som om Eciton har vænnet sig til at spille for et siddende publikum. Kombinationen af manglende lydprøve, og publikumskontakt, gjorde koncerten ikke til aftenens bedste optræden. Jeg vil lade min tvivl komme dem til gode, og sige, det nok er på grund af tilstanden med Corona.
Sætliste:
- Neo
- Foreign
- Attack
- Belief
- Thoughts
- Demogauge
- Estimated
- Fanatical
- Repeal and Replace
- Nr. 11
Arsenic Addict
Andet band på scenen var Arsenic Addict, de introduceres med en stemme som fra en 70’er gyserfilm, hvor frontkvinden Sonja Rosenlund bagefter kommer ind og spørger, om vi har lyst til at dø, og bliver mødt med jubel fra publikum. Der var hele 45 minutter fyldt med lækkert dødsmetal. Selv guitaren growlede med til Rosenlunds vokal. Man mærker det på publikum, som straks bliver revet med af stemningen. Jeg endte selv helt med at glemme, hvorfor jeg var til koncerten.
Kun fire ud af fem musikere fra bandet var på scenen, men det gjorde ingenting. For man kunne nemt genkende numrene fra deres CD Deviant Perception of Death, hvilket bare gjorde aftenen endnu bedre. Som en sirenesang bliver publikum hevet med af musikken og flere sad og headbangede rundt omkring i rummet. Selvom omstændighederne ikke var de mest optimale, var musikken ikke meget forskellig fra deres album. Det er stadig noget andet at se dem live. Det eneste, der manglede, var en god moshpit.
Da Arsenic Addict går af scenen, er ørerne lemlæstet af musikken. Igen vil man bare have mere; igen er man draget ind af deres unikke lyd. De havde desværre ikke noget nyt at komme med til koncerten, så det ville ikke være musikken man kom for. Stadig har vi denne nitte med dødsmetal og siddende koncerter_ intimiteten manglede og Arsenic Addict forbliver en tease i ens ører, som ”Killing Spree” sætter sig fast i min hjerne endnu et år.
Sætliste:
- Mark my Victim
- Reborn
- Choker
- Killing Spree
- Among the Dead
- Translation in Fire
- Chamber
- Shutters
- Siren
Kurgan
Kurgan spiller pagan-inspireret melodisk dødsmetal, dog kan man let høre inspiration fra thrash og Amon Amarth. Man skulle ikke tro, at de udgav deres debutalbum i 2019. Dette var også bandet, hvor der sad flest blandt publikum. Vævet ind i Brages magi, spiller Kurgan dygtige soloer, heftige riffs og bragende krigstrommer. De viser med denne koncert både professionalisme, improvisation mellem numrene, og at der er et tydeligt venskab mellem musikerne. Kurgan brugte hele lydspektrummet fuldt ud og her har Postens lydsystem overvundet højtalerne derhjemme.
De var det mest dragende band og forstod at udnytte hele scenen, så deres energi kom effektivt ud til publikum. I en synkroniseret bevægelse vipper de fire mænd som spiller stående, mens trommeslageren brager derudaf. Musikstilen skifter så hurtigt, at man ikke når at tænke, at der skal ske noget nyt. Og modsat mange metalbands som får givet genren dødsmetal, handlede Kurgans numre ikke om Satanisme, men helt nede-til-jorden emner, som at dræbe en konge eller gro et skæg.
Til sidst i koncerten blev vi også serveret et nyt nummer fra Kurgan: ”Let Your Beard Grow”, som jeg bliver fortalt af Kurgan, endnu ikke er blevet indspillet. Jeg kan i skrivende stund ikke huske det eller finde de online, men jeg kan se i mine noter, at både jeg og publikum kunne lide det.
Sætliste:
- The Fall of Asgard
- Yggdrassil Burns
- Send Me a Raven
- Kill The Enemy
- Für Lise
- Evil Dead
- Regicide
- Over The Lands Into The Sea
- Let Your Beard Grow
Xenoblight
Aftenens hovednavn var Xenoblight. De lod publikum vente i et kvarter efter de skulle have gået på, og spillede derfor kun i en tre kvarter. Men i den tid, de spillede, var der blæs på. Xenoblight er et band som ikke lader sig gå på af Corona pandemien. Deres frontkvinde Marika Hyldmar gav en koncert med fuld hammer, som om publikum ikke sad ned, men i stedet stod mast sammen på forreste række.
Der blev skabt masser af forbindelser med både tilskuere og kameraer, ikke kun fra Hyldmars side, men også fra bandet. Der er ingen tvivl om, at de alle er scenetækkere. Hyldmar forstod at få publikum med, på en måde, som de tre andre bands ikke kunne, og man fik ondt af dem, der gik hjem efter Kurgan. Selvom Xenoblight først blev dannet i 2017 er det et band, som hurtigt har fået mange fans rundt omkring i Danmark. De viser en overlegen professionalisme, og formår at få skabt den klassiske metalstemning, selvom vi alle sidder ned.
Midt i sættet kommer Xenoblight med et helt nyt nummer, så nyt at det endnu ikke har en titel. Sangen, som hedder ”Spørg Mig på sætlisten, var et af bandets mest langsomme indslag, hvor den stille og dystre lyd kun blev afbrudt af nogle tricks på guitaren. Hele oplevelsen bliver nærmest mytisk og monstrøs i lyden. På en måde, som kunne være en metalgengivelse af det ondeste industrial synth musik. Når man hører dette nummer, vil man sagtens kunne forstå, hvorfor Xenoblight er blevet så stor på kort tid.
Xenoblight er ikke det band, man skal misse næste gang de er i byen. Med måden, de spiller, kan de skabe den vildeste metalfest, som man bare skal komme til. Jeg ærgrer mig selv over, at jeg ikke har set dem før, da jeg havde chancen. Det kommer til at være en oplevelse i sig selv, at se Xenoblight, om de er opvarmning eller hovednavn; de kan anbefales live.
Sætliste:
- Obsidian Chromatism
- Oblivion
- Ny Sang (Foreløbig titel: Spørg mig to gange)
- Transcendence
- Descention
- Virus
- Predominance
- Crux Ansata
Klokken 22 sluttede koncerten og som vi alle blev ladt ud i kulden, havde mørket lagt sig som et sort tæppe over Odense. Med ”Killing Spree” på hjernen trasker jeg tilbage og tænker på køligheden fra koncerten og musikernes performance. Jeg ved med mig selv, at det bliver svært at skrive, så det bliver retfærdigt for bandene. Bare fordi musikken har en hård tone, behøver jeg ikke selv at have det. Billeder fik jeg ikke taget mange af da jeg ikke er fotograf, men nyd de få, jeg fik snuppet med min mobil.
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews
Active since: 29-09-2019
Favorite genres: Post Punk / Darkwave / Classic Rock / Industrial / Ambient