-
Beast in Black
-
Unleash the Archers
-
DragonForce
3.5
Wacken Open Air 2024
For mange af os er festivaler en fast årlig begivenhed, som det kan være svært at forestille sig sommeren uden. Efter et par års pause er tiden inde til at kompensere. Når man så endelig er på festival, føles tiden altid alt for kort. Man når aldrig alle de koncerter, man havde planlagt, og man får ikke hilst på alle de venner, man har savnet siden sidst. Som anmelder er det umuligt at få skrevet alt ned, der fortjener at blive delt. Derfor følger her tre korte anmeldelser samt et par anbefalinger, udelukkende inden for min yndlingsgenre: Powermetal! Ingen har brug for min holdning til eksempelvis et thrashband. De numre, der er linket til via YouTube-videoerne, blev naturligvis også fremført under koncerterne.
Beast in Black
Tidspunkt: Fredag kl. 18:15 – 19:00
Siden 2018 har Beast in Black været et af mine yndlingsbands. Deres energi blæste mig bagover, så jeg købte et album samme aften. Da de skulle spille om fredagen på Wacken, var det en selvfølge, at jeg skulle opleve koncerten.
Energien var intens, evnerne var på plads, og publikumskontakten forblev konstant. Især sanger Yannis Papadopoulos imponerede med sin evne til overdrive og belting på højeste niveau. Desuden var det svært at modstå trommeslager Atte Palokangas’ charmerende smil. Jeg kommer aldrig til at forstå “One Night in Tokyo”, men resten af deres repertoire blev flot fremført. De lød lige så godt live som på album, hvilket var afgørende for en musiksnob som mig.
Med mindre end en time til rådighed kunne det hurtigt føles forhastet, og Beast in Black kunne nemt have spillet en halv time mere. Det ville have givet plads til numre som “From Hell With Love” eller “Crazy Mad Insane”, som altid er festlige indslag. Måske havde der endda været tid til at sænke tempoet for et enkelt nummer eller to? Det var en underholdende koncert, og Beast in Black kan varmt anbefales.
Sætliste:
- Blade Runner
- Hardcore
- The Fifth Angel
- Born Again
- Sweet True Lies
- Power of the Beast
- Die by the Blade
- Beast in Black
- Blind and Frozen
- Cry Out for a Hero
- One Night in Tokyo
- End of the World
Fra deres andet album From Hell With Love kommer her lidt solid power til din øregang:
Unleash the Archers
Tidspunkt: Fredag kl. 23:30 – 00:30
Det var første gang, jeg fik mulighed for at se Unleash the Archers, og derfor valgte jeg Korn fra til fordel for canadisk powermetal.
Med en sikker og klar stemme cementerede Brittney Slayes (født Brittney Hayes) sin plads blandt genrens kvindelige topnavne. Guitaristen Grant Truesdell fungerede også som bandets growl-vokalist, hvilket han gjorde habilt, selvom de færreste blev blæst bagover. Det passede dog fint ind i det samlede lydbillede, og vigtigst af alt: Deres stemmer harmonerede virkelig godt. Den anden guitarist, Andrew Kingsley, leverede clean vokal, men fyldte så lidt i lydlandskabet, at man næsten ikke lagde mærke til ham.
Begge guitarister var dygtige, og det var tydeligt, at dette var deres primære funktion. Bassisten Nick Miller, der nu er fast medlem efter at have startet som turnerende bassist, supplerede dem godt sammen med Scott Buchanan på trommerne, hvilket skabte en fuldendt og behagelig helhed i lydbilledet. Evnerne var høje, stemningen god, og kontakten til publikum solid, hvilket resulterede i en ganske tilfredsstillende koncert. Den var ikke mindblowing, men hvis de vender tilbage, gør jeg det helt sikkert også.
Sætliste:
- Abyss
- Soulbound
- Ghosts in the Mist
- Green & Glass
- Awakening
- The Matriarch
- Tonight We Ride
- Apex
Fra udgivelsen Phantoma har får i her et nummer:
DragonForce
Tidspunkt: Lørdag kl. 15:15 – 16:15
De fleste af os kender nok først og fremmest DragonForce for det over syv minutter lange nummer “Through the Fire and the Flames”. Mange har en klar holdning til det, uanset om de elsker eller hader det. Bandet har i alt udgivet ni albums, så der er rigeligt at vælge fra, når der skal planlægges en sætliste.
Hvis man skulle kunne lide DragonForce, kræver det, at man er fan af minutlange guitarsoli. Dem var der selvfølgelig rigeligt, for det er jo et af bandets mest grundlæggende kendetegn. Dog kan det godt blive lidt ensformigt i længden. Hvis det havde stået til mig, ville jeg nok have kortet dem lidt ned for at give plads til et ekstra nummer. Tiden er jo altid knap på en festival.
Det mest underholdende indslag i koncerten var den ellers noget tåkrummende pladderromantiske ballade fra Céline Dion, “My Heart Will Go On”, som havde fået tilsat dobbeltpedal, to guitarer og en powersanger med lidt selvironi. Der blev grinet og skrålet godt med. Ét covernummer måtte dog være nok, og man kunne godt have undværet Taylor Swifts “Wildest Dreams”, som bare ikke var nær så underholdende. Det havde været langt bedre med deres eget materiale.
DragonForce har valgt et gennemført nørdet tema til deres seneste album, Warp Speed Warriors. Under koncerten spillede de to numre fra skiven, hvoraf “Power of the Triforce” var inspireret af Zelda-universet. Derimod kunne de for min skyld godt have undværet “Doomsday Party”. Selvom Elize Ryd fra Amaranthe ikke medvirkede, indeholdt nummeret stadig for meget eurodance til min smag. Bandet har klart bedre sange i bagkataloget.
Sætliste:
- Fury of the Storm
- Cry Thunder
- Power of the Triforce
- Soldiers of the Wasteland
- The Last Dragonborn
- Doomsday Party
- My Heart Will Go On (Céline Dion cover)
- Wildest Dreams (Taylor Swift cover)
- Through the Fire and the Flames
I får selvfølgelig et af de fjollede covernumre med:
Desværre kan man ikke skrive noter til alt, hvis man også skal nå at nyde en festival, så her kommer yderligere fem anbefalinger, men kun i listeform og alfabetisk:
- Blackbriar
- Blind Guardian
- Flogging Molly
- Liv Kristine
- The Darkness
Min festivalsæson er slut for i år, men vi ses næste år, i mudder eller støv.
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases
Active since: 07-02-2020
Favorite genres: Power Metal / Heavy Metal / Symphonic Metal
Peter Hesselø, Ravenrocksite.dk